- Læs transskription af filmen
-
Diabetisk nyresygdom
Diabetes kan påvirke nyrerne ganske langsomt. Ikke lige i starten af ens periode med diabetes, men oftere i den senere del af livet. Når diabetes påvirker nyrerne, har det en indirekte effekt på kroppens funktioner. Det har at gøre med bloddannelse, rensning af blodet og ofte også vores blodtryk.
Har alle med diabetes risiko for at udvikle nyresygdom?
Alle med diabetes, både type 1 og type 2, løber en risiko for at udvikle nyresygdom. Cirka en tredjedel udvikler forstadier, men meget få procent får faktisk kronisk nyresvigt.
Hvordan opdages diabetisk nyresygdom?
Sygdom i nyrerne opdages ved, at man får foretaget en urinprøve og en blodprøve gerne en gang om året på sit diabetesambulatorium eller hos sin praktiserende læge. Der er meget få symptomer på diabetisk nyresygdom. Og derfor er det vigtigt, at man bliver testet.
Følgevirkninger ved diabetisk nyresygdom
Når diabetes giver nyresygdom, følger der ofte andre følgevirkninger med. Det kan fx være, at man får påvirket syn, påvirket kredsløb og øget risiko for hjertekarsygdomme.
Kan nyresygdom forebygges?
Nyresygdom kan forebygges. Det er vigtigt, at man kommer til de kontroller, hvor man undersøger for det. Og så er det vigtigt, at man starter i den rigtige behandling. Og det er ofte behandling, som er rettet mod at kontrollere blodtrykket, fordi blodtrykket påvirker nyrerne. Og hvis man kan aflaste nyrerne med god blodtryksbehandling, holder nyrerne længere.
Hvornår skal man til en nyrelæge?
På et tidspunkt vil der for nogle blive brug for en nyrelæge. Der bliver man typisk henvist fra diabetesspecialisten til en nyrespecialist, hvor man så samarbejder om at bevare og behandle nyrernes funktion bedst muligt. Når patienterne bliver henvist til nyrelægen, vil de ofte have problemer med væske i kroppen. Det er ikke sikkert, at de har mærket meget til det, for det er en langsomt skridende proces. Men nyrelægen ser ofte flere problemer, end patienterne oplever.
Hvad er behandlingen hos nyrelægen?
Når man skal behandle patienter med diabetisk nyresygdom, så er blodtrykssænkende behandling virkelig en hjørnesten. Derudover skal vi også sørge for at behandle patienterne, som har protein i urinen, med yderligere behandling. Det formål, vi behandler ud fra, er at undgå fremtidig sygdom. Dels udvikling af nyresygdommen med træthed, men også at undgå blodpropper i hjerte og hjerne, så man ikke bliver yderligere syg.
Hvor farligt er diabetisk nyresygdom?
Samlet set er diabetisk nyresygdom meget farligt. Det giver en ret væsentlig sygelighed for patienterne og også en overdødelighed. Når vi ser på det på landsplan, har vi cirka to tusinde patienter i dialyse og så er der de patienter, som ender med nyretransplantation.
Hvordan påvirker nyresygdom hverdagen?
Når man har fremskreden nyresygdom og diabetes, vil det have stor indflydelse på ens hverdag. Små ting som rengøring eller indkøb kan være vanskelige, og mange vil opleve, at det at have væske i kroppen også udmønter sig i åndenød eller meget træthed.
Hvad kan man selv gøre?
Selvom der er forværring af generne ved sygdommen, er det vigtigt, at man kommer til sine kontroller. For selv ved fremskreden sygdom, har vores behandling effekt. Og det vi kan håbe på er at beholde den nuværende funktionsevne og fraværet af yderligere symptomer.
Bliv klogere på diabetisk nyresygdom i denne video med Frederik Persson, overlæge og seniorforsker på Steno Diabetescenter, og Morten Lindhardt, forskningsansvarlig overlæge på Holbæk Sygehus. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Diabetisk nyresygdom
Hvad er diabetisk nyresygdom?
Diabetes kan skade nyrerne. Skaden af nyrerne sker typisk ganske langsomt og mange mærker det derfor ikke. Når diabetes skader nyrerne, har det en effekt på kroppens funktioner, blandt andet med hensyn til regulering af salt og væske, rensning af blodet og vores blodtryk.
Risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom
Alle med diabetes, både type 1 og type 2, løber en risiko for at udvikle nyresygdom. Cirka en tredjedel af alle diabetikere udvikler forstadier, men meget få procent ender med kronisk nyresvigt.
Hvordan opdages diabetisk nyresygdom?
Der er meget få symptomer på diabetisk nyresygdom. Sygdom i nyrerne opdages derfor typisk i forbindelse med, at man får foretaget en urinprøve og en blodprøve på sit diabetesambulatorium eller hos sin praktiserende læge.
Forebyggelse og behandling af nyresygdom
Nyresygdom kan forebygges ved at man kommer til løbende kontroller hos sin læge eller på sygehuset. På den måde kan sygdommen opdages hurtigt, sådan at den rigtige behandling kan blive iværksat. Behandlingen er ofte rettet mod at kontrollere blodtrykket, fordi blodtrykket påvirker nyrerne. Hvis man aflaster nyrerne med god blodtryksbehandling, vil nyrerne kunne holde længere.
Nyresygdom i hverdagen
Når man har fremskreden nyresygdom, vil det have stor indflydelse på ens hverdag. Når nyrerne ikke fungere optimalt bliver blodet ikke renset så effektivt, blodtrykket stiger og væsken ophober sig i kroppen. Små ting som rengøring eller indkøb kan være vanskelige, og mange vil opleve, at det at have væske i kroppen også udmønter sig i åndenød eller meget træthed.
Teksten er redigeret af speciallæge i almen medicin Bjarne Lühr Hansen
- Mange mærker ikke symptomer på diabetisk nyresygdom.
- Det er derfor vigtigt, at du går til dine diabeteskontroller, så lægen kan måle, om der skulle udvikle sig sygdom i nyrerne
Gå til dine diabeteskontroller
Sponsoreret af
