- Læs transskription af filmen
-
Jeg har aldrig taget ham i noget som helst. Men der foregår ting. Ja. Fedt nok.
Jeg oplever tit, når jeg snakker med unge, at de ikke helt forstår, hvordan smittekæder egentlig fungerer. Det er tit de her 14-15 årige, hvor lige knap halvdelen har nogle begyndende erfaringer med det. Nogle er enormt bange og tør næsten ikke sidde på et offentligt toilet. Andre aner simpelthen ikke, hvad man snakker om.
Hvis min mor begynder at snakke om sex, så er det tortur for mine øre, og jeg prøver derfor tit at undgå det. Det er bare graviditet, sexsygdomme, beskyttelse. Så er du færdig. Tak! Den er ikke længere end det. Resten kan du selv finde ud af.
Hvad er HPV?
HPV betyder Human Papillomavirus og er en infektion, som er nem at få. HPV-virus er en stor familie af omkring 100 forskellige fætre og kusiner. De kan give fodvorter og håndvorter. Men de kan også give kønsvorter.
Hvis jeg fik kønsvorter, så tror jeg aldrig nogensinde, at jeg ville gå på et offentligt toilet. Jeg ville være bange for, at det blev set. Det er rimelig ulækkert. Jeg ville ikke kunne være i mig selv, hvis jeg fik kønsvorter.
Hvordan smitter HPV?
HPV smitter ved slimhindekontakt. Det vil sige, at vi typisk ser det nede i kønsorgansområdet, men man har også oralsex eller analsex, hvilket gør, at vi ser en stigning af smitte i de områder. Da HPV-infektionen er seksuelt overført, ser vi den største smitte mellem 15- og 30-års alderen. Det gælder både mænd og kvinder. Det er dér, man er seksuelt aktiv, og nogle få procent af dem vil udvikle nogle mere alvorlige sygdomme. Det kan være livmoderhalskræft, kræft i mund og svælg, analkræft eller peniskræft.
Vi har selvfølgelig snakket om prævention, og at der skal købes kondomer, og han må godt vide, hvornår jeg ikke var jomfru mere. Det kan vi sagtens snakke om. Og hvordan første gang var.
Hvis jeg havde et problem, så ville jeg sagtens kunne tage det op med min mor. Altså hun vil gerne lytte. Men nogle gang er hun selv lidt for glad for at fortælle om sådan noget der, og jeg forstår det ligesom godt første gang, ikke mor.
Gode råd til forældre
Når man har en samtale derhjemme med sine børn omkring sex, så er det en god idé ikke at lade sig forblænde af umiddelbar viden, de hoster op med. "Mor, jeg ved altså alt om klamydia, ikke?" Fordi nogle gange dækker det over usikkerhed og i virkeligheden manglende baggrundsviden.
Jeg tror faktisk aldrig, at vi har haft den snak.
Jeg blev lidt rød i kinderne. Du virkede ikke pinlig. Nej, men det er man jo. Man er lidt pinlig berørt over, at man skal sidde og snakke med sin mor om sex. Jeg ville nok først gå til mine venner for at spørge, om de havde prøvet det, hvis nu der var et eller andet.
Hvis det er svært at snakke med sin unge om det her, så skal man vide, at der er masser af sundhedsfaglige, som også godt vil tale med ens unge. Det kan være ens sundhedsplejerske, eller det kan være ens praktiserende læge. Hvis man går op til sin egen læge, så skal man huske på, at han har tavshedspligt. Det vil sige, at alt, hvad man snakker om, ikke forlader rummet. Derudover skal man huske på, at han egentlig har hørt alle de her historier før. Så der er egentlig ikke noget, der er pinligt.
I videoen forklarer læge Morten Randløv-Andersen, hvad HPV er, og hvilke alvorlige sygdomme HPV kan udvikle sig til. Han beskriver også, hvordan man som forælder kan tale om sex med sit barn. Videoen er sponsoreret af MSD.
Sponsoreret af
