RAMT AF LYMFEKRÆFT
“Jeg var handlingslammet – altså helt i chok”
De følgende to afsnit af ‘Ramt af livet’ sætter fokus på lymfekræft og på de følelser og udfordringer, diagnosen kan medføre.
Del 1: Kirsten blev ramt af lymfekræft i en alder af 56. Hun havde stærke smerter i venstre side af kroppen, og en scanning afslørede en stor knude i hendes milt. Der skulle tre biopsier til, før man kunne fastslå, at Kirsten var ramt af Non-Hodgkin lymfom og undertypen diffust storcellet B-cellelymfom. I podcasten fortæller hun, hvordan hun kom igennem undersøgelser, kemoterapi og pludselig også skulle være pårørende til sin mands alvorlige kræftsygdom, inden hun selv blev erklæret rask.
Del 2: Emma og Emma var begge i begyndelsen af 20’erne, da de hver især blev ramt af lymfekræft. De fandt hinanden gennem en blog og fulgtes derefter ad gennem sygdom og behandling. I podcasten fortæller de, hvordan det kunne føles overvældende at deltage i større arrangementer og ungeaftener med andre unge med kræft, men at de i hinanden fandt en fortrolig, som de kunne dele alle de svære følelser med. I dag er de begge erklæret raske og lever helt normale ungdomsliv.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM LYMFEKRÆFT
Lymfekræft eller lymfeknudekræft er kræft i kroppens lymfesystem.
Kroppens lymfesystem består af mange hundrede lymfeknuder spredt omkring i kroppen og tusinder af små lymfekar som forbinder de mange lymfeknuder. I lymfekarrene løber en tynd væske der kalds lymfen. i lymfen findes der millioner af hvide blodlegemer, som vi bruger til at bekæmpe infektioner. Hævede lymfeknuder vil derfor tit være tegn på en infektion i kroppen, som vores lymfesystem kæmper mod. Men en hævet lymfeknude kan også være tegn på lymfekræft – altså kræft i lymfesystemet. Det er heldigvis sjældent.
Redaktionslægen om lymfekræft
Lymfekræft inddeles i to hovedgrupper; Hodgkins lymfom og Non-Hodgkins lymfom. Typen afgøres ofte ved hjælp af biopsi og nærmere undersøgelse af vævsprøven i et mikroskop.
1.500 danskere rammes hvert år af lymfekræft. De fleste (80%) af Non-Hodgkins lymfom og en mindre gruppe af Hodgkins lymfom (20%).
De fleste får diagnosen Non-Hodgkins lymfom, som dækker over mere end 30 forskellige undertyper – den hyppigste er diffust storcellet B-cellelymfom som udgør halvdelen. Den kan opstå i alle aldre men ses hyppigst hos personer over 40 år.
Hvordan diagnosticeres lymfekræft?
Den eneste måde man med sikkerhed kan fastslå, at det drejer sig om lymfekræft, er ved at tage en vævsprøve fra en lymfeknude eller andet væv under lokalbedøvelse. Vævet vil blive undersøgt i mikroskop og vil vise, om personen har lymfekræft – og i så fald om det drejer sig om Hodgkins eller non-Hodgkins lymfom. Når diagnosen er stillet, bliver der udført yderligere undersøgelse for at fastslå, hvor udbredt sygdommen er – her bruges ofte CT-skanninger af kroppen.
Hvilke symptomer, skal man være opmærksom på?
Uanset hvilken type af lymfekræft man er ramt af, er det typiske symptom en eller flere hævede lymfeknuder på kroppen. Hævede lymfeknuder vil hyppigt være tegn på, at kroppens lymfesystem kæmper mod en infektion, men det kan også være lymfekræft.
Der kan også være andre symptomer på lymfekræft:
- Nattesved – så meget at sengetøj skal skiftes hyppigt
- Feber i mange dage uden anden forklaring
- Vægttab – som ikke er ønsket
- Hudkløe
Hvordan behandler man lymfekræft?
Helbredelse er mulig ved flere former for lymfekræft. De, som ikke kan helbredes, kan ofte holdes i ro i mange år ved hjælp af kemoterapi, strålebehandling og immunterapi
Ved Hodgkins lymfom kombinerer man ofte strålebehandling og kemoterapi.
Behandlingsmulighederne for Non-Hodgkins lymfom er blevet gradvist forbedret igennem de senere år. Udviklingen af nye lægemidler har øget effektiviteten, mens lægerne samtidigt er blevet bedre til at håndtere bivirkningerne, så både de mere akutte bivirkninger samt senfølgerne så vidt muligt er blevet minimeret.
Kan man blive ramt af senfølger/følgesygdomme?
Det er især bivirkninger til behandlingen med stråler og kemoterapi, der kan medføre bivirkninger. Mange af bivirkningerne svinder i løbet af måneder. Andre kan vare ved og kaldes dermed senfølger.
Kemoterapi påvirker især de celler i blodet, som har med immunforsvaret at gøre. Dette gør, at man er mere modtagelig for infektioner, fordi immunforsvaret er nedsat.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her
» Kirsten blev ramt af lymfekræft som 56-årig. Se filmen med hendes historie her