ADD
Dette indlæg er opdateret d. 26-03-2025
Udgivet d. 02-07-2024
31-årige Christine mistede hele tiden tråden som yngre og kom konstant op at skændes med andre, fordi hun havde svært ved at forstå de sociale spilleregler. Først da hun som ung voksen fik en ADD-diagnose lærte hun, hvordan hun kunne strukturere sin hverdag og få styr på sit liv.
I starten gik det helt fint i skolen. Christine havde venner og var glad. Men i 8. til 9. klasse begyndte det at blive svært. Hun kom hele tiden i konflikt med andre og kom ofte til at sige, lige det hun tænkte, selvom det ikke altid var populært.
Ofte følte hun sig også misforstået: “Jeg kunne nemt glemme at svare på en sms fra en veninde, der skrev, at hun var ked af det. Jeg var hele tiden videre inde i mit hoved”.
Christine havde også svært ved at styre sine følelser. Det ene øjeblik kunne hun være svimlende glad og det næste helt vildt ked af det. Tankerne kørte konstant, og der var aldrig rigtig ro på.
To fyringer på et halvt år
Efter skoletiden fik hun en elevplads i et supermarked. Men det var ambivalent for hende. På den ene side gav det hverdagen den struktur, hun har brug for, men på den anden side blev det meget tydeligt, at hun på det tidspunkt ikke havde evnerne til at følge den. Når hun mødte ind om morge- nen, skulle der fyldes op med grøntsager og brød. Men det indre kaos blev overført til varehylderne: “Jeg sprang rundt. Gjorde intet færdigt. Fyldte op lidt her og der og var meget kaotisk. Det var et stort neder- lag, at jeg ikke kunne opfylde de krav, der blev stillet.”
Christine prøvede at skjule sit indre kaos for sin chef og fortalte ikke, hvordan hun havde det. Ingen måtte vide, at der var noget galt. Inden for de første tre måneder blev hun opsagt. Hun fik en elevplads et andet sted, men det job mistede hun også inden for de første tre måneder.
Dårligt selskab var lettere
Så gik hun ned med flaget. Og begyndte at være sammen med det, hun i dag beteg- ner som ‘dårligt selskab’. I første omgang gav det en følelse af frihed: “Det var lettere at være sammen med mennesker, der ikke gik så højt op i, om jeg kom til at råbe et eller andet åndssvagt. Det gav mig en frihed ikke at skulle tænke over, hvad jeg sagde og gjorde hele tiden”. Her var hun fri fra de sociale spilleregler, hun ikke kunne finde ud af at følge. Men hun havde det alligevel ikke godt. Hun kunne være flyvende og feste hele natten og nå det hele på den halve tid, men de dårlige perioder kom altid med et brag bagefter, og de sled: “Jeg sov måske to til tre timer, lukkede mig inde, kunne ikke overskue at gå i bad. Grundlæggende kunne jeg ikke lide mig selv, og så var det lettere at lukke mig inde.”
Genkende sig selv igen
En dag kom hendes mor ind på værelset og satte foden ned. Nu skulle der ske no- get andet. Med sin mors hjælp fik Christine bestilt tid hos lægen, som sendte hende videre i psykiatrien. Det var hårdt at få ADD-diagnosen: “Jeg skulle lære at være i mig selv på en ny måde. Det var underligt og godt.” Noget af det, hun skulle lære, var blandt andet at være i sine følelser i stedet for at skubbe dem væk.
Første år efter diagnosen beskriver hun som et helvede: “Jeg græd og græd og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.” Men langsomt fik Christine strategier til at takle sig selv. Medicinen hjalp med at slukke for tanke- strømmene, og det var en kæmpe sejr, at hun i løbet af sin første uge på grundfor- løbet til social- og sundhedshjælper ikke havde meldt sig syg en eneste gang. Og havde mødt hver eneste dag til tiden. I juli 2022 fik hun et 10-tal i sin afsluttende eksamen: “Det var fedt. Det var det hårde- ste, jeg nogensinde havde gjort, og det var lykkedes.”
Struktur er altafgørende
I dag er struktur stadig altafgørende for Christine. Hun har udviklet sine strategier og indført helt faste vaner for sig selv, for eksempel om morgenen, som gør, at hun ikke behøver at tænke. Hun ved præcis, hvad hun skal og i hvilken rækkefølge. På den måde kommer hun ud ad døren og godt igennem dagen: “Jeg har brug for at gøre alt på samme måde hver morgen, ellers fungerer resten af min dag ikke. Jeg har også en plan for, hvordan jeg støvsuger. Hvilket sted i hvilket rum, jeg starter. Ellers kommer jeg til at lave alt muligt andet.” Christine skriver også alt ned i sin kalender, der rummer alt fra aftaler, hvem hun skal ringe til, og hvornår det er tid til at skifte håndklæde på badeværelset.
Hun kan stadig have dårlige dage, men hun har lært at mærke, når de er på vej. Typisk når kalenderen er blevet for fuld. Og nu ønsker hun egentlig bare, at det hele fortsætter, som det er nu: “Jeg håber bare, at mit liv får lov at fort- sætte, som det gør nu. Stille og roligt fremad.”
Sponsoreret af:
Fakta om ADD
Hvad er ADD?
- ADD er en medfødt udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion
- ADD bliver ofte beskrevet som ‘den stille ADHD’, da det giver samme symptomer, men uden hyperaktivitet (H)
- ADD ses hyppigst hos kvinder, hvor ADHD ses hyppigst hos mænd
- Symptomerne opstår altid før 7-års alderen. Hos nogle opdages symptomerne dog først, når barnet er blevet voksen og skal ud at stå på egne ben.
- Kernesymptomerne er opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Man kan godt koncentrere sig, men kan have svært ved at koncentrere sig om det, man skal og have svært ved at følge instrukser. Og så afbryder man ofte og taler meget og er ikke bange for at tage chancer.
- Udiagnosticeret ADD kan føre til stress, angst og depression i voksenlivet
- Behandlingen af ADD består ofte af både samtaler og medicin, der dæmper symptomerne