- Læs transskription af filmen
-
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har fået et bi- eller hvepsestik?
Det værste ved at blive stukket af et insekt, eksempelvis en hveps eller en bi, det er, at det gør ondt, og det kan være ubehageligt, når det hæver op. Hvis man er blevet stukket af en bi, så er det vigtigt at få fjernet giftbrodden, fordi den kan blive ved med at pumpe gift ind, hvis ikke den fjernes. Hvepse får som oftest deres giftbrod med, hvilket betyder, at de kan stikke dig igen.
Hvordan kan man lindre et bi- eller hvepsestik?
For at lindre er der forskellige ting, man kan gøre. Man kan afkøle området - eksempelvis med en pose ærter. Man kan også smøre noget lindrende creme på. Man kan jo også tage allergipiller. Der findes et hav af forskellige mærker, men de har det tilfælles, at de er antihistaminer, som kan virke kløestillende.
Er det farligt at blive stukket?
Som oftest er det forholdsvis ufarligt at blive stukket af en bi eller en hveps. Det kan være smertefuldt og hæve op, men det er ikke farligt. Man skal dog sørge for at tilkalde hjælp, hvis man bliver stukket i munden, så man hæver op, for det kan påvirke vejrtrækningen. Desuden skal man tilkalde hjælp, hvis man bliver svimmel, og får man hjertebanken, så skal man tilkalde hjælp med det samme. Hvis man reagerer rigtig voldsomt på et bi- eller hvepsestik, så skal man kontakte sin læge, for så skal man måske tage sig nogle forholdsregler i forhold til, hvad man skal gøre, hvis man bliver stukket igen.
I videoen fortæller læge Malene Demant om, hvad man skal være opmærksom på ved bi- og hvepsestik. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler.
I samarbejde med