SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Øjne der løber i vand
    Læs transskription af filmen

    Hvorfor løber øjne i vand?

    Øjne, der løber i vand skyldes, at der dannes for mange tårer. Det skal man ikke tage så alvorligt, for det er ikke nødvendigvis et udtryk for en sygdom. Det er noget, som de fleste vil opleve på et tidspunkt i løbet af alderen. Hvis der kommer noget ind i øjet, som irriterer øjet, danner vi for meget tårevæske. Det er i virkeligheden en slags forsvarsreaktion. Fordi øjet forsøger at skylle det væk, der irriterer overfladen. Tårevæsken skal vi have på overfladen for at holde overfladen fugtig. Det er en forudsætning for at vinduet ind til øjet, det vi kalder hornhinden, den kan blive ved med at være klar og gennemskinnelig, så vi kan se normalt. Det kræver, at den er fugtig på overfladen.

    Slimhinden bliver dårligere med alderen

    Når vi bliver ældre vil den slimhinde, der er på overfladen, den vil blive lidt dårligere til at danne slim. Når vi ikke har et normalt slimlag, bliver øjet lidt irriteret på overfladen. Så vil øjet reagere på samme måde, som når vi får et fremmedlegeme i øjet, så dannes der flere tårer. Hvis det skyldes, at slimhinden er blevet dårlig, som følge af alder, så kan vi have den fornemmelse, at øjet løber i vand. Men i virkeligheden er det fordi, at slimhinden er blevet lidt dårligere, så øjet er blevet mere tørt.

    Hvornår skal jeg gå til lægen?

    Det, at øjnene føles tørre eller løber i vand, kan man klare nemt med kunstige tårer, som man kan få på apoteket uden recept. Der er nogle særlige tilfælde, hvor det er vigtigt at komme til læge eller øjenlæge, hvis øjnene løber i vand. Det er, hvis øjet også bliver rødt. Eller hvis der er smerter eller irritation. Så kan det være et udtryk for en sygdom, der skal behandles. Så er det vigtigt at få det undersøgt af en læge eller øjenlæge.
    I denne film fortæller professor og overlæge på øjenafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, Toke Bek, hvad årsagen er til, at øjne løber i vand. Han gennemgår, hvad man kan gøre, hvis man er meget generet af våde øjne. Filmen er sponsoreret af Synoptik-Fonden.
    • Flyvende myg
      Hvad er flyvende myg?
    • Kosttilskud-og-øjensygdomme
      Virker kosttilskud mod øjensygdomme?

    Øjne der løber i vand

    Øjnene løber i vand, fordi der dannes for mange tårer. Med alderen vil de fleste opleve, at øjnene løber mere og mere i vand. Det er helt almindeligt og sjældent et tegn på sygdom i øjet.  

    Hvorfor løber øjne i vand? 

    Hvis der kommer noget ind i øjet, som er generende, danner øjet mere tårevæske. Det er en slags forsvarsmekanisme for øjet, så det der irriterer overfladen bliver skyllet væk. 

    Hvad er tårevæskens funktion? 

    Vi danner hele tiden tårevæske for at kunne holde overfladen af øjet (hornhinden) fugtig. Det er vigtigt, at hornhinden hele tiden er fugtig, for at vi kan se klart ud af øjnene.  

    Hvorfor løber øjet mere i vand med alderen? 

    Når vi bliver ældre, bliver slimhinden på overfladen af øjet dårligere til at danne slim. Når vi ikke har et normalt slimlag, bliver øjet irriteret og vil danne flere tårer. Det kan give en fornemmelse af, at ens øjne løber i vand. Men i virkeligheden er det fordi, at slimhinden er blevet dårlig, og øjet er blevet mere tørt. 

    Hvad kan man selv gøre mod øjne, der løber i vand?  

    Hvis man oplever at have meget tørre øjne, eller at ens øjne ofte løber i vand, kan man bruge kunstige øjendråber. De kan købes på apoteket uden recept. Øjendråberne sørger for, at der dannes mere tårevæske, så øjnene ikke tørrer ud. Dermed undgår man at øjnene løber meget i vand. 

    Hvornår skal man gå til lægen?  

    Det er ikke farligt øjnene løber i vand. Men man skal tage kontakt til sin læge eller øjenlæge, hvis får man andre symptomer som:  

    • Rødme i øjet
    • Smerter i øjet  
    • Irritation i øjet 

    Disse symptomer kan nemlig være et udtryk for sygdom i øjet, som man skal have undersøgt hos lægen. 

    » Bliv også klogere på synsfænomenet flyvende myg, som alle vil opleve i løbet af livet i takt med, at man bliver ældre.

    Teksten er redigeret af Toke Bek, professor og overlæge ved øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital

    • Flyvende myg
      Hvad er flyvende myg?
    • Kosttilskud-og-øjensygdomme
      Virker kosttilskud mod øjensygdomme?
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Synshjælpe­midler til svagtseende Synshjælpemidler Kosttilskud-og-øjensygdomme Virker kosttilskud mod øjensygdomme?
    Scroll to top