- Læs transskription af filmen
-
Myte #1 om allergi
Den første myte om allergi er, at der findes allergivenlige dyr. Den er desværre ikke helt sand, for når du er allergisk overfor pelsdyr, så vil du ikke kun være allergisk overfor hårene, men også overfor deres hudskæl, urin, afføring og blod. Derfor vil alle dyr faktisk kunne fremkalde allergi hos en allergiker, også selvom de ikke har nogen hår.
Myte #2 om allergi
Myte to er, at mange tror, at syntetisk fremstillet kosmetik kan fremkalde mere allergi end naturligt fremstillet kosmetik. Men det er ikke rigtigt. De fleste ting, vi er allergiske overfor, er netop ting i naturen pollen, dyrehår og så videre. Så naturligt fremstillet kosmetik kan fremkalde allergi på præcis samme måde som syntetisk fremstillet.
Myte #3 om allergi
Den tredje myte om allergi er, at skoven er et farligt sted at være, hvis du har allergi. Særligt i pollensæsonen. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Skovens træer kan nemlig lave en slags paraply mod det pollenlag, der kommer ned, så det kan beskytte mod, at du får allergisymptomer fra pollen. Der er selvfølgelig nogen, der er allergisk overfor skimmelsvamp, og der er en skov måske ikke et godt sted at være. Og så er det klart, at hvis du er birkeallergiker, så skal du ikke løbe en tur i en birkeskov. Men når det er sagt, så kan en løbetur i en bøgeskov faktisk være en god idé midt i pollensæsonen.
Læge Ida Donkin fortæller i videoen om tre myter, der er udbredte om allergi. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler.
I samarbejde med