RAMT AF TYPE 1-DIABETES
”Jeg ville ikke have noget at gøre med min diabetes, jeg ville bare være som alle andre”
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som cirka 28.000 danskere lever med. Den rammer oftest børn og unge.
I dette afsnit fortæller 28-årige Lærke om sin rejse med type 1-diabetes. Fra diagnosticering da hun var fem år gammel over teenageårene, hvor hun forsøgte at ignorere sin sygdom og til nu, hvor hun har fundet en god balance med hjælp fra teknikken.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM TYPE 1-DIABETES
Omkring 28.000 personer i Danmark har type 1-diabetes. Det er en kronisk sygdom, der hverken kan forebygges eller helbredes. De fleste bliver diagnosticeret i alderen 5-14 år, men voksne og ældre får også type 1-diabetes i stigende grad. Man ved endnu ikke, hvad den præcise årsag er til, at nogle mennesker udvikler sygdommen.
Redaktionslægens ord om type 1-diabetes
Når man har type 1- diabetes, vil ens blodsukker være højere end det normale niveau, fordi kroppen ikke kan producere insulin. Kroppen skal bruge insulin til at transportere sukkeret fra blodet ind i cellerne. Kan man ikke producere insulin, kan man ikke få sukkeret ind i cellerne og det ophobes i stedet i blodet. Det gør, at blodsukkeret bliver for højt og så har man diabetes.
Hvordan behandles type 1-diabetes?
Type 1-diabetes behandles med insulin, som er det patienterne mangler. Insulin åbner døren til cellerne, så sukkeret kan komme ind og blive forbrændt. På den måde undgår patienterne, at deres blodsukker bliver for højt.
Er det farligt med et højt blodsukker?
Når man har haft diabetes i nogle år, kan der opstå en række senkomplikationer. De opstår, fordi blodkarrene bliver beskadiget, når de over flere år udsættes for et højt blodsukker. Det er især blodforsyningen til hjerte, hjerne, nerver, nyre og øjne, der bliver beskadiget af det høje blodsukker.
Et meget højt blodsukker over nogle timer kan også udvikle sig til en meget alvorlig og livstruende tilstand, som kræver akut indlæggelse og intensiv behandling.
Hvilke senkomplikationer kan man få, når man har diabetes?
De hyppigste senkomplikationer er:
- blodpropper i hjernen – med lammelser og nedsat førlighed
- blodpropper i hjertet – der kan føre til hjertesvigt med dårlig livskvalitet
- svækket syn – en hyppig årsag til blindhed i Danmark
- dårlige nyrer – med behov for kunstig nyre/dialyse
- nerveskader – nedsat følelse og smerter i benene
Hvordan undgår man at få senkomplikationer?
Man kan forebygge senkomplikationer ved regelmæssig kontrol og behandling af blodsukkeret. Hvis blodsukkeret er godt kontrolleret, mindsker det risikoen for at få senkomplikationer.
Derudover er det kendt at mange med diabetes også har for højt blodtryk og for meget fedt i blodet. For højt blodsukker, højt fedtindhold i blodet og højt blodtryk kan ødelægge blodkarrene. Heldigvis har undersøgelser vist, at god kontrol af blodsukker, blodtryk og blodets fedtstoffer også mindsker risikoen for at blive ramt af blodpropper i hjertet og hjernen. Ofte vil en sådan kontrol kræve flere forskellige slags medicin, og det er derfor ikke ualmindeligt, at patienter med diabetes skal indtage flere forskellige slags medicin.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt, at man som diabetiker tjekker sit blodsukker regelmæssigt for at undgå senkomplikationer. Der findes i dag mange forskellige metoder til at følge sit blodsukker i hverdagen – både digitale og mere gammeldags metoder. Der er derfor gode muligheder for at finde ud af hvilken en, der fungerer bedst for dig.
Derudover er det vigtigt at undgå, at sukkersygen og måling af blodsukker bliver for dominerende i ens liv. God kontrol er vigtigt for at undgå senkomplikationer, men det er også vigtigt at have tid og overskud til at leve.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Se og hør meget mere om diabetes her
Redaktionspsykologen:
Hvilke følelser kan dominere, når man er ung med en kronisk sygdom som type 1-diabetes?
Unge mennesker reagerer meget forskelligt. Nogle vil have svært ved at bearbejde det og måske benægte sygdommens eksistens. Andre vil forholde sig mere konstruktivt og løsningsorienteret. Mange vil også blive ramt på retfærdighedsfølelsen med vrede, tristhed og bekymring for, om man fortsat kan gøre alt det samme som ens jævnaldrende.
Kan man forestille sig, hvilke konsekvenser det vil have, hvis man ikke passer på sin sygdom, når man er ung?
Det er meget forskelligt, hvordan man tænker på fremtiden. Helt generelt for mange mennesker er det svært at forestille sig skræmmescenarierne, før man selv står i det.
Hvordan forholder man sig til fremtiden?
Det er vigtigt, at man forsøger at forholde sig så realistisk som muligt til fremtiden. Man kan prøve at gribe sig selv i de negative tanker og få dem vendt til mere konstruktive tanker. Det kan være rigtig svært at gøre alene, og derfor er det vigtigt, at man opsøger nogle fællesskaber, som man kan spejle sig i, og som kan være med til at nuancere tankerne.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris