- Læs transskription af filmen
-
Da Helge fik konstateret lungehindekræft
Det foregik sådan, at de ringede til mig den 29. december i 2014, at jeg skulle komme ind på hospitalet. Det var så Odense, og det var dagen efter med fruen. Og jeg var godt klar over, at jeg havde et eller andet. Men at jeg havde lungehindekræft, det vidste jeg ikke. Og jeg havde læst lidt om det. Og jeg var godt klar over, at det var noget, ja, noget lort.
Vi kørte jo så hjem, og jeg slog op i fætter Google og læste om lungehindekræft, og da jeg havde læst fire linjer, så slukkede jeg. Der stod nemlig, at jeg ville leve mellem 12 og 15 måneder, efter det var blevet opdaget. Så var der jo ingen grund til at læse videre. Lungehindekræft opstår af asbestfibre. Blandt andet fra tagplader. Og sådan en som mig, ja jeg har jo stået og skåret i tagplader med asbest i uden maske på. Vi vidste det ikke. Og hver gang man kører med en vinkelsliber, som vi gjorde, så bliver der frigjort tusindvis af små fibre. Og bare én fiber nede i lungen kan udvikle lungehindekræft. Mere skal der ikke til.
Om at involvere pårørende i sygdommen
Mens Helge lå på Rigshospitalet, skrev jeg jo til vores vennekreds, hvordan han havde det den ene dag og den anden dag. Og det var de jo rigtig glade for at høre. På den måde har vi været åbne om, at det var lungehindekræft. Så man ikke skulle gå og sige, hvad er det, han fejler? Han går og bliver skræntende. Og han har ikke lyst til en øl mere. Og i dag kan han ikke drikke rødvin. Derfor har vi valgt det, så de alle sammen ved, han er syg. Og på et eller andet tidspunkt er han her ikke mere.
Når jeg møder mine venner, er de meget flinke til at spørge om, hvordan jeg har det. Og det vil jeg meget gerne fortælle dem. Og så skal vi lige drøfte det nogle minutter. Og så kan vi, hvis vi har åbnet en øl, så drikker vi en øl. Jeg synes ikke, man skal lade sygdommen fylde ret meget. Jeg synes, man skal leve videre. Normalt. Man skal beholde sit gode humør. Det er stensikkert, at det forlænger ens liv.
En hverdag med lungehindekræft
Altså der er jo nogle hensyn, man skal tage ind imellem. Men vi planlægger stadigvæk at skulle rejse, hvis vi kan komme til det. Og vi har stadigvæk den omgangskreds og festlighed. Og vi deltager i alt, hvad vi plejer at gøre. Og han dyrker sport, og vi spiller bowling. Indtil videre har vi ikke skulle ændre vores hverdag væsentligt.
Når jeg er oppe, og vi har en normal dag, så tænker jeg faktisk ikke over det. Andet end hvis jeg får lidt ondt. Jeg får ondt engang imellem. Så bliver jeg jo mindet om, at jeg er syg. Når man har et ægteskab. Og man bliver ramt. Så bliver vi jo begge to syge. Men kun den ene har sygdommen.
Hun har klaret det fantastisk. Helt eventyrligt. Og det er stærkt. Hun er en stærk kvinde. Og det hjælper mig jo også derudaf.
I videoen fortæller Helge om sygdommen lungehindekræft. Helge og hans kone Annie valgte at være åbne omkring sygdommen over for deres omgangskreds, så ægteparret ikke skulle lægge skjul på konsekvenserne. Videoen er sponsoreret af Roche.
Helge fik konstateret lungehindekræft
Lungehindekræft på grund af asbest
Da Helge fik konstateret lungehindekræft, var han godt klar over, at det skyldtes hans tidligere arbejde. Han har hele livet igennem skåret i tagplader, der indeholdt asbestfibre, og dengang brugte man ikke maske. Så hver gang de skar igennem pladerne, blev der frigjort tusindvis af små fibre. Helge fortæller i videoen, at bare en enkelt fiber nede i lungen kan udvikle lungehindekræft.
» Hør også dette podcastafsnit om lungehindekræft
'Min kone har klaret det fantastisk'
Helge og hans kone Annie har talt meget om sygdommen med deres venner, og selvom der var nogle hensyn, der måtte tages, har det været vigtigt for ægteparret, at sygdommen ikke fyldte for meget i hverdagen. Annie har støttet sin mand hele vejen igennem, og ifølge Helge har hun klaret det fantastisk og været stærk under hele sygdomsforløbet.
» Du kan finde mere information om lungekræft på temasiden her
I samarbejde med
Sponsoreret af
