RAMT AF SVÆR OVERVÆGT
“Når jeg kunne se min skygge på gaden – det var noget af det værste”
I de følgende to afsnit af ‘Ramt af livet’ skal det handle om svær overvægt, og de følelser og udfordringer tilstanden kan medføre.
Del 1: I det første afsnit fortæller 40-årige Maibritt åbent og ærligt om det at leve med svær overvægt. Maibritt har lært sig selv at elske den krop, hun ser i spejlet. Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen forklarer, hvilke konsekvenser svær overvægt kan have for kroppen, og hvordan man hos lægen kan få hjælp til vægttab.
Del 2: I andet afsnit møder vi John på 63 år, som har levet med svær overvægt det meste af sit liv. John har forsøgt med forskellige slankekure, og fortæller om sin oplevelse med medicinsk behandlling. Redaktionspsykolog Neela Maria Sris sætter ord på nogle af de psykologiske omstændigheder, der kan være katalysator for overvægt.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM SVÆR OVERVÆGT
Man bruger typisk værktøjet BMI (Body Mass Index) som indikator for, om en person er ramt af overvægt. Hvis BMI er over 30, defineres det som svær overvægt, og det lever mere end hver sjette dansker med.
Redaktionslægen om svær overvægt
Svær overvægt betyder, at man har så høj en fedtprocent i kroppen, at det kan forringe sundheden. Man kan godt have svær overvægt og samtidig være sund og rask, ligesom man kan være slank og usund – men med BMI over 30, øges risikoen for forskellige sygdomme.
Hvorfor udvikler man svær overvægt?
Grundlæggende skyldes det, at man indtager flere kalorier, end man forbrænder over en længere periode. Det lyder simpelt, men det er langt mere kompliceret.
Vi ved, at svær overvægt skyldes en kombination af arv og miljø. Vi ved også, at tarmen og hjernen taler sammen for at styre vores appetit og energiomsætning. Men vi ved ikke nok om, hvorfor mennesker der lever med svær overvægt har så svært ved at regulere deres appetit og deres krop er så dårlig til at forbrænde kalorier.
Hvilke konsekvenser giver svær overvægt?
Svær overvægt kan belaste kroppen og øger desuden risikoen for flere alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og slidgigt. Kræftsygdomme ses også hyppigere hos mennesker, der lever med svær overvægt.
Hvad kan man gøre ved svær overvægt?
Vores kroppe er forskellige og nogle taber sig nemmere end andre. Mennesker der lever med svær overvægt, kan godt tabe sig nogle kilo men ganske få kan opretholde et vægttab. For at opretholde vægttabet kan det derfor være nødvendigt med professionel hjælp.
Den praktiserende læge vil være et godt sted at søge hjælp. Her vil lægen sætte realistiske mål for et vægttab med fokus på kost, motion og adfærdsændringer. Hvis man ikke ser en tilstrækkelig effekt efter 3 måneder med hyppige kontroller hos lægen, kan lægen vælge at:
- Anbefale en konsultation med en diætist eller ernæringsekspert
- Henvise til særlige kommunale tilbud
- Opstarte medicinsk behandling
- Henvise til operation
Medicinsk behandling bør altid ”gå hånd i hånd” med en livsstilsændring og også gerne med psykologisk støtte.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen
Redaktionspsykologens perspektiv
Når man lever med svær overvægt, kan bekymringer som følgesygdomme og smerter fylde i ens tanker. Nogle mennesker, der lever med overvægt, oplever desuden fordomme om manglende selvkontrol og dovenskab. Stigmatisering kan have konsekvenser for menneskers mentale sundhed.
Er der nogle psykologiske omstændigheder, som kan være medvirkende til svær overvægt?
Man ved, at svær overvægt trives hos mennesker, der bærer svære følelser. Det at spise kan således blive en reaktion på en psykologisk omstændighed, eksempelvis ser man ofte en sammenhæng mellem ensomhed og trøstespisning.
I nogle tilfælde kan det ende med tvangsoverspisning (BED), som det anslås at op mod 50.000 danskere lider af. BED udløses af psykiske omstændigheder, så som lavt selvværd, en følelse af utilstrækkelighed eller ensomhed. Overspisning kan opleves som en kortvarig lindring af de svære følelser, men vil ofte blive efterfulgt af en følelse af skam. Spiseforstyrrelsen bulimi ligner BED, fordi den også indebærer hyppig overspisning, men den ramte har samtidig stor frygt for øget vægt, hvilket resulterer i forsøg på at modvirke madens effekt med opkast og afføringsmiddel. Alligevel ser man ofte en sammenhæng mellem bulimi og overvægt.
Hvordan kan man hjælpe sig selv bedst muligt til at ændre vaner?
En livsstilændring er en stor opgave, og det er vigtigt at acceptere, at det at tabe sig er en svær proces som kræver vedholdenhed og tålmodighed. Det kan derfor være en god idé at finde noget som motiverer en til at fortsætte. Man skal også forsøge at tænke konstruktive og omsorgsfulde tanker overfor sig selv, og det kan være nødvendigt at indse, hvis der ligger psykologiske faktorer til grund for ens uhensigtsmæssige vaner. Når man ved, hvad ens spisevaner kompenserer for, kan man arbejde med det og lettere arbejde sig hen imod et vægttab.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog,
Neela Maria Sris