RAMT AF MODERMÆRKEKRÆFT
“Jeg skal lære at nyde solen igen, men det er svært lige nu”
De følgende to afsnit af ‘Ramt af livet’ sætter fokus på modermærkekræft. Alvorligheden af sygdommen afhænger af, om kræften har spredt sig til andre steder i kroppen. Det er derfor vigtigt, at holde øje med sine modermærker, så kræften kan opdages så tidligt som muligt og derved mindske risikoen for spredning.
Del 1: I det første afsnit fortæller 29-årige Cathrine om de tanker og udfordringer, som fulgte med, da hun fik konstateret modermærkekræft. Kræften havde heldigvis ikke spredt sig. I dag er hun kræftfri, men hun har fået en helt ny respekt for solen. Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen forklarer nærmere om sygdommen og giver gode råd til, hvordan man selv kan holde øje med sine modermærker.
Afsnittet er udarbejdet i samarbejde med Patientforeningen Modermærkekræft.
Del 2: I dette afsnit kan du møde Per på 67 år, som fik konstateret modermærkekræft i 2012. Kræften havde nået at sprede sig til flere steder i kroppen, hvilket medførte, at Per i en årrække skulle igennem mange omfattende behandlinger. I 2017 fik Per sin seneste operation, og siden da har han ikke mærket til sygdommen. Readaktionspsykolog Neela Maria Sris sætter ord på de følelser, som kan ramme, hvis man får konstateret en livstruende sygdom.
Afsnittet er udarbejdet i samarbejde med Patientforeningen Modermærkekræft.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM MODERMÆRKEKRÆFT
Modermærkekræft (malignt melanom) kan være en meget alvorlig sygdom – hvis den spreder sig. Det er den hyppigste og mest skadelige form for hudkræft. Gennemsnitsalderen for tilfælde af modermærkekræft er 53 år, hvoraf 25 % af tilfældene opdages hos voksne under 40 år. I Danmark er antallet af patienter med modermærkekræft tidoblet over de seneste 50 år, og i dag opdages der mere end 2.000 nye tilfælde af modermærkekræft om året. Ud af disse personer får cirka 350 personer konstateret, at kræften har bredt sig. De organer, sygdommen hyppigst spredes til, er lymfeknuder, lunger, lever og hjerne. De medicinske behandlinger, som anvendes i dag, har dog forbedret overlevelsen betydeligt, og der er håb for personer, som rammes af modermærkekræft.
Redaktionslægens forklaring på modermærkekræft
Den hyppigste årsag til modermærkekræft er solens stråler. Er man blevet forbrændt som barn, eller går meget i solarie, har man større risiko for at udvikle modermærkekræft. Sygdommen er også arvelig, så hvis du har modermærkekræft i familien, er det en god idé at være ekstra opmærksom.
» Læs mere om, hvordan du selv kan forebygge modermærkekræft her
Symptomer på modermærkekræft du kan holde øje med
Det kan være svært selv at se, om der er tegn på modermærkekræft. Her er en række symptomer, du bør være opmærksom på:
- Asymmetri – hvis den ene halvdel er større end den anden
- Farve – blåsort, orange og rosa farver eller glinsende med mælkeagtigt slør
- Forandring – ændring i størrelse, farve eller form af et modermærke
- Form – hvis modermærket har en uregelmæssig og uskarp form
- Størrelse – hvis et modermærke er større end 5 mm i diameter
- Ubehag, svie, smerter eller kløe i et modermærke
- Udvikling af et nyt modermærke hos voksne
Hvis du opdager et af ovenstående tegn, bør du søge læge. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre chancer er der for at komme sygdommen til livs.
Hvordan får man konstateret modermærkekræft?
Er der mistanke om modermærkekræft, fjernes det mistænkte modermærke og det omkringliggende væv hurtigst muligt. Herefter undersøges modermærket for kræft. Hvis der findes kræft, skal man efterfølgende have lavet en scanning af de lymfeknuder, der er forbundet til modermærket for at finde ud af, om kræften har spredt sig. Det er vigtigt at opdage kræften i tide, da det i 15% af tilfældene kan sprede sig til lymfeknuder, lunger, lever eller hjerne.
