SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Helvedesild: Ellie Jokars historie
    Læs transskription af filmen

    Ellies oplevelse med helvedesild

    Jeg havde aldrig hørt om helvedesild. Det var ikke en sygdom, jeg kendte, før jeg selv fik det.

    Hvordan startede det?
    Jeg fik helvedesild for nogle år tilbage, og det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med helvedesild.
    Jeg lå på sofaen og kunne mærke en stikkende fornemmelse på højre side at ansigtet og i øret. I starten troede jeg, at det var akne, at jeg havde spist noget, der gjorde, at jeg fik knopper. Men som dagene gik, blev det værre og værre.

    Symptomer

    Det gør ondt, og føles som en brændende, stikkende fornemmelse, som du ikke kan komme af med. Men det var ikke sådan, at jeg ikke kunne arbejde eller gå ud, det kunne jeg sagtens.

    Jeg var i gang med at holde en stor fødselsdagsfest for min veninde, og havde lavet boller og lagkage, men som aftenen skred frem, fik jeg det dårligere og dårligere, og jeg løb rundt med det her i ansigtet. Jeg tænkte, det er bare akne.
    Så det var først, da mine venner sagde: "Nu har du det rigtig skidt, lad os lige køre på hospitalet og få det tjekket." Det var først der, jeg fandt ud af, jeg havde helvedesild.

    Behandling

    Jeg fik behandling med det samme. Jeg fik noget medicin, der kunne dulme smerterne.
    Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg havde helvedesild, men jeg kan huske, at efter jeg var færdig på medicinen, var jeg stadig berørt, fordi der gik lang tid, hvor man kunne se en hvid plamage i mit ansigt.
    Den dag i dag, kan jeg stadig mærke forskel. Det føles lidt anderledes på den side, hvor jeg har haft helvedesild.

    Efter jeg selv fik helvedesild, har flere af mine veninder også haft helvedesild. Jeg har en meget nær veninde, der har fået det et par gange det seneste år. Så jeg kender flere der har været eller er påvirkede af helvedesild.

    Gode råd

    Det er meget individuelt, hvordan ens forløb er, når man har helvedesild. Men mit råd ville være, at man ikke skal være bange, og dernæst at søge hjælp hos lægen, så man kan få behandling hurtigst muligt.
    Rapper, skuespiller og komiker Ellie Jokar har haft helvedesild. Hun kendte ikke selv til sygdommen, før hun blev ramt, og nu deler hun sine erfaringer. Filmen er sponsoreret af GSK.
    • Hvad er helvedesild?
      Helvedesild
    • Hvordan føles helvedesild?
      Helvedesild – hvordan føles det?

    Helvedesild: Ellie Jokars historie

    Helvedesild (herpes zoster) er et udslæt i huden, som i nogle tilfælde kan være meget smertefuldt. Smerterne kan være konstante eller komme og gå. Sygdommen kan ramme alle, men risikoen stiger med alderen eller ved nedsat immunforsvar.

    I filmen fortæller Ellie Jokar, hvordan det startede med en brændende og stikkende fornemmelse i huden, da hun for år tilbage fik helvedesild. Hun havde aldrig før hørt om sygdommen, og til at starte med slog hun symptomerne hen. Men udslættet blev bare værre og værre og til sidst overtalte hendes venner hende til at tage til lægen, som satte gang i en behandling, der gradvist fik udslættet til at forsvinde igen.

    Vil du vide mere om helvedesild?

    » I denne film forklarer en praktiserende læge nærmere om helvedesild - både forebyggelse og behandling.

    » Hør også dette podcastafsnit om helvedesild.

     

    • Hvad er helvedesild?
      Helvedesild
    • Hvordan føles helvedesild?
      Helvedesild – hvordan føles det?
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Husstøvmide­allergi – Hvordan føles det? husstøvmideallergi Æggestok­kræft
    Scroll to top