- Læs transskription af filmen
-
Når en kræftsygdom rammer
Jeg opdagede det ved, at jeg ikke kunne løbe lige så hurtigt, som jeg tidligere kunne. Så jeg var igennem et længere forløb, og pludselig var jeg i udredning, hvor det viste sig, det var uhelbredelig cancer med spredning. Altså en såkaldt "stadie 4". Men det betyder ikke, man ikke kan leve videre. Det troede jeg jo.
De ringede til mig den 29. december i 2014. Jeg skulle komme ind på hospitalet i Odense. Jeg var godt klar over, at jeg havde et eller andet, men at jeg havde lungehindekræft, dét vidste jeg ikke. Jeg læste lidt om det og blev klar over, at det var noget lort.
Hun sagde jo bare, at det var lungehindekræft, og hun havde sat behandlingen i gang, så vi kunne bare gå over i en anden afdeling og få taget blodprøve. På vejen hjem sagde vi ingenting.
Typiske reaktioner på en kræftdiagnose
Der er flere, der fortæller, at når de får en diagnose, oplever de en følelse af eksistentiel stilstand. Man er pludselig midt i orkanens øje, mens livet fortsætter omkring en, og man står midt i det hele og ved, at nu rammes vi af kaos, og der skal ske en masse nyt i vores liv. Men lige i det øjeblik man får besked om sin diagnose, får man en hyletone i hovedet og får svært ved at høre noget som helst andet.
Da jeg fik min diagnose for lungecancer, blev jeg meget vred. Jeg rettede min vrede mod den person, der gav mig beskeden: Lægen. Jeg blev overvældet af en negativ energi og en trang til at rette vreden over diagnosen mod nogen.
Jeg kommer hjem fra arbejde, og så siger han: "Der er noget, jeg skal snakke med dig om". Allerede dér kunne jeg fysisk mærke det. Når jeg bliver forskrækket, kan jeg mærke det helt ned i maven. Så satte han sig overfor mig ved bordet og tog fat i min hånd og sagde: "Nu må du må ikke blive forskrækket, men de har fundet noget på den ene lunge”. Min reaktion var: "Noget? Hvad er 'noget’?”. Det vidste jeg vidste jo godt. Altså - jeg vidste det jo godt.
Tanker om årsagen til sygdommen
Jeg oplevede nogle meget modstridende følelser, da jeg fik min diagnose. Den ene var: "Det kan ikke passe!", og den anden var: "Det er du nok selv ude om". Jeg havde røget meget i rigtig mange år på den hårde måde. Jeg var ikke en lystryger, der tænkte: "Nu skal jeg nyde en cigaret". Jeg røg gerne 20, 30, 40 cigaretter om dagen.
Det viste sig, at det ikke er en livsstilsbetinget lungecancer, men en såkaldt EGFR-mutation. Det betyder, at den har været i mit DNA hele mit liv, og så er der noget, der har udløst den.
Behandlingsformer til lungekræft er i fremgang
Lungekræft er stadig en af de kræftsygdomme med den dårligste prognose, men jeg oplever, at der sker et skift indenfor det, fordi nogle af vores behandlinger bliver længere og uden helt så mange bivirkninger. Det vil sige, at vi har flere patienter, der lever i en længere periode. Hvis vi kigger ud i venteværelset, kan vi også se udviklingen. Før havde vi typisk patienter siddende, der havde fået kemo og havde mistet håret. De lignede altså kræftpatienter. Nu sidder der almindelige mennesker, hvis man kan kalde dem det, hvor man ikke tænker: "Du har en kræftsygdom". De sidder der i et større antal, fordi de lever længere og bedre med deres sygdom.
Livet med en kræftsygdom
Man skal fortsætte med at leve livet. Man skal gøre dét, man altid har gjort, og lade være med at tænke over sygdommen. Hvis du har børn eller børnebørn: Kør op og besøg dem! Jeg er lige blevet oldefar og har én mere på vej. Det går godt! Vi kører op og ser de små, og det skal man glæde sig over!
I videoen fortæller forskellige patienter om at blive diagnosticeret med sygdommen lungekræft, og hvordan de håndterede den svære besked. Desuden kan du høre erfaringer fra flere sundhedsfaglige eksperter. De fortæller om nogle af de typiske følelser, som kan opstå, når sygdommen rammer. Videoen er sponsoreret af Roche.
I samarbejde med
Sponsoreret af