SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Kønsvorter
    Læs transskription af filmen

    Hvad er kønsvorter?

    Kønsvorter, eller kondylomer som det også hedder, er små gevækster, som man har på kønsdelene, og som er forårsaget af HPV, eller det, der også også hedder human papillomavirus. De kan se ud på mange forskellige måder. Det kan være alt fra små bitte hudfolder, til at være ret store blomkålslignende gevækster.

    Kønsvorter er en af de mest udbredte seksuelt overførte sygdomme, vi har i Danmark. Heldigvis er tallet faldet kraftigt, efter vi har fået indført HPV-vaccinationen. Alle kan blive ramt af kønssygdommen. Det er en meget smitsom sygdom, så både mænd og kvinder er udsat. Man kan få det både på penis, i skeden og hele vejen om til anus.

    Hvordan behandles det?

    Hvis man har fået kønsvorter, så går man til sin læge, og er det i det tidlige stadie, så får man noget creme eller en lille pensel med hjem, så man selv kan behandle det. Men er man ude i en situation, hvor kønsvorterne er så store, eller sidder steder, hvor man ikke selv kan komme til dem, så kan man få hjælp hos en speciallæge.

    Kan man forebygge kønsvorter?

    HPV-vaccinen, som vi ved beskytter mod udvikling af livmoderhalskræft, peniskræft og analkræft, kan også beskytte mod kønsvorter. Det kan derfor være en god idé at overveje, om dine børn også skal have HPV-vaccinen for både at beskytte mod kræftformerne, men også for at beskytte mod denne kønssygdom.

    Hvis man ikke vil smittes af kønsvorter, eller nogen som helst anden kønssygdom, så er det vigtigt at beskytte sig. Det gør man med kondom eller slikkelapper. Skulle det ske, at man bliver smittet alligevel, så skal man ikke være bekymret, for det er ikke en farlig sygdom, og man skal heller ikke skamme sig over det. Det vigtigste er bare, at man bliver behandlet, så derfor skal man søge læge og få noget hjælp, så man kan komme ud igen og have noget sex uden at være bekymret for at smitte andre.
    I videoen fortæller læge Ida Donkin og sygeplejerske hos AIDS-Fondets tilbud Checkpoint Theis Smedegaard om kønsvorter, og hvad man skal være opmærksom på, hvis man opdager dem på sin krop. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler.
    • Klamydia
      Klamydia
    • Blærebetændelse
      Blære­betændelse

    Kønsvorter

    Hvad er kønsvorter?

    Kønsvorter kaldes også for kondylomer. Det er små gevækster på kønsdelene, der er forårsaget af en virus ved navn Human Papilloma Virus, også kaldet HPV. Kønsvorter kan se ud på forskellige måder og ligne alt fra små hudfolder til større blomkålslignende gevækster. Både mænd og kvinder kan blive smittet, og gevæksterne kan forekomme på både penis, i skeden og hele vejen om til anus.

    Hvordan forebygges det?

    Kønsvorter er meget smitsomt, men kan forebygges med en HPV-vaccine, der beskytter mod udviklingen af kønsvorter. Man kan også benytte kondomer eller slikkelapper, hvis man vil nedsætte risikoen for smitte, når man dyrker sex. HPV-virus kan udover kønsvorter forårsage livmoderhalskræft, peniskræft og kræft i endetarmen, og risiko for udviklingen af disse kræftformer forebygges på samme måde med HPV-vaccination.

    Hvordan behandler man det?

    Opdager man kønsvorter, skal man altid gå til lægen. Hvis det opdages tidligt, vil man få en creme eller en pensel, så man selv kan behandle dem. Hvis gevæksterne har udviklet sig store eller er placeret steder, man ikke selv kan nå, skal en speciallæge kigge nærmere på dem. Det er ikke altid let at opdage, at man har kønsvorter. De gør sjældent ondt, men kan give kløe. Vær opmærksom på, at intimbarbering kan få kønsvorterne til at sprede sig over et langt større område.

    Er kønsvorter farligt?

    Det er ikke farligt, og man skal derfor ikke være bekymret, hvis man bliver smittet. Det er bare vigtigt at tage til læge og fremover huske at beskytte sig i forbindelse med samleje. Samtidig bør man orientere sine tidligere seksualpartnere, hvis der er risiko for, at de også kan være smittet. Har man én gang haft kønsvorter, kan man være uheldig, at de senere kommer igen, da virus forbliver i kroppen. De fleste vil dog kun opleve at få dem en gang.

    Vil du vide mere om kønsvorter, kan du læse yderligere her.


    Teksten er redigeret af læge
    Ida Donkin og læge Anna Grynnerup

    • Klamydia
      Klamydia
    • Blærebetændelse
      Blære­betændelse
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    I samarbejde med
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Bi- og hvepsestik Bi- og hvepsestik Sådan giver du piller til børn Piller til børn
    Scroll to top