RAMT AF DIABETES OG HJERTESYGDOM

”Jeg ved jo godt, der er en sidste salgsdato”

Ca. 280.000 danskere lider i dag af diabetes. Type 2 udgør ca. 80% og er dermed den mest udbredte form. Det er en kronisk sygdom, der kan være skyld i alvorlige senkomplikationer. Diabetespatienter har øget risiko for at udvikle andre kroniske sygdomme såsom hjertesygdomme.

Hør Sven fortælle, hvordan det var pludselig at blive diagnosticeret med både hjertesvigt og hjerteflimmer efter at have levet med type 2-diabetes i 25 år. 

OM DIABETES OG HJERTESYGDOM

Omkring 280.000 danskere lever med diabetes. Hvis man har diabetes, skal man passe ekstra godt på sit hjerte, fordi man har øget risiko for at få en hjertesygdom. Omkring hver tredje patient med diabetes bliver ramt af hjertesygdom.

Redaktionslægens ord om diabetes og hjertesygdom

Der er flere grunde til at patienter med diabetes får hjertesygdomme. En af grundene er, at mange med diabetes ofte lider af overvægt, har for højt blodtryk og har for meget fedt i blodet, som kan føre til åreforkalkning i blodkarrene. Derudover kan diabetes påvirke hjertes muskelfunktion, så det ikke kan arbejde optimalt, hvilket kan føre til hjertesvigt.

» Hør mere om, hvorfor diabetikere er i større risiko for at udvikle en hjertesygdom

Hvad er symptomerne på hjertesygdom, når man har diabetes? 

Der er forskellige symptomer på hjertesygdom, når man har diabetes alt efter hvilken en, du bliver ramt af. Det er særligt tre hjertesygdomme patienterne bliver ramt af:

Forkalkning af kranspulsåren i hjertet

De typiske symptomer er smerter i brystet ved fysisk belastning f.eks. ved gang på trapper. Ved tiltagende forkalkning lukker kranspulsårerne til sidst helt til, og så vil man få en blodprop i hjertet. De typiske tegn på en blodprop i hjertet er åndenød, kvalme og kraftige smerter i brystet, der går ud i venstre arm eller op i kæben.

Hjertesvigt 

De klassiske symptomer på hjertesvigt er hævede ben, træthed og åndenød.  

Hjerteflimmer 

Ved hjerteflimmer kan man opleve at få en meget høj puls, som kan mærkes som en ubehagelig hjertebanken eller uro i brystet. Man kan også blive hurtigt træt, let forpustet eller få trykken i brystet ved anstrengelse.

Er det farligt? 

Diabetes kan udvikle sig til en farlig sygdom på grund af senkomplikationerne. Risikoen for at dø af f.eks. en blodprop i hjertet er fordoblet hos diabetikere. Patienter med diabetes kan derfor opleve en dårligere livskvalitet, grundet de mange komplikationer og øgede dødelighed.

Hvad kan man selv gøre for at undgå at få en hjertesygdom? 

Hvis man har diabetes, findes der heldigvis måder, man som patient kan mindske risikoen for at få en hjertesygdom.

  • Motioner og spis sundt – alle med diabetes bør motionere i mindst 30 minutter dagligt
  • Hold dit blodsukker under kontrol

» Læs mere om behandlingen af diabetes

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Se og hør meget mere om diabetes her


Redaktionspsykologen:  

Brug dine erfaringer fra dit tidligere sygdomsforløb

Alle mennesker reagerer forskelligt og vil gå forskelligt til værks, når de støder på udfordringer og forandringer i deres liv. Det er vigtigt at vide, at man som regel svinger frem og tilbage mellem at gå konstruktivt til værks og at føle afmagt og fornægtelse. Det er en fase, der kan tage lang tid at komme igennem. Når man har en kronisk sygdom og bliver diagnosticeret med endnu en, er det derfor vigtigt at man spørger sig selv, hvilke erfaringer man gjorde sig fra sit sidste forløb. Hvornår oplevede man succes i sin håndtering? Og hvornår var det udfordrende? Ved at bruge erfaringer fra sit tidligere forløb, er man bedre forberedt på sin nye situation.

En ting ad gangen

Det kan være meget uoverskueligt at skulle håndtere to lidelser. Der bliver pludselig meget at skulle forholde sig til, og man kan føle sig handlingslammet. For at gøre hverdagen nemmere for sig selv er det en god idé at dele tingene op og tage et skridt ad gangen. Derfor er det vigtigt, at man får dannet sig et overblik over, hvilke nye ting man skal forholde sig til, som kan være godt for begge lidelser. Det kan være en god idé at tale med lægen om, hvad man skal være opmærksom på, og hvad man skal gøre, udover det man gør i forvejen. Det kan også hjælpe at tale med sin ægtefælle eller andre, som er i samme situation, det kan hjælpe på motivationen.

Anskaf dig viden om sygdommen

Når man får konstateret en kronisk sygdom, er det altid en god idé at indhente viden og fakta om det, man fejler. På den måde kan man nemmere finde ud af, om man kan fortsætte med de samme interesser og aktiviteter. Nogle kan komme til at droppe eller undgå aktiviteter, som kan være givende for ens tilstand, fordi man ikke har nok viden om sin sygdom. Det kan også være, at man oplever, at noget der gavner den ene lidelse kan modarbejde den anden. Så må man justere lidt for at imødekomme begge sine lidelser.

Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv