Hjerteamyloidose og ekkokardiografi

NURSE

Hjerteamyloidose er en sjælden og ofte overset hjertesygdom, hvor fejlfoldede proteiner aflejres i hjertet og gør hjertemusklen stiv. Patienterne kan længe have bevaret pumpefunktion, selvom de oplever symptomer som åndenød, træthed og hævede ben – og derfor bliver sygdommen ofte forvekslet med almindeligt hjertesvigt. Det gælder blandt andet ved ATTR-CM, som er en form for hjerteamyloidose, der især rammer ældre mænd.

I dette afsnit af ‘NURSE’ fortæller ekkosygeplejerske Bo Brauner om, hvordan mistanken om hjerteamyloidose kan opstå i ekkorummet. Du får indsigt i de vigtigste fund ved ekkokardiografi, klassiske red flags som bilateral karpaltunnelsyndrom og low voltage på EKG samt sygeplejerskens rolle i den tidlige opsporing.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan ekkokardiografi og klinisk blik kan være afgørende for at identificere patienter tidligere i forløbet.

Udgivet 26.05.2026

Abonner på ‘NURSE’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.

»Lyt også til et andet NURSE-afsnit om hjerteamyloidose med sygeplejerske Gitte Kej Jacobsen.

»Du kan også høre kardiolog og ledende overlæge Søren Skøtt Schmiegelow fortælle om hjerteamyloidose ATTR-CM i ‘Læge til læge’.

All rights reserved Sundhedstv