SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Gå til lægen
    • Undersøgelser
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Tandfrembrud
    Læs transskription af filmen

    Hvornår begynder børn at få tandfrembrud?

    Det er meget forskelligt, hvornår små babyer begynder at få tænder, men langt de fleste vil opleve, at den første tand kommer i 6-8 måneders alderen.

    Jeg tror, Elliot fik sin første tand, da han var omkring otte måneder.

    Altså nu var Adam mega tidligt ude med tænder, så da han var tre måneder, poppede der to fortænder frem for neden, og da han var 6-7 måneder, kom der yderligere fire tænder foroven. Så det gik stærkt. For et par dage siden fik han én mere forneden. Så nu har han syv.

    Man får 20 mælketænder i alt, som kommer dumpende langsomt henad vejen, indtil man er seks år, hvor de første tænder så begynder at falde ud igen.

    Hvad er symptomerne på tandfrembrud?

    Meget sjældent ser man, at børn udvikler feber, når de begynder at få tænder. Men hvis de gør, så er det altså en meget lille temperaturstigning. Så hvis du oplever, at dit barn har mere end 38,5 i feber, så er det altså ikke tænderne, det handler om. De fleste vil opleve, at barnet begynder at savle mere, at gummerne bliver lidt røde, og så er der nogle børn, der godt kan blive lidt irritable og græde lidt mere, og hverken vil spise eller drikke, fordi det kan gøre lidt ondt omkring gummerne.

    De første symptomer var, at han savlede virkelig meget, og så var han også mere pjevset, end han plejer. Han blev lidt urolig om natten og kunne godt græde lidt og sove med korte intervaller. Han virkede irritabel, og som om det gjorde lidt ondt.

    Gode råd til at lindre smerterne

    Det kan godt gøre ondt på de små børn, når de begynder at få tænder. Det kan irritere på gummerne, der også tit vil være røde og hævede. Derfor kan det være rart for de fleste småbørn at have noget at bide i, som kan lindre en lille smule. Der kan man bruge en rangle som den her, som de kan sidde og bide i. Man kan også få nogle, man kan fylde med vand og sætte på køl, som kan være med til at køle lidt, hvis det gør rigtig ondt.

    En kold sut fra køleskabet gør sindssygt meget. Det var en rigtig god finte, vi fik der.
    I videoen fortæller læge Ida Donkin om, hvad man som forælder skal være opmærksom på, når ens barn har begyndende tandfrembrud. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler. 
    • Smertelindring af tandfrembrud
      Smertelindring af tandfrembrud
    • Hoste hos børn og babyer
      Hoste hos børn

    Tandfrembrud

    Hvornår får børn tænder?

    De første tænder kommer typisk, når barnet er 6-8 måneder, og de sidste mælketænder inden barnet bliver 3. Man får i alt 20 mælketænder. De blivende tænder kommer i 6-års alderen, hvor mælketænderne så småt begynder at falde ud igen. Man får 32 blivende tænder, og de sidste vil oftest være på plads omkring de 18 år.

    Oftest kommer de to forreste tænder i underkæben først. Derefter fortænderne i overkæben og til sidst kindtænderne.

    Du kan hjælpe dit barn ved at lindre de smerter, der måtte opstå i forbindelse med tandfrembrud. Se hvordan i filmen om lindring af tandfrembrud her.

    Teksten er redigeret af læge Ida Donkin og læge Malene Demant

      Typiske symptomer på tandfrembrud

    • Barnet vil savle mere
    • Øget behov for at bide i hårde genstande
    • Hævede og røde gummer med eventuel hvidlig overflade, der hvor tanden presser på
    • Barnet vil græde mere end normalt på grund af ubehag
    • Forstyrret nattesøvn
    • Nedsat appetit, fordi det gør ondt at tygge
    • I sjældne tilfælde let feber, diarré og en rød numse
    • Smertelindring af tandfrembrud
      Smertelindring af tandfrembrud
    • Hoste hos børn og babyer
      Hoste hos børn
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    I samarbejde med
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Sådan fjerner du en flåt Sådan fjerner du en flåt
    Scroll to top