SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Gå til lægen
    • Undersøgelser
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Kronisk håndeksem – Gå til lægen
    Læs transskription af filmen

    Kronisk håndeksem

    Oplever du rødme, kløe eller små sår på hænderne der kommer igen og igen selvom du benytter almindelig fugtighedscreme mange gange dagligt?
    Gør det det svært for dig fx at lave mad, vaske tøj eller dyrke forskellige sportsgrene?
    Bekymrer du dig om ikke at kunne blive i dit job som kok, tandlæge, frisør eller andet arbejde, hvor dine hænder er meget i kontakt med vand eller kemikalier?

    Det kan være tegn på, at du har ubehandlet kronisk håndeksem.
    Kronisk håndeksem kræver korrekt behandling og vejledning.

    En tidlig diagnose og en plan fra lægen kan gøre en stor forskel.
    Derfor, gå til lægen!
    Kronisk håndeksem kan give store gener i hverdagen – især for dem, der arbejder med vand, kemikalier eller handsker. Sygdommen viser sig typisk som tør, kløende og irriteret hud på hænderne. Filmen er sponsoreret af LEO Pharma.
    • Kronisk håndeksem
    • SOSU-assistent med håndeksem

    Kronisk håndeksem – Gå til lægen

    Kronisk håndeksem er en vedvarende hudsygdom, der rammer hænderne og viser sig ved symptomer som tørhed, kløe, smerte, rødme, skældannelse og fortykkelse af huden. Tilstanden kan komme og gå, men bliver betegnet som kronisk, når den varer mere end tre måneder eller opstår mindst to gange om året.

    Håndeksem kan være meget generende og påvirker ofte evnen til at udføre almindelige daglige opgaver som rengøring, madlavning, havearbejde eller at skifte ble på sit barn. Mange oplever, at deres eksem forværres ved kontakt med vand, sæbe, opløsningsmidler eller handsker – hvilket gør det særligt udfordrende i brancher som sundhedssektoren, rengøring og frisørfaget.

    Personer med atopisk eksem har 2-5 gange højere risiko for at udvikle håndeksem, men sygdommen kan også opstå uden forudgående allergi. I nogle tilfælde opstår håndeksem i forbindelse med arbejde, og hvis det skyldes arbejdsforhold, kan det anmeldes som en arbejdsskade.

    Behandling af kronisk håndeksem

    Behandlingen af kronisk håndeksem afhænger af sygdommens sværhedsgrad og årsag – om der er tale om allergisk eller irritativt eksem. Ved let eksem er daglig brug af fed fugtighedscreme ofte tilstrækkelig. Moderat eksem behandles typisk med hormoncreme kombineret med hudpleje, mens svær eksem kan kræve specialiseret behandling hos en hudlæge, herunder immundæmpende medicin, lysbehandling eller allergiudredning.

    Tidlig indsats og konsekvent hudpleje er afgørende for at kontrollere symptomer og forhindre, at håndeksemet udvikler sig til en permanent belastning.

    Podcast om kronisk håndeksem

    “Jeg havde lyst til at klippe min fingre af” - I podcasten fortæller Natasha om livet med kronisk håndeksem. Hun måtte opgive sit drømmejob som frisør, da vand, kemikalier og handsker blev for smertefulde at arbejde med. Hør, hvordan hun har tacklet sorgen over at skifte fag og lært at finde ro i en krop, der hele tiden klør.

    Udgivet 19.05.2025

      GODE RÅD TIL AT BESKYTTE HUDEN:

    • Begræns håndvask med sæbe – brug håndsprit med glycerin i stedet
    • Brug fed og parfumefri fugtighedscreme flere gange dagligt
    • Brug beskyttelseshandsker ved vådt eller snavset arbejde – med bomuldshandsker under
    • Hold god håndhygiejne for at undgå infektion
    • Kronisk håndeksem
    • SOSU-assistent med håndeksem
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Pollenallergi – Gå til lægen Livet med hjerte-amyloidose
    Scroll to top