- Læs transskription af filmen
-
De indledende tegn på hoved-halskræft
Jeg observerer jo den her hævede lymfe, som jeg har på halsen i og med, at jeg barberer mig hver eller hver anden morgen. Og kan godt se, at så hæver den lidt, og så forsvinder den lidt. Så er der måske et par uger, hvor der ikke rigtig er noget at mærke.
Jeg havde en kammerat, som var igennem faktisk et identisk forløb. Han fortalte så, at det var startet med nogle hævede lymfer på halsen. Og så siger jeg til ham, at sådan en havde jeg faktisk også. Så sagde han, at han synes i hvert fald, jeg burde gå til lægen. Det gik jeg hjem og fortalte min kone. Og hun synes også, at jeg skulle gå til lægen. Så det gjorde jeg så.
Fra vandcyste til hoved-halskræft
Han siger, at det er en vandcyste, og da jeg så dagen efter hos ultralydsspecialisten får bekræftet, at det er en vandcyste, så er jeg faktisk rolig igen. Jeg googlede selvfølgelig alt muligt omkring vandcyster og kunne så læse mig frem til, at mellem 4-6% af de her vandcyster, de kunne faktisk godt have nogle cancerceller, man ikke lige kunne se. Så hvis man ville, så kunne man faktisk få dem fjernet. Så blev jeg opereret, og den blev taget ud.
Så gik der en uge, så skulle jeg ud og have svar. Der havde jeg desværre valgt ikke at tage min kone med for første gang til de der undersøgelser der, for jeg troede egentlig bare, at jeg skulle ud og have fjernet stingene efter operationen. Og der kommer jeg jo ind og sidder på en stol. og så sagde hun, at det ikke var så godt, fordi der var faktisk kræft i den lymfe, de havde fjernet. Så er det ligesom om, du får trukket en osteklokke ned over både ansigt og krop og det hele. Hvor man ligesom tænker: "Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg har fået kræft. Altså, hvad snakker hun om?"
Tiden efter diagnosticeringen
Det her er to måneder, inden jeg fylder 50 år. Hun siger jo faktisk til mig, at hvis jeg har arrangeret en større, rund fødselsdag, så skal jeg aflyse det, fordi jeg skal i gang med et behandlingsforløb, hvor jeg skal have 34 gange stråler og en masse kemobehandling. Det er helt vildt. Man kommer egentlig naiv ind ad døren og tror, at man skal have fjernet tråde, og så går jeg derfra med en kræftdiagnose og et længere behandlingsforløb. Jeg havde jo aftalt med Tina, min kone, at jeg ville ringe til hende, når de var færdige.
Han siger til mig som det første: "Ja, det var jo ikke så godt" Det kan jeg huske helt tydeligt. Det var jo ikke så godt. Så kan jeg mærke, hvordan blodet det bare fryser til is, og tankerne vælter rundt oppe i hovedet. Jeg har jo en masse spørgsmål samtidig med, at man er sådan en underlig rolle. At man er omsorgsperson samtidig med, at man har sit eget kaos indeni. Så jeg prøver at en idé om, hvad det er. Fortæl mig fra starten af. Man vil jo gerne ligesom have det hele med. Og bebrejder jo egentlig også sig selv, at man ikke har været med. "Hvor var det dog dumt, jeg ikke var med der." "Selvfølgelig skulle jeg have været med."
Finns behandlingsforløb
Der kommer så et forløb med en række scanninger med måneders eller halvårs mellemrum, og så i oktober 2013, hvor vi egentlig tror, at jeg er sund og rask, så dukker der faktisk noget op på scanningen på tungeroden. I den vævsprøve, de tager fra tungeroden, der er kræft. Der bliver så lagt en plan for forløbet med både stråling og kemoterapi, og så går man ellers i et kontrolforløb derefter. Man skal ligesom udover en femårsperiode, før man kan føle sig nogenlunde sikker.
Nu er det jo mere end fem år siden, at jeg blev færdigbehandlet, så nu er der ikke flere kontroller. Så nu er jeg jo erklæret rask, om man så må sige, Dukker der noget op, eller jeg bliver nervøs så henvender jeg mig jo til en øre-næse-halslæge.
Senfølger ved hoved-halskræft
Med hoved-halskræft er der jo en række senfølger, som støder til undervejs. Mine spytkirtler er helt ødelagte, så jeg producerer ikke noget spyt, og har derfor behov for at have noget vand i nærheden hele tiden. Så jeg vågner rigtig mange gange i løbet af natten og skal lige skylde mund. Vin og spiritus er no go. Slimhinderne inde i munden er skudt i stykker af strålerne. Det betyder, at hvis jeg tager en mundfuld rødvin, jamen så føles det ligesom om, at jeg hælder finsprit ind i munden. Vi har også tidligere været til lidt halvstærk mad hos os, og det er også slut. Det kan jeg heller ikke.
Det har også udviklet sig fra i starten. I starten startede det lidt mundtørhed man ved aldrig rigtig helt, hvornår det stopper med de her senfølger, for der støder hele tiden lidt nogle nye ting til. Men altså Finn han har fået livet. Og så må vi klare det. Så håber man jo, at der måske hen ad vejen kan vise sig at være nogle muligheder, der kan klare at hjælpe ham af med nogen af de her senfølger. Det håber vi selvfølgelig på, at det vil ske, som tiden går.
Tanker om fremtiden
For mit eget vedkommende så tror jeg, man gør op med nogle ting i sit liv. Bliver nok en lille smule mere egoistisk. På den måde siger: "Der er nogle ting, jeg gerne vil opleve", og dem oplever jeg så. Altså det tillader jeg mig. Jeg bruger måske nogle penge på noget, hvor jeg måske førhen gik og sparrede lidt op, eller tænkte: "Det venter vi lige lidt med". "Den rejse har vi måske ikke råd til lige nu." Nu gør vi det. Jeg er også blevet mere direkte, tror jeg. Altså på mit arbejde for eksempel, der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Jeg siger, hvad jeg tænker, tror jeg. Jeg brænder i hvert fald ikke inde med det, vil jeg sige.
I filmen fortæller Finn sin historie om at få konstateret hoved-halskræft, behandlingen af sygdommen og de senfølger ved hoved-halskræft, som Finn har mærket på egen krop. Filmen er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
Senfølger ved hoved-halskræft
Finn er erklæret rask, men er fortsat generet af senfølger
Gennem længere tid havde Finn bemærket en knude på halsen, der ofte skiftede størrelse. Lægerne mente først, det var en vandcyste. De er ofte godartede, men eftersom få procent kan indeholde kræftceller, besluttede Finn sig for at få den opereret væk. Da stingene efter et par uger skulle fjernes, fortalte lægerne, at de desværre havde fundet kræft i knuden, og at Finn skulle i gang med et længere behandlingsforløb.
Finns kone fortæller i denne film, hvor svært det var at være omsorgsperson og samtidig holde styr på sit eget kaos indeni.
Efter et længere behandlingsforløb, hvor der ellers var tegn på, at kræften var væk, viser det sig ved en kontrolscanning, at kræften har spredt sig til tungeroden. Herefter starter endnu et langt forløb med både stråling og kemoterapi.
Ødelagte spytkirtler og ingen alkohol
Her fem år efter er Finn erklæret rask, men fortsat generet af senfølger fra behandlingsforløbene. Hans spytkirtler og slimhinder i munden er ødelagt, og det sætter store begrænsninger for kosten, samtidig med at han må skylle med vand jævnligt – også flere gange om natten. Finns kone fortæller, at selvom der hele tiden dukker nye gener frem, så er det vigtigste, at Finn har overlevet, og de må klare sig igennem så godt som muligt.
Kræftforløbet har også sat andre ændringer i gang. De er begge blevet mere bevidste om at nyde livet her og nu, og Finn fortæller at være blevet mere egoistisk og mere direkte på arbejdet. Der bliver ikke længere fejet noget ind under gulvtæppet. Livet skal leves.
Sponsoreret af
