RAMT AF LUFTVEJSALLERGI
“Min læbe lignede botox-gone-wrong”
Luftvejsallergi kan forvandle hverdagen til en kamp mod kløende øjne, tilstoppet næse og åndenød. For nogle betyder det at sige farvel til sport, sociale arrangementer og endda kæledyr.
Men hvordan lever man med allergi – og hvilke løsninger findes der? I denne episode af Ramt af livet deler 20-årige Malou sin historie. Hun har kæmpet med pollen-, støv- og pelsallergi siden barndommen og ved, hvad det vil sige at få sin hverdag begrænset. Hør, hvordan hun har lært at navigere i allergien og finde strategier og behandlinger, der gør dagligdagen lettere.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM LUFTVEJSALLERGI
Luftvejsallergi opstår, når kroppen reagerer på luftbårne allergener. I Danmark er de mest almindelige luftbårne allergener pollen fra birk, bynke og græspollen, støv og husstøvmider, samt dyrehår, især fra katte og hunde.
Redaktionslægen om luftvejsallergi
Allergi er en overreaktion fra immunsystemet, hvor kroppen fejlagtigt opfatter ufarlige stoffer – kaldet allergener – som en trussel. Når immunsystemet møder et allergen, aktiveres kroppens forsvarsmekanismer, hvilket medfører den allergiske reaktion.
Symptomer på luftvejsallergi
Luftvejsallergi kan vise sig som en bred vifte af symptomer, der ofte forværres om foråret og sommeren, hvor der er mere pollen i luften. De typiske symptomer er nysen, tilstoppet næse, kløende øjne og åndedrætsbesvær. Mange oplever også træthed og nedsat funktionsevne, da allergien kan påvirke søvnen og den daglige aktivitet. Langvarige symptomer kan føre til kronisk træthed og reduceret livskvalitet.
Diagnose
For at sætte en målrettet behandling i gang, er der vigtigt at få stillet den præcise diagnose. Typisk stiller lægen diagnosen gennem en grundig samtale om symptomer og udløsende faktorer. Der kan også laves priktest eller blodprøver, som kan identificere, hvilke allergener der udløser reaktionen. Hvis nødvendigt, kan speciallæger udføre yderligere tests for at bekræfte diagnosen.
Allergiens tidslinje
Allergi debuterer ofte i barndommen eller ungdommen, men symptomerne kan udvikle sig i alle aldre. Nogle børn med en allergisk sygdom vokser fra den efterhånden som de bliver ældre, men senere i livet bliver de ramt af en anden allergisk sygdom. Den her videreudvikling af én allergi til en anden kaldes for den allergiske march. For andre kan allergien forsvinde helt med alderen.
Hvis man har en form for luftvejsallergi, kan man også opleve at få symptomer, når man spiser visse fødevarer, fx appelsiner, tomater og peanuts – det kaldes en krydsreaktion. De mest almindelige symptomer ved en krydsreaktion er kløe og lettere hævelse på læberne, i munden og i svælget.
Behandling
Det er en god idé at mindske kontakt med de allergener man ikke tåler, men det kan være en svær og næsten umulig opgave. Derfor kan håndkøbsmedicin eller medicin på recept, som man får hos sin praktiserende læge, være nødvendig. Typisk vil man starte med øjendråber, næsespray og allergi-tabletter. Hvis ikke det er nok, kan man tale med sin praktiserende læge om at få en allergivaccination eller få en henvisning til en allergilæge, som kan tilbyde særlig allergimedicin eller allergivaccination.
Hvornår skal man kontakte sin læge?
Hvis man mistænker en allergisk sygdom, skal man søge læge. Lægen kan hurtigt finde ud af om man er ramt af allergi, og langt de fleste allergier kan i dag behandles effektivt.
» Hør også et afsnit med Jon, der lider af husstøvmideallergi her.
Dette afsnit er redigeret af
Redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen