RAMT AF VINDUESKIGGERSYNDROM

”Det er næsten som at få krampe, og så kan man ikke gå mere”

Vindueskiggersyndrom eller åreforkalkning i benene dækker over den samme sygdom, som kan give store smerter i benene og problemer med at gå. I dette afsnit fortæller Gunnar, hvordan det er at leve med vindueskiggersyndrom, og hvordan han har trænet sig til at kunne gå længere igen. Redaktionslægen fortæller, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvorfor man bør søge læge, hvis man mistænker vindueskiggersyndrom.

OM VINDUESKIGGERSYNDROM

Vindueskiggersyndrom er det samme som åreforkalkning i benene. Det bliver kaldt vindueskiggersyndrom, fordi det kan give så mange smerter i benene, at man må stoppe op og holde en pause. Det kan til forveksling kan ligne, at man står og kigger på vinduer.

Redaktionslægen forklarer:

Vindueskiggersyndrom rammer typisk ældre over 70 år. Det er en sygdom, som forværres med tiden, og som er meget smertefuld. Når blodårerne til benene bliver forkalkede, kommer der ikke nok blod ned til benene. Det giver krampelignende smerter i læggen eller låret, der gør, at man ikke kan gå særlig langt. Smerterne går først i sig selv, når man har hvilet lidt.  

Er sygdommen meget slem, vil blodforsyningen til benene være så dårlig, at man også vil have smerter i hvile. I værste tilfælde kan man også opleve, at der kommer sår, infektion og til sidst forrådnelse, som kan føre til amputation af en del af benet. Det er derfor meget vigtigt at kontakte sin læge, så snart man har en mistanke om vindueskiggersyndrom. 

Hvordan stiller lægen diagnosen? 

For at stille diagnosen vil lægen føle efter pulsen i lysken og på fodryggen. Hvis der er meget svag puls eller nærmest ingen betyder det, at der er nedsat blodforsyning. Lægen vil også måle blodtrykket i anklen og kan på den måde vurdere, hvor god blodforsyningen til benet er.  

Hvilke behandlingsmuligheder er der? 

For at behandle vindueskiggersyndrom vil man først og fremmest forsøge at lindre smerterne, bremse yderligere åreforkalkning samt beskytte patienten mod blodpropper i hjernen og i hjertet. Patienter med vindueskiggersyndrom er nemlig i høj risiko for at få en blodprop. Der findes tre typiske behandlingsmuligheder, man ofte gør brug af:  

  • Gangtræning: Her træner man sin gang, så man kan gå længere og længere uden smerter. Man får det bedste resultat i samarbejde med en professionel – det man kalder superviseret gangtræning.  
  • Ophør med rygning: Det er en god idé at kvitte cigaretterne, da rygning forværrer åreforkalkningen.  
  • Medicin: Der findes medicin, der modvirker blodpropper i hjerne og hjertet. Herudover skal andre kroniske sygdomme, der øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, behandles så godt som muligt. Det drejer sig blandt andet om diabetes, højt kolesterol og højt blodtryk.  

Hvis gangtræning, rygestop og den medicinske behandling ikke har tilstrækkelig effekt, bliver patienten henvist til en karkirurgisk afdeling. Her kan man foretage forskellige operative indgreb, der forbedrer blodforsyningen til benene. 

» Hør mere om superviseret gangtræning

Hvad kan man selv gøre? 

Vores gener spiller en vigtig og afgørende rolle for, hvor hurtig åreforkalkningen udvikler sig. Dog ved man, at rygning, sukkersyge, højt kolesterol, højt blodtryk og overvægt fører til hurtig åreforkalkning. Man kan derfor med fordel gøre følgende for at bremse udviklingen i sygdommen:  

  • Dyrk motion 
  • Vægttab 
  • Kvit rygning  
  • God kontrol af blodtryk, blodsukker og kolesterol 

» Bliv klogere på sygdommen her 

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen


Redaktionspsykologens gode råd

Det er vigtigt, at du passer på dig selv og ikke mister modet. Derfor kan det være en god idé at arbejde med at acceptere, at du har smerter i hverdagen og ved træning. Men pas på at smerterne ikke får lov at bestemme alt. Husk på, at du stadig kan leve dit liv – måske med nogle begrænsninger, du skal vænne dig til.

Hvordan holder man sig motiveret til at træne?

Det kan være en god idé at træne sammen med en anden, der står i en lignende situation. På den måde kan man hjælpe hinanden med at komme afsted til træning og støtte hinanden, når det bliver svært eller gør ondt.

Derudover er belønninger en stor motivation for mange. Så giv dig selv lov til at få en belønning, når du har gennemført din træning.

Hvordan flytter man sine tanker væk fra smerten i hverdagen?

Når du oplever smerter i hverdagen eller i forbindelse med træning, er der en række værktøjer, du kan læne dig op ad for at flytte fokus væk fra smerterne:

  • Gør brug af mindfulness-teknikker – lær at fokusere på noget andet end smerterne
  • Husk på, at det ofte er ikke farligt, at det gør ondt, men derimod ubehageligt
  • Fokusér på, hvad målet er, og at det bliver lettere med tiden

Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog,
Neela Maria Sris 


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv