Kroniske gigtsygdomme og helvedesild
LÆGE TIL LÆGE
Helvedesild (herpes zoster) opstår ved reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV), det samme virus, der forårsager skoldkopper. Efter en skoldkoppeinfektion forbliver virusset i dvale i kroppens nervebaner og kan senere genaktiveres, hvilket resulterer i et smertefuldt udslæt, der ofte rammer én side af kroppen. Smerterne kan fortsætte længe efter, at udslættet er forsvundet .
Kroniske gigtsygdomme er langvarige, inflammatoriske tilstande, der primært påvirker led, sener og muskler. De opstår typisk som følge af autoimmune reaktioner, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber eget væv. Sygdommene kan medføre smerter, stivhed, træthed og nedsat bevægelighed. Eksempler inkluderer leddegigt (reumatoid artrit), psoriasisgigt og rygsøjlegigt. Behandlingen fokuserer på at dæmpe inflammation, lindre symptomer og bevare funktion.
I denne episode af ‘Læge til Læge’ taler vi med reumatolog Helene Broch Tenstad, som forklarer, hvordan helvedesild kan være særlig problematisk for personer med leddegigt, da immunundertrykkende medicin øger risikoen for helvedesild og de komplikationer, det kan medføre.
» Du kan også høre en personlig historie med Anne, der deler sit sygdomsforløb med helvedesild i Ramt af livet’.
Abonner på ’Læge til læge’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.
Sponsoreret af

I samarbejde med

