- Læs transskription af filmen
-
Kirstens symptomer på lymfekræft
Alting slog en kolbøtte, og jeg følte lidt, jeg var statist i en film, jeg ikke havde lyst til at være med i. De symptomer, jeg havde, var voldsomme smerter i venstre side - sådan en blanding af sidestik og veer. Indimellem var de så slemme, at jeg hverken kunne gå eller stå men var nødt til at lægge mig ned. Min læge konstaterede, at jeg havde forhøjet infektionstal, og jeg havde blod i urinen. Jeg blev behandlet for urinvejsinfektion to gange.
Da Kirsten fik diagnosen lymfekræft
I august blev jeg scannet, fordi jeg stadig havde symptomer. Scanningen viste, at der var en stor knude i min milt, og at jeg skulle i en kræftpakke. Efter jeg havde fået mit scanningssvar, blev jeg henvist til hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus. Jeg fik lavet en masse knoglemarvsprøver, en udvidet scanning og tre biopsier, før man fandt frem til, at jeg havde det, der hedder Non-Hodgkins lymfom. Diffust storcellet B-lymfom hedder underkategorien.
Behandlingsforløbet
Min behandling foregik på den måde, at jeg fik kemoterapi. Jeg fik behandling mandag, tirsdag og onsdag hver anden uge kemoterapi med flere forskellige stoffer og antistoffer. Så fik jeg to gange højdosis kemoterapi, hvor jeg var indlagt begge gange. Jeg responderede så godt på behandlingerne, at man endte med at beslutte, at jeg kunne få fjernet min milt og dermed reducere risikoen for tilbagefald. Den 11. maj 2016 fik jeg at vide, at jeg var kræftfri.
Senfølger efter behandling for lymfekræft
Senfølgerne har påvirket mit liv rigtige meget efter behandlingen. Heldigvis i mindre grad i dag end i starten. Jeg har haft store kognitive udfordringer. Min hukommelse og min koncentration har ikke været eksisterende. Jeg kunne ikke læse en bog eller se en film. Jeg kunne simpelthen ikke holde fokus på det. Jeg har haft det, man kalder kronisk træthedssyndrom - fatigue. Jeg har søvnforstyrrelser. Jeg har haft føleforstyrrelser i mine hænder og i mine fødder, som heldigvis stort set er forsvundet.
Jeg har lært at leve med mine senfølger, og jeg har lært at give dem den plads, som de har brug for, og det har faktisk gjort, at de fylder mindre. Jeg hviler, når jeg har brug for det. Jeg prøver at styrke min krop ved at gå nogle lange ture og holde mig i gang. Jeg startede på at hækle opskrifter igen og igen, indtil jeg pludselig en dag kunne dem uden min opskriftsbog. Der begyndte min hukommelse og koncentration at blive bedre igen.
Gode råd til andre med lymfekræft
Hvis jeg skal give et godt råd til andre, som får en kræftdiagnose som lyn fra en klar himmel, så er det at prøve at bevare sig selv på den måde, at man bliver ved med at gøre nogle ting, som er gode for en. For man bliver fuldstændig umyndiggjort, og ens kalender bliver overtaget af sygehussystemet. Man skal finde nogle ting, som gør en godt. Om det er at gå en lang tur eller gå ud og spise, eller sove længe. Og så skal man tro på, at det nok skal gå. Det lægerne siger, er altså ikke noget, de finder på. Det er faktisk rigtig nok. Der er gode behandlingsmuligheder, når man har lymfekræft.
I denne film fortæller Kirsten, om dengang hun fik konstateret lymfekræft, og hvordan hun i dag stadig er påvirket af nogle senfølger til trods for at være kræftfri. Videoen er lavet i samarbejde med LyLe og sponsoreret af Roche.
I samarbejde med
Sponsoreret af