RAMT AF ÆGGESTOKKRÆFT
“Hvordan kunne jeg være så syg, uden at det blev opdaget?”
Æggestokkræft giver ofte kun diffuse symptomer og bliver ofte først opdaget, når sygdommen allerede er meget fremskreden. SundhedsTV sætter derfor over tre afsnit fokus på tre forskellige kvinders historier med æggestokkræft.
Del 1: Karina var 45 år og i fuld gang med familieliv og arbejde, da hun fik diagnosen æggestokkræft. Hun fortæller her om chokket, et langt og krævende behandlingsforløb, tilbagefald og om hvordan det er, ikke at have udsigt til at blive rask igen.
Del 2: Gitte havde gennem noget tid døjet med forskellige symptomer på, at der var noget galt med hendes krop. Men alligevel var der ingen, der opdagede, at hun havde en kæmpe tumor på sine æggestokke, før det næsten var for sent.
Del 3: Da Helle fik konstateret æggestokkræft, fik hun samtidig at vide, at hendes æggestokkræft skyldtes en arvelig mutation i de såkaldte BRCA-gener. Det viste sig efterfølgende, at både hendes datter og søn også havde arvet genet, der øger risikoen betydeligt for at udvikle kræft. I podcasten fortæller Helle, hvordan det hele startede med diffuse symptomer fra underlivet og hvordan hun netop nu er midt i et tilbagefald.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM ÆGGESTOKKRÆFT
Om æggestokkræft
Æggestokkene sidder i underlivet nederst i maven og danner kvindelige kønshormoner og æg. Dermed sørger de for, at kvinder får regelmæssige menstruationer og kan blive gravide.
Kræft i æggestokkene kaldes også for ovariecancer. Der findes forskellige typer af kræft i æggestokkene.
Ni ud af ti tilfælde af æggestokkræft stammer fra de yderste dele af æggelederne og rammer oftest kvinder over 60 år. I omkring en ud af ti tilfælde udgår kræftknuderne fra celler omkring ægget – den type æggestokkræft rammer typisk yngre kvinder.
I Danmark lever omkring 5.000 kvinder med æggestokkræft og hvert år opdages der 550 nye tilfælde – de fleste i alderen 50-70 år.
Redaktionslægen om æggestokkræft
Årsager til æggestokkræft
Der findes ikke en bestemt årsag til æggestokkræft. Der er tale om et samspil mellem mange forskellige faktorer – nogle øger risikoen og andre mindsker risikoen for at blive ramt af æggestokkræft.
Forhold der øger risiko for at blive ramt af æggestokkræft:
- Arvelig æggestokkræft
- Det er omkring 15 % af alle æggestokkræft tilfælde, der skyldes fejl i vores gener – den hyppigste fejl findes i BRCA-genet. Hør mere om arvelig æggestokkræft her.
- Både mænd og kvinder har BRCA-gener. En mutation eller fejl i BRCA-genet kan nedarves både fra fars og mors familie og øger risikoen for at få æggestokkræft med 20-40%.
- Mange ægløsninger
- Mange ægløsninger ses hos kvinder der
- Ikke har født børn
- Har tidlig start og sen afslutning af menstruationerne
- Mange ægløsninger ses hos kvinder der
- Hormontilskud i overgangsalderen
- Risikoen øges, jo længere tid man tager hormontilskud
Forhold der mindsker risiko for at blive ramt af æggestokkræft:
- P-piller i mere end 5 år reducerer risikoen med 40%
- Fjernelse af æggeleder og livmoder
Symptomer på æggestokkræft
Æggestokkene har samme størrelse som to mandler og ligger inde i bughulen, hvor der er masser af plads. Fordi der er så god plads, tager det tid, inden kræftknuden når en størrelse, hvor den generer og kan føles og derfor opdages æggestokkræft ofte først sent i forløbet.
De første symptomer på æggestokkræft er meget diffuse og kan være:
- hyppige vandladninger og besvær med at holde på vandet
- tendens til træg mave
- vægtstigning eller vægttab
- smerter nedadtil i maven og/eller ryggen
- træthed, utilpashed og manglende appetit
Disse symptomer vil ofte skyldes andre sygdomme, for eksempel irriteret tyktarm, mavesyreproblemer eller blærebetændelse – men de kan også være tegn på æggestokkræft.
Sådan stilles diagnosen æggestokkræft
Æggestokkræft bliver nogle gange opdaget tidligt i forløbet og da som regel tilfældigt i forbindelse med gynækologisk undersøgelse af en anden årsag.
Når æggestoksvulsten bliver stor nok, vil lægen ved en gynækologisk undersøgelse kunne føle en knude i underlivet og nogle gange en øm knude i maven eller væske ind i bughulen. Lægen vil da ikke være i tvivl og hurtigt henvise kvinden til yderlige undersøgelser
Når den praktiserende læge får mistanke om æggestokkræft henvises patienten hurtigt til yderligere undersøgelser for at stille den præcise diagnose og for at se, om kræften har bredt sig.
I første omgang foretages der en ultralydsskanning. Hvis undersøgelsen giver mistanke om kræft, foretages der yderligere skanninger. Hvis skanningerne ikke giver et tydeligt billede, kan det blive nødvendigt med et operativt indgreb.
Diagnosen æggestokkræft stilles, når en vævsprøve fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Vævsprøven bliver taget under operationen i lokalbedøvelse.
Behandling af æggestokkræft
Operation er den mest anvendte behandling for kræft i æggestokkene. Under operationen fjernes kræftknuden eller så meget af den som muligt. I forbindelsen med operationen ser man desuden efter om kræften har bredt sig.
De fleste bliver også behandlet med kemoterapi – enten før eller efter operationen. Biologiske stoffer – der hæmmer væksten af kræftknuden – bruges tiltagende hyppigt.
Der forskes intenst i behandling af æggestokkræft, og i de seneste år er der kommet flere nye behandlinger til. Der er forventning om, at de nye midler vil kunne forbedre overlevelsen af æggestokkræft.
Æggestokkræft er en alvorlig sygdom
Æggestofkræft er en alvorlig sygdom. I gennemsnit er godt 80 % i live 1 år efter diagnosen er stillet og efter 5 år er 40-45 % i live.
Overlevelsen er meget afhængig af, hvor tidligt sygdommen opdages. Opdages æggestokkræft tidligt, vil 85% være i live efter 5 år men opdages den sent vil kun 15% være i live efter 5 år.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Få mere viden om kræft i underlivet, og find andre patienter eller pårørende i samme situation her