SundhedsTV Livet med osteoporose

Læs transskription af filmen: Intro
Det jeg gør for at passe på mig selv, eller hjælpe i hvert fald min krop, det er, at jeg løber. Jeg startede oprindelig med at gå – og så løbe for at gøre mine knogler bedre. Men det har vist sig, at for mig, der hjælper det også på mine smerter –

– og så gør det noget godt for mig mentalt. I dag har jeg løbet 230 marathon og 30 ultraløb. Og det har jeg formået at klare, efter at jeg kom til skade første gang. Jeg hedder Birgitte, og jeg er 58 år. Jeg blev diagnosticeret med graviditetsbetinget osteoporose, da jeg var 36 år, og jeg lige havde fået mit andet barn.

Hvornår mærkede du dine første symptomer?
Jeg mærkede de første symptomer, da jeg ventede mit første barn, da jeg var 26 år. Jeg var sengeliggende fra 28. uge, og fik at vide, at det var bækkenløsning. Efter graviditeten viste det sig, at jeg havde haft brækket mit korsben, og det svarer også til det, jeg selv mærkede.

De næste symptomer dukkede ikke op, før jeg var gravid igen som 36-årig, hvor jeg kunne mærke, der skete en skade i min ryg, da jeg fødte. Da jeg blev ved med at have ondt i ryggen, efter jeg havde født, havde jeg rigtig svært ved at gå, og jeg havde svært ved at tage mig af min dreng. Jeg skulle hele tiden have hjælp til at løfte ham op til mig og så videre. Så blev jeg ved med at gå til lægen for at blive undersøgt. Og jeg følte ikke, at jeg blev taget alvorligt.

Hvornår og hvordan fik du diagnosen?
Jeg fik desværre ikke diagnosen efter min første graviditet. Der var ingen, der kendte til det. Jeg blev sendt til fysioterapeut og forskellige ting, men der var ikke noget, der hjalp. Jeg begyndte at bevæge mig mere, og stadigvæk havde jeg ondt, men jeg kunne godt holde hverdagen ud.

Jeg havde det meget bedre, da jeg blev gravid anden gang, lige indtil at jeg fik symptomer igen, og jeg fik brud på min ryg. Der gik jeg til lægen og blev sendt til fysioterapeut. Efter et par måneder kom fysioterapeuten til at lave et vrid på min ryg, der betød, at jeg fik brud ned ad ryggen. Næste morgen blev jeg sendt til røntgen og MR-scanning. Og de kunne tydeligt se, at jeg havde osteoporose. Det var faktisk så svær osteoporose, at jeg havde en t-score på minus 3,9. Efter jeg fik stillet diagnosen, gik der yderligere ca. et halvt år. Så blev jeg opereret i min ryg første gang, og jeg er faktisk blevet opereret i ryggen en anden gang også.

Hvordan behandles din osteoporose?
Allerførst da jeg var blevet diagnosticeret, fik jeg en tablet, jeg skulle tage ugentligt – selvfølgelig sammen med kalk og D-vitamin dagligt. Det tager jeg også i dag. Jeg har fået to perioder af to et halvt år, hvor jeg har taget injektioner dagligt. Og det har været i perioder, hvor jeg har mistet meget knoglestyrke meget hurtigt.

Men i dag får jeg en infusion en gang årligt. Faktisk har behandlingen hjulpet så meget på mig, at jeg er gået fra dengang at have en t-score på minus 3,9 til i dag at have en t-score, der ligger på minus 1,3–1,4. Og det er jo i virkeligheden meget mild osteopeni, jeg har i dag.

Hvad betyder arvelighed ift. osteoporose?
Da jeg fik diagnosen, fik jeg at vide, at der kunne være en vis arvelighed i det. Så da min datter blev gravid, gjorde jeg min læge på Hvidovre Hospital opmærksom på det. Hun har dog været så heldig, at hun kunne forebygge, så hun ikke har lige så svage knogler, men hun har altså stadigvæk fået brud under graviditeten.

Min mor blev undersøgt endelig for osteoporose, da hun var næsten 70. Hun havde rigtig ondt i sin ryg, og jeg insisterede på, at hun skulle blive undersøgt. Hun havde knogleskørhed, og hun endte faktisk med at brække begge sine hofter kort tid før, hun døde som 78-årig.

Hvad er dit bedste råd til andre med osteoporose?
Jeg ville ønske, at folk tænkte over at blive undersøgt for osteoporose, selvom de måske ikke har nogen symptomer – i hvert fald hvis der er nogen i deres familie, der har osteoporose, eller hvis de har skader som brud.

Mit råd til andre, som har fået diagnosen osteoporose, det er at deltage i de forskellige foredrag og arrangementer, der bliver holdt i Osteoporoseforeningen. For det er der, man får den nye viden om kost og forskellige ting, man skal være opmærksom på.

Livet med osteoporose

Osteoporose er en sygdom, hvor knoglerne bliver svagere og lettere kan brække. Sygdommen udvikler sig ofte stille og gradvist, og mange opdager først, at de har osteoporose, når de oplever en knoglebrud. Risikofaktorer inkluderer bl.a. lav vægt, lavt kalkindtag, hormonelle ændringer og genetiske dispositioner.

Birgitte er i dag 58 år, men fik allerede som 36-årig konstateret graviditetsbetinget osteoporose. I dag har hun kun osteopeni takket være effektiv behandling og en sund livsstil. Hør hendes vilde historie – fra dengang hun først skulle have en fysioterapeut til at udføre et uheldigt vrid, der medførte brud ned langs ryggen, før hun fik sin endelige diagnose, til i dag, hvor hun har gennemført hele 230 maratonløb.