- Læs transskription af filmen
-
Typiske tegn på, at dit barn har en allergisk reaktion
Det kan være svært at opdage, om dit barn har allergi, fordi børn har svært ved at udtrykke, hvad det er, der generer dem. Tit vil man opleve det ved, at de kan have ondt i maven, eller de begynder at kaste op. Hvis du mistænker, at dit barn har allergi, så snak med din læge om det.
Gode råd til at undersøge, om dit barn har fødevareallergi
Hvis I mistænker, at jeres barn kan være allergisk overfor nogle særlige fødevarer, så kan det være en god idé at prøve over en 14-dages periode slet ikke at give barnet den pågældende fødevare. Prøv så langsomt at introducere det i kosten igen, og se, om der kommer den reaktion, I ellers har oplevet som værende allergi.
Det er rigtig vigtigt, at I - inden I skal snakke med lægen - får skrevet ned, hvornår dit barn oplever de her symptomer på allergi. Hvad dit barn kan have spist samme dag, som, I føler, symptomerne er kommet af. Og om der er nogen særlige tidspunkter på året, hvor det føles allerværst.
Er allergi farligt?
Der er nogle børn og voksne, der er uheldige at være allergiske overfor bestemte fødevarer eller bistik i en sådan grad, at det kan være livsfarligt for dem. Så hvis du oplever, at dit barn eller en voksen i din nærhed begynder at få svært ved at trække vejret, så skal I altså ringe 112 med det samme. Det er vigtigt, at der er nogle læger, der kan hjælpe med en behandling.
I videoen fortæller læge Ida Donkin om, hvad man skal være opmærksom på, hvis ens barn får en allergisk reaktion. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler.
I samarbejde med