RAMT AF HJERTESVIGT
”Jeg kan ikke føle mit hjerte, men jeg kan mærke, når det ikke har det godt”
Ca. 11.000 danskere rammes hvert år af hjertesvigt. Forfatter Morten Sabroe er en af dem. I ‘Ramt af livet’ fortæller han, hvordan det føles at have et hjerte, der ikke virker, som det skal, og hvordan det påvirker både hans krop og psyke. Redaktionspsykolog Neela Maria Sris forklarer, hvilke psykiske følger, sygdommen kan medføre og giver gode råd til, hvordan man undgår, at den kommer til at fylde alt for meget.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM HJERTESVIGT
Hjertesvigt er en alvorlig diagnose, som typisk rammer personer over 75 år. Sygdommen opstår, fordi andre hjertesygdomme har forværret hjertets funktion, så det ikke længere virker optimalt.
Redaktionslægens ord om hjertesvigt:
Hjertesvigt opstår, hvis man har været plaget af en række andre hjertesygdomme, der har nedsat hjertets funktion. En af de hyppigste årsager til hjertesvigt er forkalkning af hjertets kranspulsåre eller blodprop i hjertet. Hjerteflimmer, for højt blodtryk eller en klapfejl inde i hjertet, er også hyppige årsager til, at man senere kan blive ramt af hjertesvigt.
Hvad er symptomerne på hjertesvigt?
De typiske symptomer på hjertesvigt er:
- Åndenød
- Ophobning af væske i kroppen
- Enorm træthed
Jo hårdere man er ramt af hjertesvigt, jo mere vil man mærke til generne. Ved svært hjertesvigt sidder patienten ret op i sengen, har åndenød, benene er hævede, appetitten er væk, og patienten skal have hjælp til det meste.
Behandling af hjertesvigt
Har du mistanke om hjertesvigt, skal du kontakte din læge. Lægen henviser dig til en ultralydsscanning, som kan måle hjertets pumpefunktion.
Når diagnosen er stillet, kan lægen begynde at lede efter årsagen, og efterfølgende vil det kunne vurderes, hvor alvorligt hjertesvigtet er, samt hvilken behandling, der skal gives.
Behandlingen afhænger af, hvor alvorligt hjertesvigtet er. Typisk vil man give medicin til at forbedre kroppens blodforsyning og en pacemaker eller defibrillator, der forbedrer hjertets rytme. Ved svært hjertesvigt vil man i sjældne tilfælde henvise til en hjertetransplantation.
Hvis der er tale om en problematisk bagvedliggende årsag til hjertesvigtet, vil man først og fremmest behandle dette. Er kranspulsåren forkalket, vil man operere med eksempelvis bypass eller en såkaldt ballon-behandling. Man vil foretage en hjerteoperation, hvis der er tale om en klapfejl eller medfødt hjertefejl.
» Du kan læse mere om behandlingsmulighederne ved hjertesvigt her
Hvad kan man selv gøre, hvis man har hjertesvigt?
- Fysisk træning er vigtigt
- Drik ikke for meget væske – typisk 1½-2 liter om dagen
- Skær ned på saltindtaget
- Drop rygning
- Vægttab ved overvægt
- Pas på mængden af medicin – det gælder især gigtmedicin
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen
» Vil du vide mere? Se også en række film om hjertekarsygdomme
Redaktionspsykologens erfaringer:
Når man bliver diagnosticeret med hjertesvigt, kan man blive ramt af angst og depression, fordi man pludselig skal til at leve et liv med flere begrænsninger, end man har været vant til. Måske skal man også for første gang forholde sig til sin egen dødelighed.
Hvornår ved man, at man er ramt af angst eller depression?
Angst og depression udspringer af almindelige følelser, som alle kender til. Det begynder at blive en lidelse, når man er meget plaget af det, og ens naturlige funktionsniveau begynder at dale.
Angst er typisk kendetegnet ved meget kropslig ubehag, at man kan begynder at udvikle ‘sikkerhedsadfærd’ og ‘undgåelsesadfærd’. Det betyder, at man forsøger at reducere risikoen for, at frygtede hændelser vil ske, og man begynder at undgå mange forskellige situationer.
Depression er kendetegnet ved, at man gennem en længere periode har været trist, mistet interesse og lyst til at lave de ting, man plejer, og man kan ikke længere kan glæde sig.
Hvordan lever man et godt liv med hjertesvigt?
Det er vigtigt, at man taler med sin læge og finder ud af, hvad man godt kan, og hvad man ikke kan længere. Det er problematisk, hvis man indretter sit liv med begrænsninger, som er uhensigtsmæssige eller unødvendige – eksempelvis begrænset fysisk aktivitet eller sexliv.
Man skal forsøge at undgå at fokusere for meget på alt det, man ikke kan og i stedet holde blikket rettet mod alle de ting, man stadig kan.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog,
Neela Maria Sris