- Læs transskription af filmen
-
Arvelig æggestokkræft
May-Britt: Hvis du forestiller dig, at du skal på ferie, og får at vide, at der er 80% risiko for, at dit fly styrter ned. Ville du så stadig tage på den ferie? Sætte dig op i det fly? Jeg ville ikke. Og der var slet ikke nogen tvivl. Jeg skulle bare have fjernet de bryster.
Helle: Jeg hedder Helle, og jeg fik konstateret æggestokkræft i 2018. Og ved den lejlighed blev det konstateret, at jeg havde en mutation i BRCA-genet, som kan give øget risiko for brystkræft og æggestokkræft og gå i arv til ens børn.
May-Britt: Og jeg hedder May-Britt. Jeg er Helles datter, og jeg har arvet mutationen i BRCA-genet fra min mor.
En mutation i BRCA-genet giver markant øget risiko for kræft i både æggestokke og bryster.
Helle: Jeg havde intet hørt til BRCA-gener, og først ved lægesamtalen efter jeg var blevet opereret, og han kunne fortælle mig, at han havde gjort alt, hvad han kunne, for at få fjernet det hele, og jeg var kræftfri, mente han. De havde simpelthen renset. Men han ville gerne have, at jeg kom til genetisk udredning for at finde ud af, om jeg havde mutation i BRCA-genet. Der forklarede han mig det.
Helle og May-Britt fandt ud af, at de begge havde mutation i deres BRCA-gener
May-Britt: Jeg kom hjem fra Mexico torsdag aften, og onsdag lå jeg på Holbæk Sygehus, og havde fået fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Og var gået i overgangsalderen. Og jeg var 41. Når man har mutation i BRCA-genet, er der ikke kun højrisiko for æggestokkræft. Det er også brystkræft. Man bliver i Danmark tilbudt ekstra kontrol. Det vil sige, at man årligt kan få ultralyd og mammografi. Men jeg synes, at der kan ske meget på et år. Så jeg turde ikke tage risikoen. Derfor hed det bare, ”Væk med det.” De sidste tre år af mit liv har ikke lige set ud, som jeg troede, at de skulle se ud. Og samtidig skal jeg forholde mig til, at hun har æggestokkræft.
Helle: I forhold til min proces med bump på vejen, som jeg kalder det, når jeg får kemo, der synes jeg, at du har været hårdere ramt med din proces med at få fjernet bryster. Jeg får kemo og så er det det. Og jeg taber håret, og den kemo, jeg er i lige nu, taber jeg ikke håret af. Men jeg synes, at jeg er kommet nemmere igennem det, end at stå på sidelinjen og se alt det, du skal igennem. Og så med to små børn.
May-Britt: Da jeg fik fjernet æggestokke, vågner du op og er pludselig i overgangsalderen og føler dig uattraktiv. Men når du så får fjernet dine bryster, vågner du op og ligner en, der har været i en bilulykke. Og har smerter. Det var rigtig, rigtig voldsomt. Man er helt flad, men man er blå og grøn. Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg måtte spørge, om de havde fået presset mine ribben ind. Det var rigtig voldsomt. Der var jeg på morfinlignende præparater.
Helle: Det var også hårdt at se på.
May-Britt: Den var svær, for så kommer du hjem, og ligger på sofaen og skal ind på hospitalet hver anden uge, fordi du skal have gjort dem større og større. Jeg havde fået sat expandere ind. Det var en lang proces. Men det var det værd, og jeg har ikke fortrudt.
Helles forløb
May-Britt: Jeg kan huske, at jeg sidder i en bil på en parkeringsplads i Nykøbing, da du ringer fra Odense og siger, procentchancen for at du er her om et år og at du er stadie fire. Det var først der, jeg rigtig blev ked af det, og det slog mig. Jeg gik hjem og skrev brev til dig, kan jeg huske. Fordi min far døde, da jeg var meget lille og hun havde sagt, ”Så er det dig og mig. Jeg er der altid for dig”. Så jeg gik hjem og skrev et surt brev og skrev, ”Du kan ikke bare dø. Du dør ikke om et år eller om fem år. For du lovede, at du altid ville være der”.
Helle: Altså min status er, at jeg er lige ved at afslutte tredje gang kemo. Så jeg har haft tilbagefald to gange i et forløb på fire et halvt år. Og jeg er heldigvis så god til at respondere på kemoen, så de slår det ned. Så længe, jeg kan få kemo og de kan slå det ned, så tænker jeg, at jeg er her mange år endnu.
Gode råd
May-Britt: Har du nogle gode råd til andre?
Helle: Ja, åbenhed. Det letter, selv om det er hårdt. Fortæl det. Og få alle de spørgsmål, der kan komme til folk. Når de finder ud af, at du er åben og vil svare på spørgsmål, siger de, ”Nårh ja, det er kemodag i dag”. Så får man en hilsen, ”God fornøjelse” eller ”Jeg håber, at det ikke bliver for slemt.” Sig det, som du siger, ”Jeg skal til frisøren i dag - Jeg skal til kemo i dag”.
Men du har jo haft mere, synes jeg. Hvad har du af gode råd?
May-Britt: Det er at være åben, men også at tage sin betænkningstid. Det kan godt være, at jeg var afklaret lige med det samme. Jeg kunne måske godt bare have ventet i mere end en uge, fra jeg kom hjem fra Mexico, til jeg sagde, ”Det skal bare væk det hele”. Det er jo ikke alle, der bare springer ud i det, ligesom mig. Og nogle gange bør man måske ikke springe ud i det lige med det samme, selv om man tror, at man er afklaret. Så skal man nok lige tale med nogle andre mennesker om det først.
I filmen fortæller Helle, der lever med æggestokkræft, og hendes datter, May-Britt, der har arvet mutationen i BRCA-generne, deres historie. Filmen er sponsoreret af Astra Zeneca.
Sponsoreret af