- Læs transskription af filmen
-
Sådan giver du dit barn en stikpille
I nogle tilfælde bliver man nødt til at give stikpiller til sit barn. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Hos de allermindste børn gøres det bedst i en liggende position.
Nu vil jeg vise det på den her dukke. Jeg lægger dukken på siden, og benene må gerne være i en vinkel, så barnet ligger lidt i fosterstilling. Så åbner man stikpillen, som kommer i en lille blister. Fiffet er, at stikpillen indføres med den flade ende først. Det siger ikke sig selv, at man skal give den flade ende først, men det skal man, for ellers kommer den hurtigt ud igen. Så kan man knoppe den flade ende lidt, så det ikke bliver så kantet.
Det er vigtigt, at man før man indfører stikpillen, vasker hænder og klipper negle, så man ikke kommer til at ridse barnet. Man skubber den ind med et let tryk, så den forsvinder i endetarmsåbningen, og så skubber man, indtil den er forsvundet helt.
Efter man har indført stikpillen, holder man rundt om benene, så stikpillen ikke glider ud igen. Det kan man gøre i ca. 30 sekunder, og så er man sikker på, at stikpillen ikke kommer ud igen.
I videoen giver læge Laura Kverneland gode råd til, hvordan man sikkert og nemt giver stikpiller til børn. Videoen præsenteres i samarbejde med Læger Formidler.
I samarbejde med