- Læs transskription af filmen
-
Der er mange former for medicinsk kræftbehandling. Kemoterapi, immunterapi og hormonterapi er de typer, vi hyppigst anvender.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi er i princippet cellegift. Det er medicin, der virker på celler, der deler sig hurtigt. Enten ved at stoppe deres deling eller ved at dræbe cellerne. Kemoterapi påvirker også nogle af de raske celler i kroppen. Hyppigst de celler, der deler sig hurtigt. Det kan være celler i fordøjelsessystemet eller i knoglemarven. Det afspejles også i bivirkningerne, som typisk er kvalme eller nedsat immunforsvar.
Hvilke bivirkninger er forbundet med kemoterapi?
Der er meget forskellige bivirkninger, alt efter hvilken type af kemoterapi man bruger. For eksempel er det ikke alle former for kemoterapi, man taber håret af. Der er meget fokus på, at livskvaliteten beholdes under behandlingen med kemoterapi. Der er udviklet meget effektive midler mod for eksempel kvalme, som gives forebyggende sammen med kemoterapi, for at man ikke skal opleve at få den svære kvalme, der ellers tidligere har været set under behandlingen.
Hvad er hormonterapi?
En anden form for medicinsk kræftbehandling er hormonterapi. Hormonterapi bruges i de tilfælde, hvor kræftcellerne stimuleres af kroppens egne hormoner. Det gælder for kræftsygdommene brystkræft, kræft i prostata og livmoderkræft. I de tilfælde behandler man med antihormoner, som så kan stoppe væksten af kræften. Bivirkninger til hormonbehandling knytter sig selvfølgelig til hormonets virkning. Når man giver antihormonbehandling ved brystkræft, så vil bivirkningerne ligne de symptomer, som kvinder får i overgangsalderen. Det vil sige hedeture, afkalkning af knogler og så videre.
Hvad er immunterapi?
Immunterapi er en forholdsvis ny form for medicinsk kræftbehandling. Men den bliver mere og mere udbredt. Immunterapi virker ved at stimulere kroppens eget immunforsvar til at angribe kræftcellerne. Immunterapi egner sig særligt godt til behandling af lungekræft, modermærkekræft, nyrekræft og også kræft i blæren. Bivirkningerne af immunterapi knytter sig til kroppens immunsystem og til aktivering af det.
Det, der sker, er, at immunsystemet faktisk angriber det raske væv i kroppen. Det kan være tarmen, så det giver diarré, det kan være lungerne, så det giver åndenød. Det er ikke hyppigt med de her bivirkninger, men det kan blive alvorligt. Jeg har nu gennemgået de mest almindelige former for kræftbehandling, men der er mange flere former for kræftbehandling.
Formål med kræftbehandlingerne
Der er forskellige formål med at give kræftbehandling. Selvfølgelig giver man behandling for at kurere patienten, men der er også de situationer, hvor kræftsygdommen ikke kan kureres. Så er formålet med behandlingen en anden. Det kan være at forlænge livet, men det kan også være bare at lindre. Man skal også vide, at der er ikke er sikkerhed for succes ved alle behandlingerne. Nogle gange kan man gennemgå en hård behandling, og alligevel vokser sygdommen og spreder sig. Derfor skal man nøje overveje, om det er det værd for en selv, og man skal selvfølgelig diskutere det med den behandlingsansvarlige læge.
Men der kan være situationer, hvor det gode valg er at vælge ikke at få behandling. Så man ikke bruger sin tid på hospitalet med fremmøder, kommer til blodprøver. Men kan bruge sin tid derhjemme og være i sine vante omgivelser.
I denne film forklarer overlæge Gitte Persson fra onkologisk afdeling på Herlev Hospital om tre hyppige former for medicinsk behandling af kræft – kemoterapi, immunterapi og hormonbehandling. Filmen er sponsoreret af Bristol Myers Squibb.
Behandling af kræft: Medicinsk behandling
Hvornår benyttes medicinsk behandling af kræft?
Da kræft ikke er én sygdom, men mange forskellige slags sygdomme, findes der også mange forskellige behandlingsmuligheder. Har kræften ikke spredt sig, vil man typisk operere eller benytte strålebehandling, mens medicinsk behandling oftest benyttes, hvis kræften har spredt sig.
Kemoterapi, immunterapi og hormonterapi
I denne film fortæller kræftlæge Gitte Persson om de tre medicinske kræftbehandlinger (herunder kemoterapi, immunterapi og antihormonbehandling), der oftest vil benyttes, hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen – og kræften altså er metastaseret. Hun fortæller også, at selvom man hele tiden bliver bedre og bedre til at behandle kræft og mindske generne ved behandlingen, vil der altid være risiko for bivirkninger.
Det er derfor vigtigt at huske, at behandling ikke skal ske for enhver pris. Nogle gange er tiden bedre givet ud på at give kroppen ro og nyde den sidste tid med venner og familie.
Vil du vide mere om kræft?
» Her kan du blive klogere på hvad kræft er, og hvordan det er at leve med en kræftsygdom
Sponsoreret af
