RAMT AF ADD SOM VOKSEN

“Jeg kunne ikke opfylde de krav, der blev stillet” 

Mange har oplevet at rejse sig fra sofaen og gå ud i køkkenet for at hente noget, men glemme hvad man skulle, når først man kommer derud. For 31-årige Christine skete det mange gange hver dag, for på vejen til køkkenet, havde hun allerede tænkt otte nye tanker.

I dette afsnit fortæller hun, hvordan hun som barn og ung ofte havnede i konflikt med andre, og måtte droppe ud af to uddannelser, fordi hun havde svært ved at finde fodfæste. Men da hun får diagnosen ADD som 18-årig, ændrer det hendes liv.


OM ADD

ADD er en medfødt udviklingsforstyrrelse af hjernens funktion. Tilstanden kan ikke helbredes, men med den rette behandling er det muligt at leve et liv, hvor den fylder mindst muligt. 

ADD kaldes også for ”stille ADHD”, fordi dem, der lever med ADD, har de samme symptomer som dem med ADHD – dog uden hyperaktiviteten.  

Redaktionslægen om ADD hos voksne

Man får ikke ADD som voksen. Man har det fra fødslen. Symptomer opstår altid før 7-årsalderen. Hos nogle børn er symptomerne så udtalte, at de får stillet diagnosen ADD som barn, men hos andre opdages tilstanden først, når barnet bliver voksen og skal stå på egne ben. Så alle voksne med ADD har haft ADD fra de var små, men hos nogle bliver det bare først opdaget, når de er blevet voksne. 

Hvem bliver ramt af ADD? 

ADD ses hyppigst hos kvinder. Man ved ikke præcis, hvor mange der har ADD, og man regner med at tilstanden meget ofte overses. 

Årsagen til, at ADD tit overses, er, at de overvejende har opmærksomhedsforstyrrelse og ikke hyperaktivitet. Det er lettere at overse den stille pige bagerst i klassen end den urolige dreng, der kravler rundt på væggene og forstyrrer. 

Kvinder finder også oftere end mænd en strategi til at håndtere deres udfordringer og har derudover en tendens til at vende følelserne indad i modsætning til drenge. 

Hvorfor får man ADD? 

Der er flere forhold, der har betydning for, om man får ADD:

Arv

  • Man ved, at ADD forekommer oftere i visse familier.
  • Der er 25% risiko for at få ADD, hvis en af forældrene har det.
  • Der er kun fundet få specifikke gener, som har betydning for ADD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg og det omgivende miljø.

Miljøpåvirkninger under graviditeten

  • Gravide kvinder, som ryger og/eller drikker, har øget risiko for at få et barn med ADD.
  • Og så ved vi, at lav fødselsvægt kan være medvirkende til udvikling af ADD 

Den væsentligste årsag er arv. Det er anslået, at 80% er genetisk bestemt, men det omgivende miljø har stor betydning for i hvor høj grad, generne kommer til udtryk.

Hvad er symptomerne? 

Der er to kernesymptomer hos dem, der har ADD:

  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Impulsivitet

Symptomerne ovenfor kan vi alle sammen have mere eller mindre af. Men for at have ADD, skal symptomerne medføre vanskeligheder med at få og holde fast i et arbejde, problemer i familieforholdene og med sociale aktiviteter. 

Opmærksomhedsforstyrrelse

  • Det betyder ikke, at de har svært ved at koncentrere sig for det kan de sagtens, men de har svært ved at koncentrerer sig om det, de skal – altså at regulere eller fokusere deres opmærksomhed
  • Svært ved at fastholde opmærksomhed, følge instrukser, organisere og tilrettelægge
  • Distraheres let

Impulsivitet

  • Svarer før et spørgsmål er afsluttet
  • Afbryder andre
  • Taler for meget
  • Er ikke bange for at tage chancer.

» Læs også om symptomer på ADHD her 

Hvordan er det at leve med ADD?

Når man har ADD, flyver tankerne rundt, uden man får tænkt en tanke til ende, og uden man kan holde fokus.

Voksne med ADD har forskellige udfordringer i hverdagen som:

  • problemer med at skabe overblik og struktur
  • vanskeligheder med at planlægge aktiviteter
  • forringet arbejdshukommelse
  • dårlig tidsfornemmelse

Problemerne berører næsten alle sider af livet – på arbejdet, i hjemmet og socialt. Voksne med ADD, klarer sig dårligere uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt, oplever hyppigere skilsmisser, flytter flere gange og er i øget risiko for begå kriminalitet og blive misbruger. Udvikling af kronisk stress, angst og depression kan være en følge af at have gået rundt med en udiagnosticeret ADD, og det bør altid undersøges, om der skulle være en bagvedliggende ADD.

