SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Tiden efter behandlingen af en kræftsygdom
    Læs transskription af filmen

    Tiden efter behandling kan også være svær

    Indtil videre har vi jo tænkt meget, at når patienter var raskmeldte, jamen så var det det, og så kunne de vende tilbage til det almindelige liv. Og sådan tænker omgivelserne også meget. Men i de senere år er vi jo blevet meget mere opmærksomme på, at kræftbehandlingerne, som er blevet mere og mere effektive, mere intense, jamen de er ikke helt gratis i den forstand. Man er træt og kan ikke løfte alle de opgaver, som man tidligere kunne.

    Det er tit svært at forstå for omgivelserne. Så vi har brug for også at kunne fortælle omgivelserne, at sådan har vi det. Selvom vi ser ud til at være ligesom før, jamen så har vi altså også noget med os, som der skal tages hensyn til.

    Vær opmærksom på senfølger og udfordringer

    Det er et andet menneske, der er kommet ud på den anden side. Prioriteterne er anderledes, og man har måske også en række senfølger og udfordringer. Mange tidligere kræftpatienter er præget af træthed, som man kan have i mange år efter. Det kan være i form af føleforstyrrelser. Det kan være i form af smerter. Det kan være i form af søvnvanskeligheder. De tænker måske ikke helt så skarpt og så hurtigt, som de synes, de gjorde før, og på den måde har de det sværere i nogen sammenhænge. Men det kan omgivelserne ikke se. Så det kan være meget belastende for tidligere kræftpatienter.

    Positive konsekvenser af et kræftforløb

    Noget, som man i de senere år, er blevet opmærksom på også i forskningen, det er, ikke for alle patienter, men for nogen tidligere kræftpatienter, jamen der går det faktisk op for dem, at selvom de selvfølgelig ville have undværet det at have fået kræft for enhver pris, så har der også været nogle positive konsekvenser. Det har haft en betydning for, hvordan de oplever sig selv. Hvordan de oplever livet. Hvad der er vigtigt.

    De har pludseligt opdaget at, tidligere levede de jo bare livet fra dag til dag med arbejdet og karriere og så videre. Nu er de sådan begyndt at tænke. Det at have haft livets endelighed inde på kroppen, det har gjort, at de pludseligt bliver opmærksomme på deres værdier i livet. Hvad er det for nogle ting, der er vigtige for mig. Det er måske ikke karrieren. Det er måske i virkeligheden at være sammen med dem, der er min familie og dem, der er vigtige for mig. Og det kalder man med et ord posttraumatisk vækst.

    Det kan godt være lidt provokerende for nogen. Men ikke desto mindre, så er der faktisk en del patienter, der oplever det sådan.
    I denne film giver psykolog og professor Bobby Zachariae indblik i nogle af de tanker og overvejelser, som kræftpatienter ofte får efter endt behandlingsforløb. Filmen er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
    • Gode råd til at håndtere kræftforløbet
      Gode råd til at håndtere kræftforløbet
    • Lungekræft: Klaus' historie
      Klaus: Jeg var meget åben om de negative tanker

    Tiden efter behandlingen af en kræftsygdom

    Hverdagen kan være svær at vende tilbage til 

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke altid er ligetil for tidligere kræftpatienter at vende tilbage til hverdagen: ”Vi har brug for at fortælle omgivelserne, at selvom vi ser ud til at være ligesom før, så har vi altså også noget med os, som der skal tages hensyn til” fortæller Bobby Zachariae, der er psykolog og professor ved kræftafdelingen på Århus universitetshospital.

    Kræftbehandlingerne er med årene blevet mere og mere effektive, men også mere intense. Mange oplever i årene derefter, at være mere trætte, have smerter, søvnproblemer, og mindre overskud, sammenlignet med tidligere. Disse forandringer kan vare flere år, men da de ikke altid er synlige, er forventningerne fra omgivelserne heller ikke altid i overensstemmelse hermed. Det kan være svært at skulle forholde sig til. 

    » Du kan se flere videoer om livet med en kræftsygdom her

    • Gode råd til at håndtere kræftforløbet
      Gode råd til at håndtere kræftforløbet
    • Lungekræft: Klaus' historie
      Klaus: Jeg var meget åben om de negative tanker
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Hvordan er man en god pårørende til en kræftpatient? Gode råd til pårørende til en kræftpatient Symptomer på diabetes Symptomer på diabetes
    Scroll to top