SundhedsTV ADHD: Manu Sareens historie

Læs transskription af filmen: ADHD
Jeg har lavet masser af mærkelige ting, fordi jeg har ADHD. Jeg kan huske engang, at jeg så en paraply, så tog jeg den, åbnede vinduet og hoppede ud, fordi jeg tænkte, det ville være den vildeste faldskærm i verden. Det, jeg ikke vidste var, at den foldede den anden vej, og så gik der et halvt sekund, så havde jeg banket hele kroppen ned i jorden. Det er en typisk dag, fra dengang jeg var lille.

Diagnosticeret som 50-årig
Jeg fik min ADHD-diagnose for fem år siden, da jeg var 50 år. Det, der udløste, at jeg fik min diagnose, var, at jeg gennem mange år, havde følt mig anderledes, havde følt mig forkert, og var ramt ind i en masse nederlag, som jeg ikke forstod. Og jeg ville selvfølgelig gerne kende årsagen, derfor søgte jeg en masse viden om det. Da jeg havde gjort det, var jeg ret sikker på, at det kunne være ADHD. Og så blev jeg udredt, og fik diagnosen efterfølgende.

Min barndom med ADHD
Der var masser af tegn i min barndom på, at jeg havde ADHD, jeg vidste det bare ikke. Jeg havde en voldsom uro indeni. Jeg kom til at gøre ting. Jeg havde brug for at sige sjove ting hele tiden, for at få afløb for min energi. Så tegnene var der, men viden var der ikke, og mine forældre vidste det heller ikke, der var ingen i min omgangskreds, der vidste det. Men jeg udviste en masse tegn på det, det er der ingen tvivl om.

De store konsekvenser
Det har haft mange konsekvenser, at jeg ikke fik diagnosen som barn, og først fik den som voksen. Det er blandt andet, at jeg har fået skældud, så selv i dag, når folk spørger mig om noget, så tror jeg, at jeg har gjort noget galt. Det har betydet, at jeg ikke har haft en god og tryg skolegang, fordi jeg altid blev smidt ud af klasselokalet. Det har betydet, at jeg også fik skældud derhjemme, fordi mine forældre ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke bare kunne være som andre børn. Så det, at man ikke får en diagnose, det at jég ikke fik en diagnose, har helt klart haft store konsekvenser for mig. Det er der ingen tvivl om.

Mit gode råd
Hvis jeg skal give et råd til voksne, omkring børn med ADHD, så er det uden tvivl, at man skal rumme børnene. For det, der er aller vigtigst for børnene, og det er noget de selv siger, det er, at dét at blive rummet og forstået er noget af det aller vigtigste. Og det tager de med, hele vejen gennem barndommen, ungdommen og voksenlivet. Så at rumme børn er det vigtigste.

Sådan lever jeg godt med ADHD
Man kan gøre meget, for at have et godt liv med ADHD. Det er meget forskelligt, for hvem man er. Det, jeg personligt gør i øjeblikket, er at tage medicin. Det hjælper mig med af fokusere. Men derudover spiser jeg sundt, og noget af det vigtigste er også at få sin søvn, jeg dyrker motion, og udover det så vinterbader jeg, og mediterer og laver vejrtrækningsøvelser. Alt dét virker for mig, andre ting virker for andre. Der er masser af veje til et godt liv med ADHD.

ADHD: Manu Sareens historie

ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse af hjernens funktion. Man har ADHD fra fødslen, men hos nogle bliver det først opdaget senere i livet.

Når man har ADHD, har man typisk svært ved at holde opmærksomheden på det, man skal, kommer let til at handle impulsivt og har et forstyrret aktivitetsniveau.

Tilstanden kan ikke helbredes, men hvis man får den rette behandling, er det muligt at leve et liv, hvor den fylder mindst muligt.

Manu Sareen, formand for ADHD-foreningen og tidligere minister, fortæller i filmen, hvordan han følte sig meget anderledes som barn. Han blev ofte smidt udenfor døren i skolen, og som 8-årig tog han en impulsiv flyvetur fra 1. sal med en paraply i hånden, fordi han troede den kunne bruges som faldskærm. Først da han fik diagnosen ADHD som 50-årig faldt en masse brikker på plads og han sætter i filmen fokus på vigtigheden af at møde børn med ADHD på en måde som rummer deres måde at være på.

Udgivet 31.03.2023

» Hør også Manu Sareen uddybe sin historie i dette podcastafsnit om ADHD. Han fortæller blandt andet om, hvilke positive egenskaber diagnosen har bragt med sig.