RAMT AF GRÆSALLERGI
“Det er et valg mellem kraftige symptomer eller kraftig træthed”
Mange danskere lever med allergi over for blandt andet pollen. Men hvordan er det at være ramt af konstant hosten, nysen og kradsen i hals og øjne om sommeren? I denne podcast kan du blive klogere på, hvordan det føles at blive ramt af allergi, hver eneste sommer, når det igen bliver sæson for græspollen.
Del 1: I det første af to afsnit om græsallergi fortæller 46-årige Marisa om de tanker og udfordringer, som følger med, hvert år pollensæsonen igen rammer – og hvor desperat man kan blive for at få allergien til at gå væk. Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen giver gode råd til, hvordan man kan mindske sin græsallergi bedst muligt.
Del 2: 25-årige Terese har haft græsallergi så længe hun kan huske. Mens hendes venner spillede bold i solen, tilbragte hun selv mange af barndommens somre indenfor sammen med sin far, der også har græsallergi – og blev utroligt glad for at spille brætspil, bage og være kreativ. I podcasten kan du høre mere om, hvordan Terese og hendes familie skabte gode sommerminder på trods af hendes voldsomme græsallergi og også få readaktionspsykologens råd til, hvordan man bedst håndterer sin græsallergi som barn og ung.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM GRÆSALLERGI
Omkring hver fjerde dansker har en form for pollenallergi. Rigtig mange reagerer særligt over for græs. Hvor store gener man får, afhænger af, hvor allergisk man er over for græspollen. Nogle mærker kun lidt til allergien, mens andre oplever svær høfeber i pollensæsonen.
Redaktionslægen om græspollenallergi
Græspollenallergi er en overfølsomhedsreaktion i luftvejene, der udløses ved kontakt med græspollen eller saften fra græs. Græspollen findes i luften fra slutningen af maj til sidst i august. Normalt er der flest pollen fra græs i luften omkring Sankt Hans. Mængden af pollen er allerstørst på varme og tørre dage med svag vind.
Symptomer på græsallergi
Personer med græspollenallergi er især generet i øjnene og næsen. Begge øjne bliver røde, klør og løber i vand. Næsen bliver tilstoppet, klør og den løber med tynd væske. Når symptomerne er værst, sover man dårligt og er derfor træt, har hovedpine og ingen energi om dagen. Arbejdsevnen er nedsat og ens fritidsaktiviteter kan blive påvirket.
Sådan afgør lægen, om du er allergisk over for græs
Lægen kan bruge to forskellige metoder til at finde ud af, om man har græspollenallergi. Den ene metode er en priktest og den anden en blodprøve.
- Ved en priktest sprøjtes små mængder af græspollen ind under huden. Hvis man er overfølsom overfor græs, vil lægen direkte kunne se en hævelse der, hvor græs blev sprøjtet ind.
- Ved en blodprøve måler lægen sig frem til, om man er overfølsom over for græs.
» Vil du vide mere om græspollenallergi, kan du se mere her
Krydsreaktion
Hvis man har allergi over for græspollen, kan man opleve at få symptomer, når man spiser visse fødevarer, fx appelsiner, tomater og peanuts – det kaldes en krydsreaktion. De mest almindelige symptomer ved en krydsreaktion er kløe og lettere hævelse på læberne, i munden og i svælget.
» Læs mere om krydsallergi her
Behandling af græsallergi
De fleste personer med græspollenallergi klarer sig med håndkøbsmedicin eller medicin på recept, som man får hos sin praktiserende læge. I håndkøb kan man få forskellige øjendråber, næsespray og allergi-tabletter. Hvis øjendråber og/eller næsespray ikke er godt nok, vil man typisk supplere med allergi-piller. Men enkelte er så generet, at de skal have mere hjælp. Man kan blandt andet få en allergivaccination hos sin praktiserende læge eller få en henvisning til en allergilæge, som kan tilbyde særlig allergimedicin eller allergivaccination.
Allergivaccination
Der findes to slags allergivaccinationer – injektionsbehandling og tabletvaccination. Ved injektionsbehandling starter man med en injektion én gang om ugen i 15 uger. Derefter kommer man til behandling én gang hver 6.-8. uge i cirka tre år. Ved tabletvaccination skal man selv klare behandlingen. Her skal man tage én tablet om dagen hjemme hos sig selv i cirka tre år. For begge typer vaccination gælder det, at man vil gøre status efter et år, og vurdere hvordan vaccinationen har virket. Hvis der ikke har været tilstrækkelig effekt, vil man stoppe behandlingen.
Hvornår skal man kontakte sin læge?
Hvis man har forsøgt at undgå græspollen og brugt håndkøbsmedicin, men stadigvæk har gener, der påvirker ens livskvalitet, skal man kontakte sin egen læge.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen