Mundens sundhed hænger uløseligt sammen med resten af kroppens sundhed – og omvendt. Har man en alvorlig sygdom i kroppen, vil man oftest også kunne se sygdom i munden, da mundens sundhed typisk er et spejl af kroppens sundhed. Bakterier fra munden kan transporteres andre steder hen i kroppen og give infektioner – fx i lungerne, hjernen og hjertet. Får man betændelse i eller omkring tænderne, kan det også forværre kroniske sygdomme som fx diabetes og hjertekarsygdomme. Omvendt medfører mange kroniske sygdomme også symptomer og komplikationer i mundhulen.

Hvorfor er det vigtigt at have en god mundhygiejne?

De fleste af os ved, at det er almindelig god hygiejne jævnligt at vaske hænder, tørre os efter toiletbesøg og gå i bad. Både af sundhedsmæssige og sociale grunde. På samme måde er det vigtigt at have en god mundhygiejne for at undgå forskellige tandsygdomme og dårlig ånde.

Bakterier findes i munden som en del af den normale mikroflora. Men hvis de ikke bliver fjernet på daglig basis, ophober de sig i løbet af dagen på tænder, slimhinder og tunge i bakterieansamlinger kaldet plak. Bakterierne lever af sukker fra vores kost, og jo mere sukker man indtager, jo nemmere dannes bakterieplakkerne. Når plakken er blevet tyk nok, kan den medføre huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder), hvilket udfordrer mundens sundhed.

Tænderne er det eneste væv i kroppen, som ikke er selvrensende. Derfor skal de holdes rene på daglig basis – både mekanisk (med en tandbørste) og kemisk (med fluoridtandpasta). God mundhygiejne handler derfor om at fjerne bakterier regelmæssigt, bruge fluoridtandpasta og have sunde kostvaner.

Udbredte sygdomme i mund og tænder

De hyppigste sygdomme i mund og tænder er huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder).

Huller i tænderne (caries)
Huller i tænderne opstår, når bakterierne i mundhulen ikke er blevet fjernet ved almindelig tandbørstning og dermed har haft tid nok til at danne en tyk plak, som klistrer på tændernes overflade. Bakterierne i plakken danner syre, når de omsætter sukkeret fra vores kost, og syren nedbryder tændernes emalje.

Hvis emaljen er nedbrudt, og bakterieplakken stadig ikke er blevet fjernet, kan bakterierne nedbryde og invadere tandbenet, som ligger lige under emaljen og dermed skabe et reelt hul. Når bakterierne først har lavet hul i dentinen, kan de hurtigt brede sig til tandens indre og give tandpine og infektion (rodbetændelse).

Tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder)
Tandkødsbetændelse opstår, når bakterierne i mundhulen ikke er blevet fjernet ved almindelig tandbørstning og dermed har haft tid nok til at danne en tyk plak i nærheden af tandkødet og nede i de naturlige tandkødslommer. Kroppens immunforsvar reagerer ved at skabe inflammation (betændelse), som karakteriseres ved de klassiske betændelsessymptomer: varme, rødme, hævelse og smerte/ømhed.

Parodontitis opstår, når der er tandkødsbetændelse, og bakterieplakken stadig ikke er blevet fjernet, således at bakterierne har haft tid nok til at sprede sig dybere ned i tandkødslommen til tandroden og rodhinden samt invadere tandkødets væv og skabe en reel infektion. Rodhinden består af små fibre, der holder tanden fast til kæbeknoglen, og hvis den bliver inficeret, begynder rodhinden og den omkringliggende kæbeknogle at blive opløst. Dermed begynder tænderne at blive løse.

Redigeret af Anne Mette Stougaard, tandlæge