SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Gode motionsvaner
    Læs transskription af filmen

    Begynd at gå

    Hvis man gerne vil være fysisk aktiv i sund forstand, så behøver man ikke sætte næsen op efter, at skulle løbe et maraton. Man kan for eksempel begynde at gå. Altså sætte det ene ben foran det andet. Når man gør det, så sker der noget i musklerne. Musklerne sender simpelthen stoffer ud i blodbanen, og nogle af dem de går op i hjernen.

    Der påvirker de vores hukommelsescenter. Det betyder, at man får en nedsat risiko for at udvikle demens. Man bliver mere kreativ, bedre til at huske, bedre til at tænke. Bare det at gå styrker hjernen. Når man bare begynder at gå, så nedsætter man faktisk risikoen for omkring 35 forskellige sygdomme.

    Forsøg at motionere 30 minutter om dagen

    Hvor meget skal man så gå? Hvis man går 30 minutter om dagen, det kan være 10 minutter, og så 10 minutter og så 10 minutter. Så har man virkelig fået en sundhedsgevinst. Og vil man gøre det endnu bedre, så kan man sætte tempo på skridtene, og måske gå i et mere bakket terræn, så pulsen også kommer op.

    Motioner sammen med andre

    Selv har jeg det sådan, at jeg bedst kan lide at løbe alene. Jeg kan godt lide at have den her tid for mig selv. Men jeg har også opdaget, at hvis det er rigtigt dårligt vejr, så kan det være svært at komme i gang. I de perioder, hvor jeg har haft en løbemakker, så pjækker jeg jo ikke. Fordi en aftale er en aftale.
    I filmen giver Bente Klarlund, læge ved Center for Aktiv Sundhed, gode råd til at holde sig fysisk aktiv i sin hverdag ved hjælp af nogle simple, gode motionsvaner. Filmen er sponsoreret af Ældresagen.
    • Hold din hjerne frisk
      Hold hjernen frisk
    • Tre gode madvaner
      Tre gode madvaner

    Gode motionsvaner

    Hvordan holder man sig fysisk aktiv?

    ’Use it or loose it’, fortæller Bente Klarlund. Kroppen skal holdes i gang. Men har man ikke tidligere motioneret regelmæssigt, er det vigtigt ikke at sætte barren for højt. Ellers vil succesraten ofte blive lav. Lidt har også ret, og man kan komme langt med en frisk gåtur.

    Der er særligt tre gode motionsvaner, der kan være med til at holde kroppen fysisk frisk længere:

    1. Begynd at gå. Når du går, sender musklerne stoffer ud i blodbanen, som påvirker hukommelsescenteret i hjernen. Det kan nedsætte risikoen for demens og 34 øvrige sygdomme, samtidig med at vi husker og tænker bedre. Når vi går en tur, styrker vi således hjernen og modvirker sygdomme.

    2. Du kan komme rigtig langt ved at dyrke 30 minutters motion om dagen. Det kan godt deles op i ti minutter + ti minutter + ti minutter, og en rask gåtur kan sagtens gøre det. Har du mod på mere, så sæt tempoet op, eller gå i et bakket terræn.

    3. En aftale er en aftale. Og det kan derfor være en fordel at dyrke holdsport eller træne sammen med en makker, hvis man har svært ved at holde ved.

    » Du kan finde flere gode sundhedsråd på temasiden her

    • Hold din hjerne frisk
      Hold hjernen frisk
    • Tre gode madvaner
      Tre gode madvaner
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Hold hjernen frisk Hold din hjerne frisk Tre gode madvaner Tre gode madvaner
    Scroll to top