- Læs transskription af filmen
-
Hvad er migræne?
Migræne er det, vi kalder en primær hovedpinesygdom. Det betyder, at migræne er en sygdom i sig selv, og ikke udløst af en anden underliggende neurologisk sygdom. Den viser sig typisk ved en kraftig, pulserende, ensidig hovedpine. Nogle kan have forbigående neurologiske udfald, inden hovedpinen kommer, som det, der hedder aura. Og hovedpinen kan antage både en episodisk og en kronisk form. Det anslås, at ca. 600.000 i Danmark har migræne, eller at 16 % vil opleve et migræneanfald. Varigheden kan løbe helt op til tre døgn – det er ikke ualmindeligt. Ledsaget af migrænen har mange kvalme, opkastninger og en følsomhed over for lys og lyd. Migræne er delvist arveligt. Det vil sige, at man kan have en genetisk disposition for at få migræne, hvis ens forældre lider af migræne. Man anslår, at risikoen for at videregive migræne ligger et sted mellem 15 og 50 %. Der er nogle typer, vi ved har en større indvirkning på migræne end andre, og det er blandt andet hormonelle faktorer. Det vil sige de ændringer, der sker i østrogenniveauerne hos kvinder – under deres menstruationscyklus, men også under graviditet eller i forbindelse med menopause.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen migræne stilles primært ud fra en grundig samtale omkring hovedpinens karakter og de symptomer, som den enkelte oplever. Det kan være svært at huske sine symptomer detaljeret over tid. Derfor er brug af en hovedpinedagbog ofte et rigtig godt redskab. I en hovedpinedagbog registrerer man over dage til uger sine symptomer – hvor svær hovedpinen er, hvor den sidder, om man har kvalme osv. Og så bruger man det mønster, der viser sig i hovedpinedagbogen, til at stille diagnosen.
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Der findes to typer af behandlingstilbud til migræne – en medicinsk behandling og en ikke-medicinsk behandling. Ofte bruges de i kombination. Den medicinske behandling inddeles yderligere i en anfaldsbehandling og en forebyggende behandling. Den forebyggende behandling ved migræne tilbydes, hvis man har mere end fire anfald pr. måned, hvis man har en svært påvirket livskvalitet ved færre anfald, eller har hyppige aura-tilfælde. Målet med den forebyggende behandling er at reducere hyppigheden af anfaldene, men også at reducere varigheden af det enkelte anfald og intensiteten af smerten.
Hvordan påvirke migræne hverdagen?
Migræne påvirker i høj grad den enkeltes livskvalitet og hverdag. Ved migræne har man ofte brug for at kunne trække sig til et roligt, måske mørkt rum, for at ligge og hvile eller sove, og derved kan man have behov for at tage hjem fra arbejde, fra sit studie eller trække sig fra sociale relationer og arrangementer for at kunne finde den ro. Det er derfor, det er så vigtigt at få handlet på, hvis man har migræne. For der er muligheder for at behandle den, så man ikke kommer ud i de situationer, hvor man må trække sig. Mit bedste råd er sådan set at komme op og få en snak med sin egen læge, hvis man går rundt og har rigtig meget hovedpine. Få vurderet, om der er tale om migræne, få taget en snak om, hvilken type behandling der kan virke for dig. Er det en anfaldsbehandling, eller er det en forebyggende behandling, som kan afhjælpe dine symptomer? Er der behov for at blive viderehenvist til neurolog eller til en hovedpineklinik? For der er rigtig mange behandlingsmuligheder for migræne, og der foregår rigtig meget forskning på området.
Speciallæge i neurologi, Malene Schjønning Nielsen, fortæller om opsporing og behandling af migræne. Filmen er sponsoreret af Pfizer.
Migræne: Opsporing og behandling
Migræne er en kompleks neurologisk sygdom, der rammer ca. 1 ud af 10 danskere. Tilstanden viser sig typisk som anfald af kraftig, dunkende og pulserende hovedpine, ofte i den ene side af hovedet, og ledsages hyppigt af kvalme, opkast og øget følsomhed over for lys og lyd. Hos nogle optræder forvarsler eller såkaldt aura, fx i form af flimren for øjnene eller føleforstyrrelser, før selve hovedpinen sætter ind.
Opsporing og behandling af migræne
Migræne opstår som følge af en midlertidig forstyrrelse i hjernens signalstoffer og blodkarsystem. Tilstanden er arvelig, og hvis en af forældrene har migræne, er risikoen for selv at udvikle det mellem 15 og 50 %.
Diagnosen stilles primært på baggrund af en grundig sygehistorie, brug af en hovedpinekalender og udelukkelse af andre årsager til hovedpine. Behandling omfatter både anfaldshåndtering og forebyggelse, hvor livsstilsfaktorer som søvn, kost og stress også spiller en vigtig rolle. Tidlig opsporing og målrettet indsats kan mindske hyppigheden af anfald og øge livskvaliteten væsentligt.
Udgivet
» Du kan få mere information om migræne i vores podcast 'Nurse'
» Hør også en personlig fortælling om migræne i podcasten 'Ramt af livet'
Sponsoreret af