Det første sted man opdager at modermærkekræft har spredt sig, er i de store lymfeknuder. Vi har lymfeknuder overalt på kroppen. De største lymfeknuder findes i lysken, i armhulerne og på halsen. I de her store lymfeknuder samler kræftcellerne sig – kaldes også metastaser. Når det sker, bliver lymfeknuder forstørrede og kan føles som store og hårde knolde. Ved mordermærkekræft på benene er det lymfekirtlerne i lysken, der bliver store. Ved modermærkekræft på armene eller i ansigtet er det lymfeknuderne i armhulen eller på halsen, der bliver store.
Hvordan behandles spredt modermærkekræft?
Har kræften spredt sig til lymfeknuder eller andre steder i kroppen, vil det typisk resultere i operation eller strålebehandling, hvor kræftknuden skæres eller stråles væk. Medicinsk behandling, der direkte angriber og hæmmer væksten af kræftsvulsten anvendes dog i stigende grad. Den nyeste medicinske behandling har forbedret overlevelsen betydeligt for de alvorlige tilfælde af modermærkekræft med metastaser. Behandlingen er ikke uden bivirkninger og nogle må opgive at gennemføre en medicinsk behandling på grund af bivirkninger.
Den mest almindelige medicinske behandlingsform er immunterapi (læs mere om immunterapi her). Personer ramt af modermærkekræft kan også blive tilbudt immunterapi som forebyggende behandling for at mindske risikoen for at kræften vender tilbage.
» Vil du vide mere om modermærkekræft, kan du læse videre her
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
Redaktionspsykologens erfaringer
Langt de fleste vil få et chok, når de får konstateret modermærkekræft. Det sker ofte som en reaktion på, at modermærker er noget uskyldigt, som alle har på sin krop, hvorefter det uventet og pludseligt kan resultere i en alvorlig sygdom. Når det kræftramte modermærke er opereret væk, vil nogle også opleve en reaktion på de ar en operation kan medføre. Andre vil blive ramt af angst for, hvad sygdommen kan udvikle sig til. Reaktionerne vil dog være meget forskellige fra person til person.
» Se også denne film om modermærkekræft og vigtigheden af de pårørende
En følelse af skyld og skam
Personer, der får konstateret modermærkekræft, kan godt komme til at bebrejde sig selv for at være skyld i sygdommen og fortryde, at de tidligere har gået i solarium eller undladt at bruge solcreme.
Der vil også være nogle, der skyder skylden på andre personer såsom forældre, hvis de ikke oplever at være blevet informeret om risikoen ved solbadning.
Ramt på livsstilen
Mange vil opleve at skulle ændre livsstil, hvis de får konstateret modermærkekræft. Nogle vil føle, at de ikke længere kan gå i det tøj, de har været vant til. Enten fordi de gerne vil beskytte sig bedre mod solens stråler, eller fordi de gerne vil skjule ar fra operationer. Nogle vil også være bange for at solbade om sommeren. Derudover kan angsten for at kræften vender tilbage have stor betydning for ens hverdag og livsstil.
Men for nogle vil sygdommen også medføre, at de begynder at tænke over livet på en anden måde end før. At de oplever en større taknemlighed for livet, eller at de begynder at prioritere på en anden måde, end de gjorde tidligere.
Hvis lægerne ikke kan gøre mere
Hvis man får beskeden om, at lægerne ikke kan gøre mere for en, vil der naturligvis opstå mange følelser og reaktioner. For nogen vil det være vigtigt med rigtig meget fakta om sygdommen, ens fremtidsudsigter eller lignende. Andre vil blive utroligt handlingsorienteret og ønske at få styr på praktiske ting som fx arv og begravelse.
For mange vil det også være vigtigt at tale en masse om det, mens der er andre, som ikke har lyst til at tale om det og forholde sig til sådan en besked. Erfaringen viser dog, at det er gavnligt for langt de fleste at tale om det – det kan både være med familie og venner eller med en professionel.
Tre gode råd fra psykologen
1) Grib dig selv, hvis du oplever at blive overvældet af negative eller selvbebrejdende tanker, og gå imod dem med mere selvomsorgsfulde og støttende tanker.
2) Accepter at det er en proces, og alle følelser er normale som en del af processen
3) Tal med andre som står i/har stået i samme situation. Det kan mindske følelsen af at stå helt alene med sin oplevelse. Det kan også give inspiration til at gå igennem processen på en god måde.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris