- Læs transskription af filmen
-
Nils' symptomer på nyrekræft
Jeg blev ramt af nyrekræft tilbage i 2004. I mit tilfælde fik jeg en slags sidestik under et møde. Og det var sådan en mærkelig fornemmelse. Så gik jeg ud, fordi jeg følte, at jeg skulle tisse. Så gik jeg ud af mødet og tissede, og så tissede jeg blod. Og så fik jeg voldsomme smerter i venstre side. Og så blev jeg kørt på TraumeCentret på Rigshospitalet. Jeg blev lagt i en seng, og så ringede jeg til min kone Bente og sagde, at der var sgu ikke nogen grund til, at hun kom her, fordi de beholdt mig bare lige natten over, og så var jeg hjemme igen, de skulle bare lige observere mig.
Så i løbet af natten blev jeg ultralydsscannet, og der kan de jo se, at der var det, man kalder en ekkofattig proces, i min nyre, som kunne være en eller anden form for knude, uden at de kunne afgøre, hvad det var.
Bente kom så ind på hospitalet dagen efter, og hun er meget snarrådig og meget direkte i sin måde at kommunikere på, og hun spurgte selvfølgelig lægen med det samme: ´"Sig mig en gang, taler vi kræft?”. Det kunne de ikke udelukke, men de kunne heller ikke bekræfte det. Det ville kræve nogle yderligere undersøgelser.
At få diagnosen nyrekræft
Så gik der de der 14 dage, så endelig kom jeg ind til CT-scanningen. Og der kunne de så bekræfte, at det lignede absolut, at jeg havde fået nyrekræft.
Jamen jeg var da chokeret, da jeg kom hjem den første weekend. Det er da klart. Man var jo lidt i ingenmandsland, som man siger. Men jeg satte mig jo så bare ned, og så tyggede jeg hele internettet i gennem for at finde ud af, hvad jeg var oppe imod. Og så kunne jeg godt se, at det skulle komme som et rent mirakel, hvis ikke det var kræft. Så på den måde var jeg faktisk rimelig godt forberedt, da jeg så endelig får den endelige diagnose.
Behandlingsforløbet
Jeg bliver opereret i slutningen af februar. Og der er selvfølgelig den sædvanlige opfølgning både i form af samtaler, men så kom alle scanningerne også. Jeg var på 3-måneders-scanninger Jeg var så uheldig, at jeg udviklede en metastase i den ene lunge, og den skulle bortopereres. Så fik jeg tre lungeoperationer, og så kommer den sidste spredning, og den er så til leveren.
Der kommer man så over på en anden behandling og i det her tilfælde, der fandt man inde på Rigshospitalet, at jeg godt kunne hoppe på en omgang immunterapi, fordi jeg holdte mig i rimelig god form. Det var en meget belastende periode. Af samme grund var jeg sygemeldt, jeg kunne ikke noget som helst overhovedet. Og det er klart, så blev jeg enig med mit daværende arbejde om, at nu måtte vores veje skilles.
Så finder de ud af, at af de tre metastaser, som de mente, jeg havde i leveren, der var to af dem nok det, man kalder hæmangiomer. Hæmangiomer er en slags fast blodsamling, som godt kan give udtryk for at være en metastase, men som så ikke er det. Så var der en, som immunterapien havde fået væk. Puf. Den var væk. Det var helt fantastisk. Men den i lungen, den var da ligeglad. Den voksede bare.
Så sagde de: "Ved du hvad, vi føler selv, vi har haft nogle rigtig gode resultater med dine operationer, så vi smider dig lige op på bordet, og så fjerner vi lige den sidste metastase i lungen." Så kom der en periode, hvor beskeden bare var: "Ingen målbare forandringer." Og så er min kræftsygdom siden da gået i bero. Og det er helt fantastisk.
Sådan har sygdommen haft konsekvenser for Nils' hverdag
Efter operationen og i sommeren 2010 jamen der var jeg så ude af arbejdsmarkedet. Det var blandt andet Bente, som skubbede mig tilbage på arbejdsmarkedet igen, da hun sagde: "Hvad fanden sidder du her for og glor?" "Du kan lige så godt se, om du ikke kan komme i gang igen." Nå ja, men så måtte jeg jo det. Nå ja, okay, fint. Jeg tror også, at mange i den situation har behov for lige at få et lille skub i den rigtige retning.
Motion styrker kroppen til at klare sig bedre gennem behandling
Inden jeg blev syg, der løb jeg, men efter jeg blev syg, der løb jeg endnu mere. Dyrk noget motion således, at du er i stand til bedre at komme dig, hvis du skal igennem et forløb. Det være sig enten i form af immunterapi eller andre behandlingsformer, eller hvis du skal have fjernet noget i en operation, at du så, på grund af din grundform, er i stand til at komme dig bedre.
Jeg synes, det er meget vigtigt, at man sætter sig ind som direktør for sin egen sygdom. Det vil sige, at man tager et ansvar for, hvad det i det hele taget er, man har med at gøre. Så har jeg hele tiden gjort meget ud af at være meget med på hvilken udvikling, der sker indenfor min egen kræftsygdom. Således at jeg ikke er helt famlende, når de begynder at snakke om: "Du kunne også tage det der spor eller et andet spor." Så er jeg nogenlunde med. Altså selvfølgelig ikke i detaljerne, men jeg har et godt overblik over, hvad der er af muligheder lige pt. Og det er jo faktisk også noget i dag, som jeg stadig følger med i.
Tanker om en fremtid med nyrekræft
Hvad så i dag? Jamen jeg bliver stadig scannet. Jeg er på et-års-scanninger nu, og det har jeg det rigtig godt med. Hvordan er sådan nogle scanninger så i dag efter så mange år? Jamen altså, det er jo ni år siden, at min sidste operation blev gennemført. Og der har ikke været noget siden da. Men dermed er jeg jo ikke naiv og bare tror, at jeg lever, til jeg bliver 100. Jeg siger heller ikke, at jeg dør i morgen. På ingen måde. Men jeg er godt klar over, at selvfølgelig er der altid en mulighed for, at skidtet kan vende tilbage, og hvis du kigger på mærkelige nyrekræftstatistikker, så er der altså nogle gange, så vender det tilbage efter mange år, hvor det har ligget i dvale, som man siger. Men så længe jeg får beskeden: "Ingen målbare forandringer", så er jeg en glad mand.
I denne film fortæller Nils om symptomerne, og forløbet han gennemgik, indtil han fik konstateret nyrekræft. Derudover fortæller han om livet efter behandlingen. Filmen er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
Sponsoreret af
