RAMT AF TARMSVIGT
“Parenteral ernæring er prisen for livet”
I dette afsnit af ‘Ramt af Livet’ dykker vi ned i en sjælden og livsforandrende tilstand: tarmsvigt, og det livsvigtige behov for hjemmeparenteral ernæring (HPN). Det er en behandling, hvor ernæring tilføres direkte i blodbanen gennem et venekateter, fordi kroppen ikke længere kan optage næring gennem tarmen. For nogle mennesker er det en midlertidig løsning, men for andre, som dagens gæst, bliver det en livslang nødvendighed.
Du møder Marianne, som arbejder som præst og er forkvinde for HPN-foreningen. I 2012 bliver hun diagnosticeret med tyndtarmskræft – en alvorlig kræftform, der ændrer hendes liv fundamentalt. Under en stor operation må lægerne fjerne store dele af hendes tyndtarm, og Marianne vågner op til en ny virkelighed med både stomi og behov for parenteral ernæring resten af livet. I podcasten deler hun sin stærke og ærlige fortælling om et liv vendt på hovedet efter en kræftdiagnose, om chokket, sorgen og vejen frem til at finde håb og livsmod igen.
Udgivet d. 20-05-2025
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM HJEMMEPARENTERAL ERNÆRING
Hjemmeparenteral ernæring er en behandling, hvor patienter får tilført næring direkte i blodet hjemmefra, fordi deres fordøjelsessystem ikke kan optage nok næring selv. Det giver dem mulighed for at leve et mere normalt liv uden at være indlagt på hospitalet, samtidig med at de får den nødvendige ernæring til at holde sig sunde og stærke.
Redaktionslægen om hjemmeparenteral ernæring (HPN)
HPN er en livsnødvendig behandling til personer med kronisk tarmsvigt, hvor tarmen ikke længere kan optage de næringsstoffer, kroppen har brug for. I stedet tilføres væske, salte, energi, vitaminer og sporstoffer direkte i blodbanen gennem et centralt venekateter, typisk via en pumpe, der kobles til en ernæringspose.
Indikationer for HPN-behandling
Under normale omstændigheder får kroppen sin ernæring gennem maden og væsken, vi indtager, som optages i tarmen og transporteres videre ud i kroppen via blodet. Men hvis tarmfunktionen svigter, fx pga. kirurgisk fjernelse af store dele af tarmen, inflammatoriske tarmsygdomme som Crohn’s sygdom eller andre svære tarmtilstande kan kroppen ikke længere optage tilstrækkelig næring gennem mavetarmsystemet. Ved kronisk tarmsvigt er dette svigt så udtalt, at det er uforeneligt med liv uden ekstern tilførsel af næring. Her er parenteral ernæring, altså ernæring uden om tarmen, den eneste mulighed.
Behandlingensopbygning og administration
HPN består af:
- En ernæringspose med nøje sammensatte næringsstoffer.
- En pumpe (eller tyngdekraft) til at dosere ernæringen.
- En kateterforbindelse direkte ind i blodbanen, typisk via en central vene.
Lægen, ofte i samarbejde med en klinisk diætist, tilpasser sammensætningen af ernæringen ud fra patientens individuelle behov, herunder dagligt behov for væske, elektrolytter, kalorier, vitaminer og sporstoffer. Behandlingen gives som regel én gang i døgnet, ofte om natten, så patienten har frihed i dagtimerne. Andre foretrækker dagbehandling for ikke at forstyrre nattesøvnen. Selve infusionen varer oftest flere timer og må ikke gives for hurtigt.
Patientgrupper:
HPN anvendes ved langvarigt eller livsvarigt tarmsvigt, som fx:
- Korttarmssyndrom: Når en stor del af tarmen er fjernet, fx pga. kræft eller blodprop.
- Inflammatoriske tarmsygdomme: Som Crohn’s sygdom eller svær colitis ulcerosa, hvor tarmfunktionen midlertidigt eller permanent er svækket.
- Motilitetsforstyrrelser eller intestinal iskæmi, hvor tarmen ikke fungerer trods at den er bevaret.
Nogle patienter har brug for HPN midlertidigt, fx under behandling af en inflammatorisk sygdom, mens andre skal leve med behandlingen resten af livet.
» Hør også vores ‘Læge til Læge’-afsnit om HPN
Klinisk håndtering og livet med HPN
At leve med HPN kræver omfattende viden og hygiejne, især ved håndtering og tilkobling af ernæringssystemet, da der er risiko for infektioner. Patienterne bliver derfor grundigt oplært i både håndtering og forebyggelse af komplikationer. Omkring halvdelen af patienterne klarer selv behandlingen i hjemmet, mens andre får hjælp fra hjemmesygeplejen. Regelmæssig opfølgning hos speciallæge er nødvendig for at sikre korrekt ernæring og forebygge bivirkninger.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen.