RAMT AF COLITIS ULCEROSA

“Jeg var på toilettet 16-20 gange om dagen”

Denne gang sætter ‘Ramt af livet’ fokus på colitis ulcerosa – en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, som omkring 35.000 danskere er ramt af. Sygdommen kan være meget udfordrende at leve med, da symptomerne typisk viser sig som blodig diarré og akut trang til at komme på toilettet.


Del 1: Problemer med akut afføring kan være tabubelagt og svært at fortælle til andre. I dette afsnit fortæller Marie åbent og ærligt om, hvordan hun fik de første symptomer, da hun var blot 15 år og i fuld gang med et efterskoleophold. Den pludselige trang til at gå på toilettet gjorde, at hun det meste af sin ungdom måtte orientere sig efter, hvor det nærmeste toilet lå. Da sygdommen var værst, skulle Marie akut på toilettet 16-20 gange i døgnet.

OM COLITIS ULCEROSA

Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom i tyktarmens slimhinde, der typisk viser sig ved flere daglige tynde afføringer med pus og blod, og nogle oplever også mavesmerter. Sygdommen påvirker livskvaliteten, men der findes heldigvis medicin, som muliggør en næsten normal hverdag.

Redaktionslægen om colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa skyldes en proces i kroppen, hvor den normale evne til at styre betændelse i tarmen er ødelagt. Sygdommen starter sjældent før 10-årsalderen og ses typisk hos unge voksne i alderen 15-40 år.

Der findes endnu ikke et entydigt svar på, hvorfor sygdommen opstår hos nogen og ikke andre. Der er ikke noget der tyder på en direkte forbindelse mellem bestemte fødevarer, stress og colitis ulcerosa. Det er også typisk, at man mærker mere til sygdommen i perioder med stress – men der er ikke tale om nogen egentlig årsag. Sygdommen kan blusse op, hvis man får en akut tarminfektion – f.eks. turistdiare eller salmonellainfektion.

Symptomer på colitis ulcerosa

De typiske symptomer er:

  • Flere daglige tynde afføringer
  • Blod og pus i afføringen
  • Mavesmerter
  • Kraftige afføringstrang, som ikke kan kontrolleres

Mange af patienterne har det godt trods mange tynde blodige afføringer mens andre bliver rigtig syge og skal indlægges akut på sygehuset. Sygdommens sværhedsgrad veksler også over tid hos den enkelte patient. 8 ud af 10 patienter vil opleve perioder på op til mange år, hvor sygdommen er i ro.

» Vil du vide mere om symptomerne, kan du læse videre her

Hvordan stilles diagnosen?

Det typiske forløb er, at patienten kontakter sin praktiserende læge på grund af mavesmerter og hyppige tynde og blodige afføringer. Først vil lægen udelukke en mavetarm-infektion ved at undersøge prøver af afføringen. Er der ikke infektion bliver patienten henvist til en kikkertundersøgelse af tarmen.

Ved kikkertundersøgelsen føres en kikkert op gennem endetarmen. Lægen kan direkte se ind på tarmens slimhinde og se efter tegn på colitis ulcerosa. Samtidig vil lægen tage en vævsprøve af tarmen. Det er ved undersøgelsen af vævsprøven fra tarmen, at diagnosen stilles.

Behandling

Personer med colitis ulcerosa har ofte meget forskellige forløb. Hvor hårdt angrebet patienten er, har stor betydning for hvilken behandling, der vælges, men sygdommen kan både behandles med medicin og kirurgi.

  • I lette tilfælde, hvor sygdommen kun sidder i den nederste del af tyktarmen, kan man få hældt betændelsesdæmpende midler op gennem endetarmen. I mere udbredte men stadig milde tilfælde, kan man få de samme midler som tabletter eller kapsler.
  • Til de moderate og sværere tilfælde af colitis ulcerosa, er der udviklet ny medicin, som undertrykker den kæde af hændelser, der fører til skade på tyktarmen. Den nye medicin anvendes i stigende grad og der opdages stadig nye midler indenfor området med bedre virkning og færre bivirkninger. Medicinen kan gives både som injektion og som tabletter.
  • Enkelte får tilbud om fjernelse af tyktarmen, hvis den medicinske behandling ikke giver et tilfredsstillende resultat.

Operation

Der vil oftest være tale om en kikkert operation, hvor man enten får konstrueret et depot for afføringen eller lavet en stomi.

Fjernelse af tyktarmen og konstruktion af et depot for afføringen.

Depotet laves af tyndtarmen og syes fast til endetarmsåbningen. Det betyder, at man kan holde på afføringen til man har mulighed for at komme på toilettet. De fleste oplever at have fuld kontrol over deres afføring og omkring 90% er tilfredse med resultatet.

Fjernelse af tyktarm og endetarm efterfulgt af en stomi.

Ved en stomi er endetarmen lukket af og afføringen løber ud i en pose på maven, der kan skiftes ved behov.

Hvis man får fjernet sin tyktarm, bliver man fri for mavesmerterne, de blodige tynde afføringer og mange får fuld kontrol over deres afføring.

Der kan opstå generende komplikationer ved operationen, men de er sjældent alvorlige. Hos enkelt patienter er komplikationerne så udtalte, at der foretages ny operation.

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv