- Læs transskription af filmen
-
Hvad er høfeber egentlig?
Høfeber er en overfølsomhedsreaktion i øjnene og i næsen, som udløses, når man kommer i kontakt med det, man er overfølsom overfor. Det kan være pollen, støv eller dyr.
Hvem får høfeber?
Omkring hver fjerde voksne dansker har høfeber. Det er faktisk ret mange, og tallet har været stigende de sidste mange år. Årsagen til, at man får det, er en blanding af arv og miljø. Hvis begge dine forældre har høfeber, så har du stor sandsynlighed for også at få det. Derudover ved vi, at luftforurening og det at ens forældre har røget, mens man var barn, øger risikoen.
Hvad er de typiske symptomer?
Patienter med høfeber er især generet i øjne og næse. Øjnene bliver røde, klør og løber i vand. Næsen bliver tilstoppet og klør, og det løber med tynd væske fra næsen. Du kan selv gøre meget for at behandle din høfeber.
Symptomerne på høfeber starter typisk i de unge år det vil sige 10-20-årsalderen. Herefter er symptomerne konstante til omkring 40 år. Derfra aftager symptomerne, og omkring de 60 år har man stort set ikke symptomer på høfeber længere. Så er man vokset fra sygdommen.
Kan det forebygges?
Det er vanskeligt at forebygge høfeber, fordi det er en arvelig sygdom. Den ligger i dine gener. Videnskabelig forskning har dog vist, at man kan gøre noget. For eksempel hvis man venter et barn, så kan det betale sig at undgå rygning i hjemmet, undgå pelsdyr i hjemmet, amme så længe som muligt og undgå fisk, mælk og æg i de første tre måneder, man ammer.
Hvad kan man selv gøre for at lindre sine symptomer?
Den bedste måde at behandle, er ved at undgå det, man ikke kan tåle. Er det græs eller pollen, kan man holde øje med pollentallet på de forskellige hjemmesider. Når pollentallet er højt, kan man holde sig inde døre. Er det hund eller kat, man ikke kan tåle, så kan man lade være med at anskaffe sig en eller sørge for, at dyret ikke er overalt i huset. Er det støvallergi, så kan udluftning og grundig rengøring virkelig hjælpe.
Muligheder for behandling af høfeber
Når det er sagt, så er det sådan, at de fleste med høfeber, de vil få brug for allergimedicin. Du kan også selv vælge at behandle din høfeber. Bare du overholder nogle simple regler. Du skal behandle dér, hvor du er generet. Er det i øjnene, du er generet i, så er det øjendråber. Er det i næsen, så er det næsespray. Hvis de to ting ikke er nok, så kan du prøve at supplere med allergipiller. Hvis det ikke er nok, skal du gå til din læge. Så kan man samtidig også finde ud af, hvad man ikke kan tåle.
Lægen kan bruge to metoder til at finde ud af, hvad du er overfølsom overfor. Den ene er en priktest, og den anden er en blodprøve. Ved en priktest sprøjter lægen en lille smule af det, som han mistænker, du er overfølsom over for, ind under huden, og så kan man se, om huden reagerer på det. Den anden metode er en blodprøve, som lægen kan sende ind til et laboratorie. Der får man direkte svar på, hvad det er patienten ikke kan tåle.
Lægen har to muligheder. Han kan vælge at give dig binyrebarkhormon eller henvise til en allergivaccination. Binyrebarkhormon har nogle bivirkninger, så man skal være virkelig svært generet af sin høfeber, før lægen vælger at udskrive det. Hvis lægen og patienten sammen finder ud af, at binyrebarkhormon ikke er en god behandlingsmulighed, så vil lægen henvise til allergivaccination.
Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen forklarer om hyppige symptomer på den milde version af høfeber samt om mulighederne for behandling af høfeber. Filmen er sponsoreret af ApoPro.
Sponsoreret af