Mange kvinder med ADD er påvirket af de samfundsskabte idealer for, hvad en succesfuld kvinde er – en person der kan håndtere mange bolde i luften – og netop dét er svært, hvis man har ADD. 

Men der gemmer sig også positive sider inde bag ADD-diagnosen. Dem – der har ADD – kan ofte se sammenhænge som ingen andre ser og få vilde nye ideer – de er ikke begrænset af ”det kan man da ikke”. Det er egenskaber, som er nødvendige og værdifulde i vores samfund. 

En hypotese om ADD er, at da mennesket levede i forhistorisk tid, dvs. da vi var jægere og samlere, var ADD-træk en fordel. Der var nemlig brug for individer, som var hurtige til at reagere og skifte fokus, fx. hvis et farligt dyr sprang frem i huleåbningen. Selv om den måde, vi lever på, har ændret sig, er der stadig brug for mennesker med ADD-træk. 

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mange voksne med ADD får stillet diagnosen:

  • I forbindelse med en udredning for angst, depression eller misbrug. Her opdages det så, at den bagvedliggende årsag er ADD.
  • Andre voksne bliver udredt, fordi deres børn har ADD eller ADHD, og da tilstanden er arvelig, er det nærliggende også at undersøge forældrene.
  • Endelig er der en gruppe af voksne, som har hørt eller læst om ADD og ønsker at blive undersøgt.

Diagnosen ADHD stilles hos en psykiater på baggrund af

  • forskellige spørgeskemaer
  • et interview
  • en fysisk undersøgelse

Der findes ingen skanninger eller blodprøver, som kan stille diagnosen.

Hvordan behandles ADD?

ADD kan behandles med samtaler og medicin. Samtalerne har til formål at forstå, hvad ADD er, og hvordan man lever med ADD – det kalder man også for psykoedukation.

Medicin må aldrig stå alene, men skal altid følges op med samtaler. Undersøgelser viser, at voksne med ADD har gavnlig effekt af medicin. Der findes i dag forskellige typer af medicin, som virker lidt forskelligt – men fælles for dem er, at de hjælper hjernen til at fokusere og være mere vågen, sådan at man får lettere ved at styre opmærksomheden, holde koncentrationen og styre impulser.

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Læs mere om diagnosen her 


Redaktionspsykologen om ADD

Hvilke udfordringer kan personer med ADD opleve? 

ADD kaldes også for ”Den stille ADHD”, og mennesker med ADD er ofte mere stille og rolige i deres fremtræden. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrelser, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder.

Fordi ADD kan være svær at spotte – og diagnosen derfor ofte gives sent – har mange udviklet strategier for at klare sig, og andre har måske oplevet vedkommende som stille, generte, dovne, indadvendte eller endda mindre begavede. Det betyder, at de har skilt sig ud fra flertallet og måske er blevet overset i de behov, som de har haft for ekstra støtte. Det har naturligvis betydning for de relationer, man indgår i, og den oplevelse, man har af sig selv. Og konsekvensen af det kan ofte være en oplevelse af at være uduelig, en negativ selvfølelse og et lavt selvværd. 

 

Fordi ADD giver udfordringer med sociale færdigheder og evnen til at kunne kontrollere følelser, kan det være enormt ensomt at leve med ADD. Det påvirker alle dele af ens dagligdag, og man kan udvikle belastningsreaktioner for eksempel depression, angst, spiseforstyrrelser og stress.

Så man bakser ikke kun med selve ADD’en og de udfordringer, den giver i hverdagen, men også med de belastninger, som den har ført med sig. 

Hvilke reaktioner kan opstå, når man bliver diagnosticeret med ADD som voksen? 

Det kan være forskelligt. Nogle bliver lettede, da det nu giver mening, at de har haft det svært og altid har følt sig anderledes – de har bare ikke vidst hvorfor.  Der kan også opstå følelser som sorg, skam, tristhed eller frustration over ikke at have fundet ud af det noget før. Det kan også være en stor mundfuld at skulle fordøje, da man skal til at se sig selv med nye briller og lære sig selv at kende igen – som en med en diagnose.  

Hvordan kan man bedst håndtere hverdagen med ADD? 

Det kan man ved at opsøge viden om ADD og blive klogere på, hvilke udfordringer ADD’en kan give mere generelt. 

Via samtaleterapi kan man blive yderligere opmærksom på de udfordringer, som man gang på gang oplever – og finde andre helt specifikke strategier, der vil kunne lette den pågældendes tilværelse, så vedkommende lettere kan navigere i de situationer, hvor ADD’en giver udfordringer – både i parforholdet, i familielivet og i arbejdslivet.

Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Anita Øland


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv