RAMT AF TYPE 2-DIABETES
”Det er ikke noget man fikser over en weekend”
Type 2-diabetes er den mest udbredte form for diabetes i Danmark, og antallet af type 2-diabetikere er stigende. Det er en kronisk sygdom, som gør at kroppen ikke kan udnytte insulinen godt nok eller ikke producerer nok insulin.
Hør Helle fortælle, hvordan hun tacklede at få diagnosen type 2-diabetes, og hvordan det føles pludselig at skulle leve med en kronisk sygdom.
Finansieret af
I samarbejde med
OM TYPE 2-DIABETES
Type 2-diabetes er den mest udbredte form for diabetes i Danmark. 80 procent af alle personer med diabetes har type 2-diabetes. I løbet af de sidste 20 år er antallet af patienter med sygdommen tredoblet. Stigningen kan forklares ved, at befolkningen bliver ældre, er mindre fysisk aktive og mere overvægtige.
Redaktionslægens ord om type 2-diabetes
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor blodsukkeret er for højt, fordi kroppen enten ikke producerer nok insulin til at fjerne sukkeret fra blodbanerne, eller fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt. De typiske årsager til, at man får type 2-diabetes er en kombination af overvægt, nedsat fysisk aktivitet og arvelighed. Selvom type 2-diabetes er arveligt, er det ikke altid sikkert, at man udvikler sygdommen. Hvis man undgår overvægt og holder sig fysisk aktiv, kan man mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Modsat vil svær overvægt og manglende fysisk aktivitet øge risikoen.
Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?
De første tegn på type 2-diabetes ses typisk efter, man har haft diabetes i en længere periode. Det er en udfordring for mange, fordi sygdommen forværres, hvis den ikke behandles. Det kan derfor være en god idé at få målt sit blodsukker hos lægen, så man kan opnå tidlig opsporing. Tal med din læge, hvis:
- du vejer for meget
- er ældre (> 50 år)
- kun bevæger dig lidt i hverdagen og ikke dyrker nogen motion
- har en søster, bror, far eller mor med type 2-diabetes
- har haft diabetes under graviditet
- har det man kalder polycystisk ovariesyndrom
- har fået en hjertesygdom
Efter en længere periode med type 2-diabetes vil man ofte opleve symptomer som træthed, tørst og at man tisser oftere end normalt. Hyppige infektioner eller betændelse i sår kan også være tegn på for højt blodsukker. Har du disse symptomer, bør du få målt dit blodsukker hos lægen straks.
Hvilken behandling er der mod type 2-diabetes?
Type 2-diabetes behandles typisk med kost, motion og medicin, der sænker blodsukker, blodtryk og kolesterol.
I begyndelsen kan de fleste nøjes med lidt medicin men efter 10 år med diabetes, vil de fleste have behov for at tage mange forskellige piller, fordi diabetes forværres, som tiden går.
Hvad kan man selv gøre?
Er du blevet diagnosticeret med type 2-diabetes, er der nogle ting, du selv kan gøre for at sænke udviklingen i sygdommen:
- undgå sukker
- spis varieret
- pas på med for store mængder mad
- vær fysisk aktiv – gerne 30-60 min. om dagen i et moderat tempo
Er type 2-diabetes farligt?
Bliver blodsukkeret meget højt er det farligt og kan kræve behandling på sygehuset. Men det største problem med diabetes er langtidseffekten af et højt blodsukker – det man kalder senkomplikationer. Det konstant høje niveau af sukker i blodet ødelægger blodkar og nerver i kroppen. Efter mange år kan det føre til blindhed, nyresvigt, amputation af foden og blodpropper i hjerne og hjerte.
Mange patienter med type 2-diabetes er også i højere risiko for at få en blodprop i hjertet eller hjernen, fordi mange patienter også lider af for højt blodtryk og højt kolesterol.
» Hør mere om, hvorfor diabetikere er i større risiko for at udvikle en hjertesygdom
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Se og hør meget mere om diabetes her
Redaktionspsykologen:
Hvad sker der, når man pludselig står med en kronisk sygdom, og måske skal til at ændre sine vaner?
Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer. Nogle bliver chokerede, triste og vrede og andre vil opleve enorm skyldfølelse og føle, at de burde have gjort noget tidligere. For nogle kommer sygdommen måske ikke som en stor overraskelse, og de vil måske gribe det rationelt an og lægge deres livsstil om. Nogle vil kaste sig over livsstilsændring som ethvert andet projekt, og de vil måske opdage, at der er gode gevinster ved at ændre livsstil.
Kan man føle skyld og skam, hvis man får konstateret type 2 diabetes?
Man kan i høj grad blive ramt af en følelse af skyld og skam. Nogle vil bebrejde sig selv for at have haft en livsstil, der har fremmet type 2-diabetes. Andre vil måske være vrede på omsorgspersoner for ikke at have lært dem bedre og sundere vaner. Man kan også føles skam, fordi man er bange for, at andre vil dømme en.
Er der nogle særlige værktøjer, man kan bruge til at tackle skyldfølelsen?
Det kan være hjælpsomt at spørge sig selv: Hvad gør den her skyldfølelse for mig? Er den hjælpsom på nogen måde? Man bør arbejde med at vise omsorg for sig selv, da det kan være med til at motivere til en bedre livsstil og dermed bedre håndtering af type 2-diabetes.
Hvordan taler man bedst med venner, familie og kolleger om sin sygdom og livsstilsændring?
Det vigtigste er at være åben omkring det. Det kan være en god ide at give sin omgangskreds nogle konkrete informationer om sygdommen, så det er nemmere at forholde sig til.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris