Helvedesild
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 23-10-2024
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 23-10-2024
Anne var igennem et smertefuldt forløb med helvedesild, hvor hun ikke kunne kontrollere sine smerter, selv om hun har arbejdet mange år som smertecoach og også har været vant til at have stærke smerter selv.
Det startede for et par år siden med små blærer på huden omkring næsefløjen. Anne, der nu er 60 år, tænkte, at det måske var bihulebetændelse og gik til lægen. Det viste sig at være helvedesild, som giver udslæt og kan vise sig som smerter i nervebanerne. Hun fik at vide, at sygdommen skulle have lov at rase ud. Typisk i to til tre uger. Hendes mand havde tidligere haft et mildt forløb med helvedesild, som havde vist sig som et svagt kløende udslæt på ryggen, der hurtigt gik væk igen. Så Anne var ikke bekymret. Hun fik nogle piller for at forhindre sygdommen i at udvikle sig og tænkte, at det ville være hurtigt overstået.
Men så begyndte det at gøre ondt. Rigtigt ondt. Udslættet bredte sig og blev større, det begyndte at væske, få skorper på og blev også gult. Men det værste var de smerter, der fulgte med: “Smerterne var fuldstændigt ubærlige. De kom som jagende og stikkende smerter ude i tindingen. Som om der stod en med en stor nål og prikkede mig ind i hjernen. Stort set hele tiden.”
Det blev ved, og Anne blev både desperat og bange. De stikkende smerter varede næsten 14 dage, hvor hun ikke følte, at hun kunne være nogle steder. Hun sov kun mellem 2-4 timer hver nat. Og hun følte, at hun havde svært ved at opføre sig ordentligt over for andre.
» Se også denne film hvor en praktiserende læge forklarer nærmere om helvedesild.
Mens hun var i stærke smerter på grund af helvedesild, tænkte hun tilbage på dengang, hun som 37-årig var involveret i en trafikulykke, hvor hun kom alvorligt til skade med ryggen. Ulykken førte til et liv med kroniske smerter, som hun lærte at leve med efter et kursus i smertehåndte- ring. Faktisk hjalp de teknikker, hun lærte, hende så meget, at hun efterfølgende blev instruktør på kurset. Hun kunne håndtere de kroniske smerter ved at sætte billeder på dem: “Jeg brugte meget visualisering, hvor jeg fik sat billede og ord på smerter- ne. Af en eller anden årsag var min smerte et havblåt sværd. Det hjalp med at gøre smerten mindre betydende i min verden.”
Men hun kunne ikke bruge det, hun havde lært, til at håndtere smerter, når det kom til helvedesilden: “Her røg jeg ud over en grænse, hvor jeg ikke kunne styre det. Jeg kunne ikke kontrollere smerten. Så jeg sad bare og jamrede, hver gang de der jag kom.”
Hendes mand var endda nødt til at tage fri fra arbejde nogle af de dage, hvor det var allerværst, og han ikke turde at gå fra hende. Han forsøgte at navigere mellem at være der for hende og give hende plads. Han var ikke vant til, at hun ikke kunne styre smerterne, og han følte sig til tider magtesløs.
Anne blev efter nogle uger smertedækket med noget stærk medicin. Hun ville øn- ske, at hun havde fået den hjælp meget før: “Jeg havde været så bange for, at det aldrig ville stoppe igen. Så det var som at få livet tilbage.” Selvom de forfærde- lige smerter nu var væk, oplevede Anne i den kommende tid en kraftig kløe og en mærkelig følelse af iskoldt vandfald, der løb ned over kinderne i de områder, helvedesilden havde siddet.
I dag har Anne næsten ingen mén fra sine uger i helvede. Dog mærker hun af og til en svag kløe, men det generer hende ikke. Hun er bare taknemmelig for, at hun er på den anden side af det.
Sponsoreret af:
Hvad er helvedesild?
Hvem får helvedesild?
Hvordan behandles helvedesild?