Kræft er ikke én sygdom, men en gruppe af sygdomme. Der findes flere end 200 forskellige former for kræft, men de hyppigste er brystkræft, prostatakræft, lungekræft og tarmkræft. Hvert år er der omkring 35.000 danskere, der rammes af kræft.

Hvordan opstår kræft?

Alle kroppens organer er opbygget af celler, der er programmeret til, at de skal dele sig og dø. Hvis der går fejl i programmeringen, og cellerne ikke længere dør, men i stedet bliver ved med at vokse og dele sig, vil de danne det, vi kalder for en kræftsvulst.

En godartet svulst bliver på sin plads. En ondartet svulst spreder sig og kan vokse ind i nærliggende organer. Hvis celler fra kræftsvulsten vokser ind i blod- eller lymfebanen, kan de sprede sig fra det sted i kroppen, hvor kræften er opstået. Spredningen af en kræftsvulst kaldes for en metastase. Hvis først en svulst danner metastaser, vil den ofte være sværere at behandle.

En metastase vil altid indeholde kræftceller fra det sted i kroppen, hvor kræftsvulsten startede. Det vil sige, at lungekræft, der spreder sig til eksempelvis hjernen, fortsat vil indeholde lungekræftceller – selvom de nu sidder i hjernen. Vi taler fortsat om, at det er lungekræft, men med en hjernemetastase. Metastasen i hjernen vil også kaldes for en dattersvulst, mens den oprindelige kræfttumor fra lungen vil være modersvulsten.

Metastaser kan i princippet opstå i alle dele af kroppen, men hver kræftform har ofte sine egne foretrukne steder, den kan sprede sig til. Ofte drejer det sig om spredning til lymfesystemet, hjerne, lunger, lever og knoglerne.

Hvordan behandler man kræft?

Hvert sygdomsforløb og hver patient er forskellig. Derfor skræddersyes behandlingen altid til den enkelte patient for at sikre, at behandlingen har den største chance for god effekt, samtidig med at risikoen for bivirkninger er mindst mulig.

Der er mange måder at behandle kræft på, men helt overordnet kan vi dele det ind i tre kategorier: Operation, stråleterapi og medicinsk behandling. Operation og strålebehandling benyttes ofte, hvis kræftsvulsten ikke har spredt sig. Hvis kræften har spredt sig meget, benyttes der i stedet medicinsk behandling. Hvis der kun er lidt spredning af kræften, vil man ofte behandle med en kombination af både operation, stråleterapi og medicinsk behandling.

OPERATION

Der kan være flere årsager til en operation i forbindelse med et kræftforløb. Ofte opererer man for at forsøge at skære den egentlige kræftknude væk – her vil man ofte også skære de omkringliggende lymfeknuder væk for at undersøge, om de også er ramt. Men man kan også vælge at operere for at lindre eller aflaste gener, hvis kræftsvulsten presser uhensigtsmæssigt på dele af kroppen.

STRÅLETERAPI

Strålebehandling er en effektiv måde at dræbe kræftceller på. Stråleudstyret har udviklet sig enormt, og man kan derfor ofte ramme kræftsvulstens celler meget præcist, samtidig med at man så vidt muligt skåner det raske væv, der ligger rundt om. Man kan ikke helt undgå at ramme nogle af kroppens raske celler, der ligger tæt op ad kræfttumoren, og derfor kan behandlingen give bivirkninger. Graden af bivirkninger afhænger ofte af, hvor omfattende strålebehandlingen er, og hvor den gives. Der kan både være bivirkninger lige efter behandlingen, og nogle der tilkommer senere, som det vi kalder for senfølger. Det er heldigvis sjældent, der ses senfølger.

MEDICINSK BEHANDLING

Medicinsk behandling må ofte bruges, hvis kræften er begyndt at sprede sig. Der findes flere forskellige medicinske behandlinger, eksempelvis kemoterapi, hormonterapi og immunterapi.

Kemoterapi er behandling med medicin, der standser delingen af de celler i kroppen, der vokser hurtigt. Kræftceller vokser særligt hurtigt og vil derfor dø, når de rammes af kemobehandlingen. Men medicinen kan også påvirke nogle af de raske celler i kroppen, der også vokser hurtigt. Det er eksempelvis celler omkring hud, hår, slimhinder og knoglemarv, hvorfor kemoterapi også kan give bivirkninger fra disse organer. Bivirkningerne forsvinder dog ofte hurtigt efter hver behandling, og man kan gøre meget for at hjælpe med at lindre generne af dem.

Brystkræft, prostatakræft og livmoderkræft er kræfttyper, der stimuleres af kroppens hormoner. Her kan man ofte bruge anti-hormonbehandling til at forsøge at bremse sygdommens udvikling.

Til nogle kræftformer vil man kunne benytte immunterapi. Ved immunterapi udnytter man kroppens eget immunforsvar og gør det stærkere til at bekæmpe kræftcellerne i kroppen. Immunterapi kan være en rigtig lovende behandling for nogen, men den kan også give anledning til en hel del bivirkninger. Det er dog kun enkelte kræftformer, hvor immunterapi kan bruges som behandling.

Det er vigtigt at huske, at behandlingen af kræft ikke skal ske for enhver pris. Hos nogle kan tiden være bedre brugt på at give kroppen ro og skåne sig selv i den sidste tid med sin familie og venner.

At få en kræftdiagnose

Selvom diagnosen kræft kan betyde mange ting og give anledning til vidt forskellige forløb, vil langt de fleste stå over for mange af de samme udfordringer. Flere fortæller at få følelsen af at stå midt i orkanens øje, når diagnosen rammer. At alt inde i en går i stå, mens verden synes at rase afsted udenom. Uanset hvad er det en diagnose, der unægtelig sætter tanker i gang, og som for langt de fleste vil betyde store omvæltninger. Det er også en diagnose, der sætter gang i mange spørgsmål. Hvad vil det betyde for mig – og for min familie? Er det noget, jeg vil komme til at dø af og i så fald hvornår? Vil jeg kunne fortsætte mit liv som hidtil?

På denne temaside har vi samlet film med patienter og deres pårørende, der fortæller om, hvordan hverdagen ændrede sig for dem, da sygdommen ramte, og hvad de har gjort for at lette deres vej igennem. Der er også film med en kræftlæge, der fortæller om, hvad kræft er – og hvilke behandlingsmuligheder der kan være. Derudover forklarer en psykolog om nogle af de tanker, der kan ramme, når man får diagnosen kræft. Han giver også gode råd til, hvordan man tackler hverdagen og de udfordringer, der følger med som både patient og pårørende.

Vi håber, at disse film kan bidrage med inspiration og måske hjælpe til at lette hverdagen og nogle af de udfordringer, der står foran jer. Både hvis du selv har kræft, eller hvis du er pårørende til en, der har det.

Vil du vide mere om, hvad kræft er, kan du læse videre her.

Redigeret af Gitte Persson, speciallæge i onkologi