SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Tre gode madvaner
    Læs transskription af filmen

    Spis varieret

    Der er 10 kostråd, men der er ét af dem, som er særligt vigtigt. Og det er dette: Spis varieret. Ikke for meget. Og så sørg for at motionere. Hvordan skal vi lige få omsat det at spise varieret? En rigtig god idé er, at når man køber ind, så kigger man lige ned i kurven. Hvis det hele har den samme farve, så er der noget galt. Der skal være masser af farver. Så får man nemlig frugt, grønt, kød og brød, og det vi skal have.

    Og så er der lige en ting, jeg gerne vil nævne. Der er jo rigtig mange, der gerne vil have os til at tage kosttilskud. C-vitaminer, fiskeolie og den slags. Men det er noget pjat. Hvis man er sund og rask, så har man ikke brug for kosttilskud. Det eneste det giver er en rigtig dyr urin.

    Spis med omtanke

    Jeg synes, der er rigtig meget fokus på, hvad vi spiser, og for lidt fokus på, hvor meget vi spiser. Man bliver ikke sund af kun at spise blåbær, eller chiafrø eller broccoli. På samme måde bliver man heller ikke usund af at spise en kage. Men det går helt galt, hvis man kun spiser kage. Ligesom det også går galt, hvis man kun spiser blåbær eller chiafrø. Så fornuften skal med. Man kan være sund på rigtig mange måder. Men man skal spise en vis varieret kost, og så skal man altså ikke skovle ind, bare fordi det smager godt.

    Spis sammen med andre

    En sund kost handler ikke bare om næringsstoffer. Den handler også om måltidet. Det handler om nærvær, at spise sammen med nogen. Det er vigtigt for den fysiske sundhed, og det er vigtigt for den mentale sundhed.

    Der er ingen grund til at gøre det at spise mere kompliceret, end det er. Spis varieret og selvfølgelig ikke for meget. Og dyrk motion.
    I denne film giver læge Bente Klarlund tre gode råd til kosten, der på simpel vis kan være med til at påvirke ens madvaner i en positiv retning. Filmen er sponsoreret af Ældresagen.
    • Gode motionsvaner
      Gode motionsvaner
    • Hold din hjerne frisk
      Hold hjernen frisk

    Tre gode madvaner

    Hvordan spiser man sundt?

    Man behøver ikke være fanatisk for at leve sundt. Det kan tværtimod blive uhensigtsmæssigt, hvis man i sin iver efter at være sund kun spiser broccoli og goji-bær. Kroppen har brug for varieret kost, men i moderate mængder, hvilket et par simple, gode madvaner kan bidrage til. Og så kan du fint spare dig selv for at købe dyre kosttilskud. Er du sund og rask, er kosttilskud slet ikke nødvendige for dig, og kroppen vil automatisk udskille dem. 

    Tre gode madvaner

    Bente Klarlund giver tre råd om kosten, der kan modvirke alderdommens gener:

    1. Spis varieret, ikke for meget, og dyrk regelmæssig motion. Skal du således vælge at følge blot ét kostråd, så vælg dette. En god måde at sikre, at man får spist varieret er at sørge for, at indkøbskurven altid indeholder fødevarer i forskellige farver. Er der eksempelvis både noget grønt, noget brunt, noget rødt og noget hvidt, så er du godt med.

    2. Der er for meget fokus på, hvad vi spiser - og for lidt fokus på, hvor meget vi spiser. Der er nemlig ikke noget, der er usundt eller sundt i sig selv. Det handler i stedet om, hvilke mængder vi indtager.

    3. En sund kost handler ikke kun om næringsstoffer, men også om, hvordan du indtager den. Nærvær og socialt samvær er vigtigt, og du gør ofte mere ud af maden, hvis du har inviteret folk forbi. Det er vigtigt for både den fysiske og mentale sundhed.

    » Du kan finde flere gode sundhedsråd på temasiden her

    • Gode motionsvaner
      Gode motionsvaner
    • Hold din hjerne frisk
      Hold hjernen frisk
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Gode motionsvaner Gode motionsvaner Sådan kan du forebygge hjertekarsygdomme Sådan kan du forebygge hjertekar­sygdomme
    Scroll to top