RAMT AF ARVELIGT FORHØJET KOLESTEROL
“Vil du handle på det, eller vente og se om det rammer dig?”
Forhøjet kolesterol kan på sigt give øget risiko for alvorlige hjerteproblemer og blodpropper. Omkring 1 ud af 200 danskere er ramt, men mange opdager først sygdommen, når de får symptomer på åreforkalkning – f.eks. en blodprop i hjertet.
Natasha og hendes tre børn har alle arveligt forhøjet kolesterol. I podcasten fortæller hun om de forholdsregler, hun tager på sine egne og børnenes vegne for bedst muligt at forebygge alvorlig sygdom på sigt – og hvor svært det kan være at balancere et børneliv fyldt med søde sager med den sunde livsstil, der er optimal for familien.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM ARVELIGT FORHØJET KOLESTEROL
Forhøjet kolesterol skyldes ofte en kombination af arv, fed kost og for lidt motion. Hvis man har forhøjet kolesterol selv om man spiser, lever og motionerer normalt, så er årsagen ofte arv.
Arveligt forhøjet kolesterol er en genetisk årsag til tidlig udvikling af åreforkalkning. Det høje kolesterol skyldes en fejl i et gen, og selvom man lever sundt, skal der medicin til for, at få kolesterolniveauet langt nok ned.
Redaktionslægen om arveligt forhøjet kolesterol
Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der øger risikoen for, at man får åreforkalkning senere i livet.
Åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet, dårligt kredsløb i benene og blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Derfor bør man tage forhøjet kolesterol alvorligt og gøre hvad man kan for at mindske risikoen for på sigt at blive ramt af alvorlig sygdom.
Symptomer
Sygdommen starter allerede i forstertilværelsen men opdages typisk først hos midaldrende, der bliver ramt af åreforkalkning. Det skyldes, at de færreste mærker symptomer på tilstanden.
Et kendetegn kan dog være, at der dannes fedtkugler i øjenområdet og langs sener – fx på halsen eller i senerne over knoerne på hænderne.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorie og blodprøver med måling af kolesterol og en gentest. Det kræver derfor, at man selv eller lægen får mistanke om tilstanden. Man skal spørge sig selv og i familien, om der er slægtninge med kendt forhøjet kolesterol, eller om der er nogen i familien, som har fået en hjerte-kar-sygdom – som f.eks. en blodprop i hjertet – før de fyldte 60 år.
Omkring 50% af mændene og 30% af kvinderne – med ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol – bliver ramt af en blodprop i hjertet, når de er 50-60 år.
» Læs mere om åreforkalkning og risiko for hjertekarsygdomme her
Nye videnskabelige undersøgelser har vist, at tilstanden er langt hyppigere end tidligere antaget, og at den effektivt kan behandles, hvis den opdages i tide. Bliver man selv diagnosticeret, skal man huske at tænke på sine børn. De kan også have arvet sygdommen og bør derfor testes.
Behandlingsmuligheder
Der findes effektiv medicinsk behandling og mange kan derved undgå at blive ramt af åreforkalkning. Formålet med behandlingen er at sænke mængden af kolesterol i blodet. Lægen vil efter opstart af behandlingen måle resultatet i blodet og vurdere om kolesteroltallet er blevet tilstrækkelig lavt.
Jo tidligere man kommer i gang med den medicinske behandling, jo mere effektiv er den. Det anbefales derfor, at man allerede fra 18-års alderen starter på den medicinske behandling, hvis man er ramt.
Kan man selv gøre noget?
Man kan ikke selv sænke kolesterolet tilstrækkeligt – der skal medicin til. Men man kan selv hjælpe i den rigtige retning.
Højt kolesterol er nemlig langt fra det eneste forhold, der har betydning for åreforkalkning. Har man arvelig for højt kolesterol bør man derfor:
- Spise sundt – gerne med hjælp fra en diætist
- Drikke mindre alkohol
- Undgå rygning
- Motionere regelmæssigt
- Holde en normal vægt
» Du kan høre mere om, hvordan man kan forebygge hjertekarsygdomme her
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen