Mundens sundhed

Mundens sundhed hænger uløseligt sammen med resten af kroppens sundhed – og omvendt. Har man en alvorlig sygdom i kroppen, vil man oftest også kunne se sygdom i munden, da mundens sundhed typisk er et spejl af kroppens sundhed. Bakterier fra munden kan transporteres andre steder hen i kroppen og give infektioner – fx i lungerne, hjernen og hjertet. Får man betændelse i eller omkring tænderne, kan det også forværre kroniske sygdomme som fx diabetes og hjertekarsygdomme. Omvendt medfører mange kroniske sygdomme også symptomer og komplikationer i mundhulen.

Hvorfor er det vigtigt at have en god mundhygiejne?

De fleste af os ved, at det er almindelig god hygiejne jævnligt at vaske hænder, tørre os efter toiletbesøg og gå i bad – både af sundhedsmæssige og sociale grunde. På samme måde er det vigtigt at have en god mundhygiejne for at undgå forskellige tandsygdomme og dårlig ånde.

Bakterier findes i munden som en del af den normale mikroflora, men hvis de ikke bliver fjernet på daglig basis, ophober de sig i løbet af dagen på tænder, slimhinder og tunge i bakterieansamlinger kaldet plak. Bakterierne lever af sukker fra vores kost, og jo mere sukker man indtager, jo nemmere dannes bakterieplakkerne. Når plakken er blevet tyk nok, kan den medføre huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder), hvilket udfordrer mundens sundhed.

Tænderne er det eneste væv i kroppen, som ikke er selvrensende, og derfor skal de holdes rene på daglig basis – både mekanisk (med en tandbørste) og kemisk (med fluoridtandpasta). God mundhygiejne handler derfor om at fjerne bakterier regelmæssigt, bruge fluoridtandpasta og have sunde kostvaner.

Udbredte sygdomme i mund og tænder

De hyppigste sygdomme i mund og tænder er huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder).

Huller i tænderne (caries)
Huller i tænderne opstår, når bakterierne i mundhulen ikke er blevet fjernet ved almindelig tandbørstning og dermed har haft tid nok til at danne en tyk plak, som klistrer på tændernes overflade. Bakterierne i plakken danner syre, når de omsætter sukkeret fra vores kost, og syren nedbryder tændernes emalje.

Hvis emaljen er nedbrudt, og bakterieplakken stadig ikke er blevet fjernet, kan bakterierne nedbryde og invadere tandbenet, som ligger lige under emaljen og dermed skabe et reelt hul. Når bakterierne først har lavet hul i dentinen, kan de hurtigt brede sig til tandens indre og give tandpine og infektion (rodbetændelse).

Tandkødsbetændelse og parodontitis (løse tænder)
Tandkødsbetændelse opstår, når bakterierne i mundhulen ikke er blevet fjernet ved almindelig tandbørstning og dermed har haft tid nok til at danne en tyk plak i nærheden af tandkødet og nede i de naturlige tandkødslommer. Kroppens immunforsvar reagerer ved at skabe inflammation (betændelse), som karakteriseres ved de klassiske betændelsessymptomer: varme, rødme, hævelse og smerte/ømhed.

Parodontitis opstår, når der er tandkødsbetændelse, og bakterieplakken stadig ikke er blevet fjernet, således at bakterierne har haft tid nok til at sprede sig dybere ned i tandkødslommen til tandroden og rodhinden samt invadere tandkødets væv og skabe en reel infektion. Rodhinden består af små fibre, der holder tanden fast til kæbeknoglen, og hvis den bliver inficeret, begynder rodhinden og den omkringliggende kæbeknogle at blive opløst. Dermed begynder tænderne at blive løse.

Redigeret af Anne Mette Stougaard, tandlæge

Mundtørhed

Cirka 20% af den voksne danske befolkning er plaget af mundtørhed i større eller mindre grad. Mundtørhed betyder, at man helt eller delvist mangler evnen til at producere spyt, så ens mund bliver helt tør. Typisk vil man have et usædvanligt behov for at drikke vand, fx når man spiser, eller når man skal tale. Man kan typisk først mærke mundtørheden, når man mangler mere end halvdelen af den normale mængde spyt, men skaderne fra mundtørhed kan opstå en del tidligere.

Hvem lider af mundtørhed?

Der er nogle bestemte grupper, som bliver særligt ramt af mundtørhed. Det drejer sig om personer, der har gennemgået stråle- eller kemobehandling (særligt hoved-halskræftpatienter), personer med diabetes, personer med Sjøgrens syndrom og personer, der tager flere forskellige slags medicin på samme tid (polyfarmaci). Især antidepressiva og ADHD-medicin, KOL-inhalationsbehandling, vanddrivende medicin, blodtryksmedicin samt stærke smertestillende kan give mundtørhed.

Spyttets vigtige funktioner

Spyt har nogle fantastiske egenskaber, som man ikke normalt går og tænker over i hverdagen. Først når spyttet er forsvundet helt eller delvist, bliver det ekstremt tydeligt, hvor vigtigt spyt er for vores normale funktion, sociale liv og generelle livskvalitet.

Selve væskedelen af spyttet er fx med til at skylle vores tænder, opløse maden og hjælpe os med at synke, mens enzymerne i spyttet fx hjælper os med at nedbryde kulhydrater i maden og beskytter slimhinden mod bakterier, virus og svampeinfektioner.

Cirka 20% af den voksne befolkning er generet af mundtørhed

Mundtørhed er en tilstand, hvor man føler sig meget tør i munden og mangler spyt i naturlige situationer i hverdagen. Det opstår typisk hos personer, der i forvejen har en eller flere sygdomme. Der er fire patientgrupper, som er særligt udfordret.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.