RAMT AF LUNGEHINDEKRÆFT
“Jeg gik fuldstændig i chok – det var jo en dødsdom”
I dette afsnit af ‘Ramt af livet’ skal det handle om den livstruende sygdom lungehindekræft. Sygdommen rammer typisk personer, som har indåndet asbestfibre tidligere i livet. I afsnittet fortæller 77-årige Dorte åbent og ærligt om det at få konstateret en sygdom, man med stor sandsynlighed kommer til at dø af. Redaktionspsykolog Neela Maria Sris sætter ord på de forskellige reaktioner, der kan opstå, når man får beskeden om, at man ikke har lang tid tilbage at leve i.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM LUNGEHINDEKRÆFT
I Danmark opdages der omkring 100 nye tilfælde af lungehindekræft hvert år. Lungehindekræft skyldes oftest indånding af asbestfibre. Personer, som har arbejdet et sted, hvor der er blevet anvendt asbest, er derfor hyppigt ramt. Sygdommen rammer også hos familiemedlemmer til personer, som har arbejdet med asbest. Det kan fx skyldes fibre i familiemedlemmernes tøj, som man er blevet udsat for. Omkring 80% af alle med lungehindekræft har været udsat for asbest. Men det er dog langt fra alle, der har været udsat for asbest, der udvikler lungehindekræft. Fra man har indåndet asbestfibre, og til man udvikler lungehindekræft, går der i gennemsnit 40 år.
Redaktionslægen om lungehindekræft
Ved lungehindekræft er der kommet kræft i lungesækken. Lungerne ligger i en lungesæk, som sidder fast på den indvendige side af brystkassen. Lungesækken består af to lungehinder. Lungehindekræft er langt hyppigere hos mænd end hos kvinder og opdages typisk i en sen alder.
Hvad er symptomerne på lungehindekræft?
De typiske tegn er:
- smerter i brystkassen
- åndenød
Hvis man tidligere har arbejdet med asbestholdigt materiale, skal man hurtigt søge læge ved smerter i brystkassen eller den mindste åndenød, da det kan være tegn på lungehindekræft.
I nogle tilfælde er der ingen symptomer, og kræften opdages tilfældigt, når der – af en eller anden grund – bliver taget et røntgenbillede af lungerne.
Hvordan er behandlingsforløbet ved lungehindekræft?
Lægerne stiller diagnosen ved at tage en vævsprøve (biopsi) fra lungehinden, som derefter bliver undersøgt i et mikroskop. Lungehindekræft bliver opdelt i forskellige undertyper, som har betydning både for den behandling der vælges og for, hvor farlig sygdommen er.
Lægerne kan fjerne lungehinden ved en operation, hvor lungehinden fjernes helt, og de kan give kemoterapi og strålebehandling.
» Læs mere om behandling af lungehindekræft her
Hvad er udsigten til overlevelse for personer med lungehindekræft?
Lungehindekræft er en meget alvorlig sygdom og næsten altid dødelig – oftest i løbet af få år. Opdages lungehindekræft så tidligt at en operation er mulig, vil patienten leve længst. De patienter, der ikke kan opereres, lever kun ganske få år.
Danmark er absolut førende på verdensplan med et lavt antal komplikationer ved operation for lungehindekræft og med en høj overlevelsesrate. Efter fem år lever 1/3 af de patienter, der er blevet opereret, fortsat.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
Redaktionspsykologens erfaringer
Lungehindekræft er en alvorlig sygdom, og mange, der rammes af sygdommen, vil dø inden for få år. Reaktionerne vil naturligvis være forskellige hos personer, som får konstateret en livstruende sygdom som lungehindekræft.
Nogen vil blive meget bange og miste livsmodet, mens andre vil blive gå mere praktisk til værks og blive problemløsende. Men for mange vil det være naturligt at svinge mellem forskellige reaktioner og følelser.
Tal med andre om din sygdom
Det er rigtig vigtigt at tale med nogen om det, så man kan få støtte og hjælp til at håndtere de mange tanker og følelser, man går rundt med. Der vil være nogen, som har brug for at dele det med mange personer, mens andre har behov for at tale med en fagperson som fx en psykolog, og så er der nogen, der kun vil dele det med få fortrolige. Mærk efter hvad der er bedst for dig, men sørg for at tale med nogen om det.
Håndter følelsen af uretfærdighed
Nogen vil opleve en stor uretfærdighedsfølelse, og den følelse kan ingen tage fra en. Man kan dog stille sig selv nogle spørgsmål, som kan hjælpe en med at håndtere følelsen af uretfærdighed:
- Hjælper denne følelse mig?
- Har jeg brug for følelsen?
- Hvor meget tid har jeg lyst til at bruge på at have disse uretfærdighedstanker?
Lad ikke sygdommen fylde alt
Når man har en livstruede sygdom, kan det hurtigt komme til at fylde meget i ens liv. Derfor kan det for nogen være en hjælp at følge disse råd:
- Forsøg at begrænse hvor meget du taler om sygdommen. Det kan være rart at glemme det en gang imellem.
- Overvej om der er noget, du gerne vil nå at opleve i dit liv, og hvem du gerne vil dele disse oplevelser med.
- Vær ikke bange for at bede om hjælp. Det er en stor beskyttende faktor at kunne tale med andre om det.
» Se også denne film om at få konstateret lungehindekræft
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris