SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Gå til lægen
    • SundhedsTV Undersøger
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Lungefibrose – Gå til lægen
    Læs transskription af filmen

    Lungefibrose

    Bliver du ofte forpustet? Selv hvis du kun skal gå en kort tur eller op ad en trappe? Har du tør hoste? Føler du en voldsom træthed, der ikke kan ”soves væk”?

    Mange tænker, at åndenød og hoste skyldes, at man er blevet ældre eller er i dårlig form. Men det kan også være tegn på lungefibrose. Det er en sygdom, der gør lungerne stive, så det bliver svært at få ilt nok. Hvis lungefibrose opdages sent, bliver det sværere at bremse sygdommen, og det kan være alvorligt.

    Derfor er det vigtigt at reagere og tale med sin læge. En simpel lungefunktionsmåling eller scanning kan give dig svar, og det kan gøre en stor forskel for dit videre forløb.

    Derfor: Gå til lægen
    Lungefibrose er en kronisk lungesygdom, hvor arvæv dannes i lungerne og gør det sværere at trække vejret frit. Det kan give hoste, åndenød og en følelse af ikke helt at kunne få luft nok i hverdagen. Symptomerne kan udvikle sig gradvist, men de påvirker ofte både energi, aktivitet og livskvalitet. Tidlig opsporing, tæt opfølgning og den rette behandling kan bremse udviklingen, lindre symptomer og hjælpe dig til en bedre og mere aktiv hverdag. Filmen er sponsoreret af Boehringer Ingelheim
    • Lungebetændelse (pneumokok)
      Lunge­betændelse (Pneumokok)
    • Peter Myginds historie om blodpropper i ben og lunger
      Blodpropper i ben og lunger:
      Peter Myginds historie

    Lungefibrose – Gå til lægen

    Lungefibrose er en kronisk lungesygdom, hvor arvæv dannes i lungevævet, hvilket gør lungerne stive og mindre effektive til at optage ilt. Det fører typisk til langsomt tiltagende åndenød, tør hoste og træthed, især ved fysisk aktivitet. Sygdommen udvikler sig ofte gradvist, men kan i takt med progression påvirke både daglige aktiviteter og livskvalitet betydeligt. 

    Når fibrosen breder sig, bliver det sværere at trække vejret, og kroppen bruger mere energi på selv simple aktiviteter. Manglende iltoptag kan føre til træthed, nedsat fysisk formåen og øget risiko for komplikationer.

    Tidlig opsporing gør en forskel

    Det er vigtigt at opdage symptomer som vedvarende åndenød, tør hoste og fysisk udmattelse tidligt, så udredning og opfølgning kan sættes i gang. En præcis vurdering af symptomer og tidlig henvisning til lungespecialist kan bidrage til rettidig diagnostik og igangsættelse af behandling.

    Behandling og forebyggelse

    Der findes ikke en kur mod lungefibrose, men moderne behandlinger kan bremse sygdommens udvikling og forbedre livskvaliteten. Behandling afhænger af typen af fibrose, og kan omfatte medicin, rehabilitering, iltbehandling og vaccination mod luftvejsinfektioner. I nogle tilfælde kan lungetransplantation komme på tale. Et tæt samarbejde med specialister sikrer den rette behandling til den enkelte patient.

      TYPISKE SYMPTOMER PÅ LUNGEFIBROSE

    • Tiltagende åndenød
    • Vedvarende tør hoste
    • Træthed og nedsat fysisk udholdenhed
    • Vægttab og generel svækkelse
    • Trommestikfingre (fortykkelse af fingerspidser) hos nogle patienter
    • Lungebetændelse (pneumokok)
      Lunge­betændelse (Pneumokok)
    • Peter Myginds historie om blodpropper i ben og lunger
      Blodpropper i ben og lunger:
      Peter Myginds historie
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Lungefibrose – Gå til legen Husstøvmideallergi – Gå til lægen
    Scroll to top