RAMT AF HELVEDESILD
“Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke længere kunne kontrollere smerten”
Helvedesild er et udslæt i huden, som i nogle tilfælde kan være meget smertefuldt. Smerterne kan være konstante eller komme og gå. Sygdommen skyldes samme virus, der giver skoldkopper, og den rammer typisk personer over 60 år, der før har haft skoldkopper, eller som har et nedsat immunforsvar.
I dette afsnit sætter 57-årige Anne ord på sit sygdomsforløb med helvedesild, der strakte sig over cirka 3 uger. Hun fortæller også, hvordan det undervejs udviklede sig til et smertefuldt helvede, og hendes mand sætter ord på, hvordan det var at være pårørende undervejs i forløbet.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM HELVEDESILD
Helvedesild er et udslæt i huden der kan brænde, stikke og være meget smertefuldt. Helvedesild rammer 10-20 % af befolkningen og ses oftest hos ældre over 60 år. De fleste der får helvedesild, bliver kun ramt en gang i deres liv. Udslættet og smerternes styrke varierer meget fra patient til patient og varer typisk 2-3 uger, men i ugerne mens smerterne står på, kan det for nogle føles som et helvede at være i – deraf navnet på sygdommen.
Redaktionslægen om helvedesild
Man kan kun få helvedesild, hvis man tidligere har haft skoldkopper. Når man får skoldkopper, skyldes det en virus kaldet varicella-zoster. Den virus bliver siddende i kroppens nerver, hvor den går i dvale. Virusset kan være i dvale i mange år og bliver først vækket, når immunsystemet svækkes. Når virusset bliver vækket, kan det udløse helvedesild. Immunforsvaret svækkes typisk med alderen, hvorfor helvedesild oftest ses hos ældre over 60 år og hos patienter med sygdomme, hvor immunforsvaret svækkes.
Smitter helvedesild?
Ligesom skoldkopper kan helvedesild også smitte. Men dem der bliver smittet, får skoldkopper og ikke helvedesild. Når man får helvedesild, udskiller kroppen virusset varicella-zoster. Man kan derfor risikere at overføre denne virus til personer, der ikke før har haft skoldkopper. Derfor bør man undgå at være sammen med mennesker, der endnu ikke har haft skoldkopper, og som har dårligt immunforsvar, hvis man har helvedesild.
Hvad er symptomerne på helvedesild?
Inden det typiske udslæt viser sig, vil man oftest opleve symptomer som:
- Hovedpine
- Feber
- Træthed
- Svien og smerter i huden
Det typiske udslæt viser sig som røde pletter på huden eller udslæt i ansigtet, der består af knopper, blærer og sår. Udslættet kan opstå sig hvor som helst på kroppen, men ses oftest i ansigtet og på brystkassen. Udslættet ses kun på den ene side af kroppen – enten venstre eller højre side og altid kun ét sted på kroppen. Smerterne kan være konstante eller komme og gå.
For langt de fleste er de værste smerter væk efter en uge og forsvinder helt efter 2-3 uger. Men hos omkring 10-20% forbliver smerterne også efter, at udslættet er væk. Det er især de ældste over 80 år, som bliver ramt af de langvarige nervesmerter. Langvarige nervesmerter er invaliderende og svære at behandle.
Hvordan behandles helvedesild?
Helvedesild kan behandles med medicin, der direkte angriber vira. Det er vigtigt, at behandlingen startes så tidligt som muligt og helst inden 72 timer efter at udslættet er startet. Behandlingen afkorter sygdomsforløbet og mindsker risiko for at få langvarige nervesmerter.
Herudover er det for nogle nødvendigt med smertestillende medicin. I de fleste tilfælde kan smerterne klares med almindelig håndkøbsmedicin, men stærkere smertestillende medicin kan i nogle tilfælde være nødvendigt.
Er helvedesild farligt?
Helvedesild er ikke en livstruende sygdom og i langt de fleste tilfælde er sygdommen ovre i løbet af et par uger. Smerterne kan dog være så intense for ældre og svækkede personer, at en indlæggelse kan blive nødvendig.
Derudover har udslættets placering også en betydning for, hvor farlig sygdommen er. Er udslættet placeret nær øjnene kan der komme øjenproblemer, og det vil være nødvendigt med behandling af en øjenlæge. Er udslættet på øret, kræver det særlig behandling af en øre-næse-hals-læge, da der er risiko for udvikling af en midlertidig ansigtslammelse.
Kan det forebygges?
Man kan forebygge helvedesild ved at lade sig vaccinere. Vaccinationen giver mere end 90 % beskyttelse i mindst 9 år og forebygger både helvedesild og de langvarige nervesmerter. Vaccinen kan anvendes til alle voksne over 50 år og til voksne over 18 år med særlig risiko for at få helvedesild. Hvis du er i denne målgruppe, kan det være en idé at tale med lægen om muligheden for vaccination – det gælder især de ældste og dem med svækket immunforsvar.
Hvornår skal jeg gå til lægen?
Hvis du oplever stærke smerter i huden eller får begyndende udslæt, som ligner helvedesild, skal du kontakte din læge straks. Lægen kan give dig rådgivning og behandling.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Se også denne film hvor en praktiserende læge forklarer nærmere om helvedesild
Redaktionspsykologen om helvedesild
Når man har meget kraftige smerter, vil man forsøge at gøre alt for at fjerne sig fra smerterne. Men det kan være meget svært. For personer med mange smerter kan det være svært at gennemføre almindelige hverdagsaktiviteter såsom at:
- være til stede
- se en film
- have en samtale
Derudover kan man også opleve at blive ekstra irritabel, kortluntet og have mindre overskud til at interessere sig for andre, fordi man bruger al sin energi på at abstrahere fra eller udholde smerten. Nogen kan få fornemmelsen af at være alene med sine smerter, fordi andre kan have svært ved at sætte sig ind i den smerte, man oplever.
Hvad kan man selv gøre for at håndtere eller flytte fokus væk fra smerterne?
Man ved, at mindfulness-øvelser er rigtig gode i forsøget på at flytte opmærksomheden fra smerten ud i verden.
Det kan også hjælpe, at acceptere den smerte man gennemgår og derigennem undersøge, hvad der virker for en, når man har smerter, og hvad der forværrer ens smerter. Det kan for eksempel være at man begynder at lægge mærke til, at ens smerter ikke er lige så slemme, når man er ude at gå. Eller at ens smerter bliver værre, hvis man har haft en dårlig nats søvn.
Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe?
Det kan være meget drænende og hårdt at være pårørende til en, der har mange smerter. Derfor er det vigtigt, at man også husker på at give sig selv plads til at være sammen med personer, som ikke har ondt. Man hjælper nemlig bedst, når man ikke selv er udmattet.
Det er også meget hjælpsomt at se, om man kan hjælpe med noget helt konkret. Prøv at være kreativ sammen med personen og observer, om der er nogle situationer eller aktiviteter, hvor personen har færre smerter. Måske har man lagt mærke til, at personen har mindre smerter, når man ser en film. Tag derfor initiativ til at lave de aktiviteter, der afleder personen fra smerten.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris
» Se også denne film, hvor to personer fortæller om deres oplevelser med at have helvedesild