arveligt Forhøjet kolesterol

Dette indlæg er opdateret d. 20-03-2025
Udgivet d. 11-02-2025

41-årige Natasha og hendes tre børn lever med den oversete sygdom arveligt forhøjet kolesterol og vished om, at de er i øget risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. Men med den viden følger også muligheden for at forebygge – noget Natasha ville ønske mange flere gjorde.

“Vil du handle på det eller vente og se, om det rammer dig?” Det spørgsmål stiller Natasha, der er ramt af arveligt forhøjet kolesterol og kæmper for, at flere bliver opmærksomme på sygdommen, der er ar- velig og derfor ofte rammer flere i samme familie.

Omkring 30.000 danskere lever med arveligt forhøjet kolesterol, som giver øget risiko for alvorlige hjerteproblemer og blodpropper. Men kun omkring 4.500 af dem er i behandling. Det skyldes blandt andet, at sygdommen ofte ikke giver symptomer, at man ikke bliver systematisk screenet, og at der ikke altid følges op på ens familierelationer. Mange er derfor ikke klar over, at de har sygdommen, der på sigt kan føre alvorlig sygdom med sig.

» Du kan høre mere om, hvordan man kan forebygge hjertekarsygdomme her.

Træt som 30-årig

Natasha fandt ud af, at hun havde arveligt forhøjet kolesterol som 30-årig. Hun havde i noget tid gået og følt sig meget træt. Med en følelse af, at noget måtte være helt galt, gik hun derfor til lægen, som tog en blod- prøve for at se, om der skulle være nogle skæve værdier. Lægen mistænkte ikke på det tidspunkt, at der kunne være noget galt med kolesteroltallet.

Allerede dagen efter ringede lægen og spurgte, hvad hun havde spist, inden hun fik taget blodprøven. Hendes kolesteroltal var nemlig usædvanligt højt. En ny prøve viste samme resultat, og Natasha blev derfor sendt videre på hospitalet.

Natashas kolesteroltal var så højt, at det ikke kunne sænkes med kost og motion alene. Efter hun havde født sit tredje barn, begyndte hun derfor i medicinsk behandling. Samtidig blev hun langt mere opmærksom på, hvad hun skulle spise for bedst muligt at passe på sig selv.

Børn i risiko

En dag, Natasha kom til kontrol på hospitalet sammen med sit tredje barn, der på det tidspunkt var to år, sagde lægen: “Vi skal da også have undersøgt dine børn”. Børnene blev sendt til Rigshospitalet, som tog blodprøver og gentest på dem.

Mange i omgangskredsen havde svært ved at forstå, hvorfor det var nødvendigt at sygeliggøre noget, som måske aldrig ville skabe problemer. Men Natasha var afklaret: “Jeg er selv laborant, så jeg har et meget pragmatisk forhold til hospitalsverdenen, og var med på, hvorfor de skulle undersøges. Jeg vidste, at det ville være bedre for dem, hvis vi begyndte at forebygge så tidligt som muligt. ”Alle tre børn viste sig at have den genmutation, der giver arveligt forhøjet kolesterol. Det skabte et nyt dilemma. For kan man sætte børn på 4, 8 og 11 år i behandling for noget, der ikke påvirker dem nu og her? I Natashas tilfælde blev svaret ja. Lægerne vurderede, at det var det rigtige at gøre med de kolesterolværdier, som børnene havde.

Plads til hygge

En del af den forebyggende behandling indebærer at spise sundt og motionere. Som familie kan det dog godt være svært at leve kolesterolvenligt i et samfund, hvor der hele tiden skal være plads til hygge, god mad og kage: “Jeg skal overveje i så mange sociale sammen- hænge på både mine egne og børnenes vegne, hvordan jeg griber det an. Det kan være svært, fordi det handler om at forhindre noget på sigt. Jeg er jo ikke hjertesyg lige nu, men kan blive det, hvis jeg ikke passer på.”Det er også svært at være inde over alle børnenes beslutninger på en dag, når de for eksempel ringer fra skolen, fordi der bliver serveret kage og spørger, om det er okay, at de tager et stykke. Det er konstant en afvejning, hvor meget og hvor lidt, man skal spise. Og det er også vigtigt for Natasha, at der er plads til slå sig løs en gang i mellem: “Så længe jeg husker at tage min medicin, kan jeg godt finde på at spise en pose lakridskugler og drikke fem drinks en sjælden gang i mellem. Og så ellers leve hjertesundt resten af tiden.”

Sponsoreret af:

TILBAGE TIL ARTIKLER

Fakta om arveligt forhøjet kolesterol

Hvad er det?

Arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet familiær hyper- kolesterolæmi (FH), er en genetisk sygdom, der medfører højt kolesterolniveau i blodet fra en tidlig alder.
Symptomer: I nogle tilfælde kan der ses gullige kolesterolaflejringer på sener eller omkring øjnene. Derudover oplever mange ingen symptomer, før der opstår alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Symptomer på dette kan for eksempel kan være trykkende smerter bag brystbenet, der også kan gå ud i armene eller op i halsen. Man bør altid søge læge, hvis man oplever disse symptomer.
Risici: Personer med arveligt forhøjet kolesterol har øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, som følge af åreforkalkning og blodpropper.
Behandling: En kolesterolsænkende kost og regelmæssig motion hjælper, men de fleste har også brug for kolesterolsænkende medicin.
Typer af kolesterol: Man skelner mellem “det dårlige kolesterol” LDL og “det gode kolesterol” HDL.
LDL transporterer kolesterol til cellerne. For meget kan føre til åreforkalkning. HDL fjerner overskydende kolesterol fra blodet og beskytter mod hjertesygdom. Balancen mellem LDL og HDL er vigtig for at have et sundt kredsløb.

Sådan hjælper du dit kolesteroltal

Spis fedtfattigt og vælg sunde fedtstoffer fra fisk, nødder og olivenolie.
Spis masser af frugt, grøntsager og fuldkorn.
Begræns sukker og forarbej- dede fødevarer.
Motionér regelmæssigt
Undgå rygning og drik ikke for meget alkohol.

Lyt til Natashas fortælling i podcastserien ‘Ramt af livet’:

Lyt her